Kæmper mig sund på farten vol. 2

Godmorgen Berlin lufthavn! Klokken er nu 5 om morgenen, de første mennesker er begyndt at checke ind og dermed fik afbrudt min nattesøvn på gulvet i check-in-hallen.

Jep, sådan startede min dag i går; hvor larmen fra lufthavnens første gæster fik mig langt væk fra min (omstændigheder taget i betragtning) ganske-OK nattesøvn, som alligevel kunne komme op på 5 timer med små afbrydelser. Selv om jeg prøvede at hvile og slappe så meget af, som det nu var muligt, var min krop meget træt. Denne træthed kunne jeg mærke lige så snart, jeg vågnede. Jeg frøs nemlig rigtig meget, hvilket for mit vedkommende netop er et tegn på manglende hvile (søvn). Det endte derfor med en lille latte dér kl. 5, for et vist behov for kaffe skulle også dækkes 😉
Jeg ventede dog med at spise morgenmad, for selv om, jeg kunne føle sulten, vidste jeg, at det blot var min krop, der (ramt af kulde og søvnunderskud) sendte mig forkerte signaler. Der skal altid mindst gå en time, hvis ikke halvanden fra at jeg står op, til at jeg får min morgenmad. Kroppen måtte derfor tilpasse sig lidt, og omkring kl. 7 fik jeg også en lufthavn-morgenmad. Jeg gik efter det sundeste, jeg kunne få, og i mit tilfælde måtte det være det mest lowcarb, jeg kunne få, og de kulhydrater, der nu var i maden måtte gerne have et lavt GI. Resultatet blev en yoghurt med havregryn og noget æble i bunden, hvilket faktisk smagte udmærket.

I selskab med en kop the, blev det faktisk en fin morgenmad.
Fra min morgenmad gil der dog mange timer før, vi kom hjem om kunne få noget ordentligt at spise. Desuden cravede jeg virkelig noget kød, jeg var drænet for rigtig energi. Derfor endte det med, at kæresten og jeg fik en formiddagssnack i form af … chickenwings. Hvor sundt et alternativ dét er, kan diskuteres, men de 4 små stykker wings, som jeg proppede i mig, hjalp virkelig meget og stabiliserede maven, der pga. så lidt søvn og skæve spisetider var i ubalance (følelsen af sult, skiftevis med kvalme, samt generelt ubehag).

Hele den her rejsefeber havde selvfølgelig også sin ende. Vi nåede hjem lidt over middag, lavede en hurtig frokost, og så sendt kæresten mig af sted. Af sted til Politikens Boghandel, hvor man kunne møde Jane Faeber (madbanditten). Manden ville selv have været med, men da vi er så uheldige at have mistet hans kuffert med cykelnøglen i, fik jeg lov at cykle til Rådhuspladsen selv. Jeg fik hilst på Jane lige kort, og hun præsenterede sig, bogen og maden fantastisk. Det hele foregik i hyggelige omgivelser, og man følte sig meget velkommen.
Mens jeg var af sted, var manden bestemt ikke arbejdsløs hérhjemme. Han gik modigt i gang med at fixe vores uheldsramte køleskab. Lang historie med det resultat, at alle madvarer skulle ud, og at hele molevitten måtte vaskes og renses og jeg skal komme efter dig. Åh, hvor er det surt, ikke mindst fordi man skal i gang med sådan en tung ting lige efter en skøn, skøn ferie. Men … det skulle jo klares. Resten af dagen foregik derfor ‘i madens tegn’, da der skulle købes en masse ind, og da vi blev færdige med alt dette, var det også blevet tid til aftensmad. (Yay!)

Og i går var første gang, hvor vi herhjemme fik en 100% LCHF-aftensmåltid! Vi valgte noget fra Janes bog, nemlig bacon/chease burgere i grøntsagsbrød med bønne-fritter og urtemayonnaise.

Fantastisk lækker ret, og kæresten var også helt solgt! Dét, at han ville afprøve retten med mig var betryggende, lettende og bekræftende for mig. Aftensmaden var derfor skøn for både kroppen og sindet. Det hjælper virkelig meget på min usikkerhed omkring maden, at han er med på at afprøve mine sundhedstrends. Fordi kæresten er med, føler jeg mig ikke som ‘hende med de mærkelige spisevaner‘ (igen, igen). Jeg er godt klar over, at jeg spiser anderledes end de fleste. Denne bevidsthed kan nogle gange skabe lidt negative tanker. Jeg ville beskrive det som en frygt/følelse af at være lidt udstillet, som jeg desværre stadig nogle gange kan få, selv i eget hjem. Følelsen kommer udelukkende fordi der ligger noget anderledes mad på min tallerken. Det var derfor skønt at have min mand på samme vogn, det var skønt at se, han også kunne lide anderledes mad. Dette må jo være et tegn på, at anderledes mad ikke er noget næringsfattigt stads, men kan derimod være velsmagende og mættende!

Dagen på farten afsluttede jeg derfor i sundhedens tegn (for både kroppen og sindet). I det hele taget synes jeg, at jeg er kommet godt nok igennem madmæssige rejse-vanskeligheder. Fra nu af skal det dog gælde rigtig mad, tid til madlavning, tid til at nyde maden. Ny energi efter ferien; vi satser på, at den holder!

Kæmper mig sund på farten

Åh, rejsedage – alle ferierejsende mennesker største plage. Efter en dejlig ferie, efter uger fyldt med afslapning, forkælelse og ofte også nye eventyr, skal man pludselig bruge en hel dag (eller flere, hvis man som visse to unge og tapre mennesker beslutter sig for at tilbringe en nat i Berlins lufthavn for at spare lidt penge på flybilletter) på noget så kedeligt, så trivielt, som at rejse. Samlagt kommer man op på flere timer i check-in, security-check, under boarding og andre procedurer, hvilket gør en træt og nærmest formår at suge hele ferieglæden ud.

For mig er rejsedagene især en udfordring, fordi det sjældent er muligt at holde fast ved sine ellers sunde hverdagsvaner. Til rejsen ned til feriedestinationen kan man selvfølgelig sørge for en sund og nærende madpakke hjemmefra. Dét havde jeg også gjort, og det gik rigtig fint med bl.a. hjemmebagte knækbrød og skårne peberfrugt-stænger. Den dag havde vi dog også fået god frokost, inden vi tog hjemmefra, så der var styr på de fleste måltider, hvilket gjorde mig rolig og maven tilfreds.
Det forholder sig lidt anderledes den anden vej. Allerede i selve Marokko havde jeg problemer med at finde sunde madvarer, let alone at få kombineret en madpakke! Jeg kunne derfor på ingen måde forberede noget til turen, så det endte med, at jeg tog en pose mandler og mine fiberkiks med på turen – bedre en at snolle i tax-free og komme ud med en 5-kilos Toblerone-bar! Til vores fordel, fløj vi først ret sent, så vi kunne nå at få morgenmad og normal frokost. Morgenmaden var lidt poor, for den bestod af to små bøtter yoghurt med goji-bær 2 svesker.

Derfor måtte jeg også hjælpe mig selv med en snack bestående af to svesker og en fiberkiks imellem morgenmad og frokost, som til gengæld var en succes! Den bestod af en lækker salat med rejer og avocado, akkompagneret af det sidste glas avocado-juice på marokkansk jord.

Lækkerier, siger jeg bare!
Eftermiddagssnack bestod af 3 fiberkiks og en naturlig appelsinjuice (fantastisk lækker juice, som de solgte i små flasker på kun 200 ml, uden tilsat sukker – frisk og naturlig). Aftensmaden købte jeg i lufthavnen, inden vi steg på flyet. Den bestod af to salater (lufthavn-størrelse, ikke engang Tommelise kunne blive mæt!).

Salat caprese – mozzarella, cherry-tomater og ruccola i olie/balsamico – dressing.

Salat niçoise – tun, bønner, æg & salat.
Salaterne mættede faktisk okay, og ikke engang 4-5 timer efter have spist dem var jeg blevet speciel sulten. Dog vidste vi, at en lang nat ventede på os, og det var ikke sikkert, hvor længe caféen havde åbent, så vi tog en midnight-snack, som for mit vedkommende bestod af en lille latte, 4 fiberkiks og en banan. Kun kulhydrater, men jeg trøster mig selv, at det ikke var af den slemme art. 😉

Sådan formåede jeg at klare første del af vores journey. Jeg synes egentlig, at det er okay gået for en ‘dag på farten’ at være. Det bliver spændende at se, hvordan dag 2 kommer til at forløbe! Jeg håber på det bedste, dog frygter jeg, at søvnunderskud kommer til at påvirke sult-følelsen, men det må jeg selvfølgelig være opmærksom på.
Min mor plejer at sige, at en fjende du kender, har du halvvejs besejret. Jeg kender min sult (forhåbentlig), så jeg satser på, at jeg ikke bliver snydt i dag!

Morgenopmuntring

I dag smutter vi hjem fra Marokko. Egentlig havde jeg planlagt at pakke aktivt helt fra morgenstunden, men let’s face it – jeg mangler kun en toilettaske, at gå i bad tager 7 minutter, og klokken er stadig ikke blevet 8 ifølge lokal tid. Derfor ingen grund til at stresse, haste og skynde. Vi tager den med ro, shall we?

Dette indlæg bliver ikke verdens længste, af den ene grund, at jeg faktisk bare vil ud med et meget simpelt budskab. Budskabet præsenteres i form af et Instagram-fund, som passer så godt ind på bloggen, og som afspejler min holdning til sagerne.

Dette kunne blive en slags ny mantra, positiv energi, der giver en et godt ‘kick’, selvfølgelig i den rigtige retning. Men prøv at se, hvor glad det lyserøde væsen er! Det er da skønt at se på! 😉

Når man lige lader det sjove ligge, så giver billedet faktisk meget god mening. Vi kan ikke blive lykkelige, hvis ikke vi befrier vores kroppe og vore sind fra alt det usunde. Jeg skal skynde mig at sige: hér menes der ikke, at en lykkelig person ikke får chokolade eller sukker på sit havregryn! Kroppen og sindet skal befries fra laster, usunde, toksiske vaner og ikke mindst tanker. Der skal findes en balance, og balancen er ikke den samme for os alle. Jeg vil være den sidste, der siger, at lykke er et bestemt (gerne lavt) tal på vægten, eller et taljemål. Lykke er en sund krop, en krop i balance.
Og hvornår den er i balance, ved din krop allerbedst selv. Dét er der ingen tabeller, vægte eller målebånd, der kan fortælle den. Samme gælder sindet – et sind, der præges af tanker om vægttab, kur og forbud er ikke frit, er ikke sundt. Sindet skal også være i balance, acceptere, hvordan man er og once again: se det perfekte i det uperfekte.

Når planen går i vasken

I dag er som nævnt sidste dag i Marrakech. I morgen eftermiddag forlader vi Afrika og retter kursen mod Danmark (med en enkel mellemlanding i Berlin og en nat i lufthavnen, men skidt-pyt, vi har stadig ferie).
Fordi turen har været helt og aldeles fantastisk, havde vi aftalt, at sidste dag skulle være helt speciel. Vi havde lagt planer, en mindre strategi, kombineret en lille sightseeingtur ind i vores sidste besøg på basaren. Vi ønskede, at dagen skulle gå op i en højere enhed, ifølge vores plan skulle dagen være perfekt.

– hvornår har man sidst hørt om nogen ‘perfekte’ plan, der lykkedes for nogen som helst? Exactly, det lykkedes heller ikke for os 😉

Vi kom lidt for sent ud af døren, vi var ikke på toppen fysisk, vi var lidt sløve i det, og værst af alt – vi kunne se, at vores plan ikke holdt. Åh nej. Vi havde sat os for at få den lækreste frokost i dag. Selvfølgelig var ingen af os specielt sultne og vi følte ikke rigtig trangen til mad (kæresten var lidt dårlig, jeg var noget, der ligner opgivende) – ikke just i madhumør. Vi havde planlagt en tur rundt i basaren, dog virkede menneskemængden snarere irriterende end spændende og fristende. Kort sagt: planen røg, vi gad ikke noget, der opstod negativ stemning.

Og så tog vi os sammen. Vi kom ud med, hvad vi havde på hjertet. Det viste sig, min kære mand helst ville hjem, fordi han havde det ret skidt. Jeg fik til gengæld sagt, hvad der irriterede mig. Han lyttede, vi fik snakket, nåede til et punkt, hvor vi kunne se sagen fra hinandens sider – opnåede et konsensus.  Denne ‘udrensning’ fra både min og kærestens side hjalp os. Stemningen blev bedre, og vi fik lagt en ny (nu mindre ambitiøs) plan. Vi lagde ud med en frokost på en supergod og overraskende billig café, der ligger meget tæt på vores Riad (så tæt, at det et pinligt at indrømme, at vi først har spist der på vores sidste dag!). Min frokost bestod i dag af en blandet salat med rejer, avocado, majs, kylling, grønne bønner, peberfrugt og ost. Selve blandingen kan måske lyde lidt anderledes, men smagen var fremragende!

Jeg kunne dog ikke holde mig selv fra også at få lidt dessert – en avocado-juice! (På billedet i sammen med kærestens bananjuice.)

Efter frokosten blev der slappet af, og noget af tiden fik jeg også brugt på at pakke. Vi var dog ikke færdige med Marrakech for i dag! Vi ville tilbage til basaren en sidste gang og snuppe en lækker aftensmåltid også.
I aftes nød jeg marokkansk kyllinge-tajine og afsluttede med hjemmelavet yoghurt til dessert.

Tanjine var en enorm portion kylling, desværre kun med kartofler (en lille minus). I sovsen var der tørrede frugter og citron; dejlig smagskombination! Yoghurten, som jeg fik til dessert var meget sød, men ikke på den klamme, kunstige måde. Jeg kunne dog ikke have mere end en halv bøtte, så sagde maven stop!

I løbet af dagen blev der også snacket i kaktus-frugter, og jeg fik et par dadler som smagsprøver her til aften. Jeg skal dog ikke glemme dagens treat – mynthe-teen.

Faktisk nåede dagen at blive fyldt med en hel masse gode og positive oplevelser, selv om den startede på en lidt øv måde, og selv om vores ‘perfekte’ plan ikke blev til noget. Vi hyggede os, vi nød hinanden, nød vores sidste aften, nød gåturen hjem. Det var okay, at vi ikke overholdt planen, vi fandt glæden i så mange andre (små)ting, at planen og den perfekte afslutning på ferien kunne være ligemeget.
Vi gjorde vores aften perfekt, det er der ikke nogen plan, der havde gjort for os – det er udelukkende vores fortjeneste. Vi former vore egne liv, og om dit liv, eller en afsluttende aften på ferien bliver perfekt afhænger ikke af, hvorvidt den stemmer overens med en tidligere lagt plan. Lad planer ligge og begynd i stedet at se det perfekte i det uperfekte.

♡

Hjemkomsten er nu nær

I dag er vores sidste dag i Marrakech. Ferien er ved at være slut, og for mit vedkommende er det allerede på søndag, at hverdagen (med arbejde) starter igen. Jeg er sikker på, at jeg får en god start efter ferien, jeg kommer jo tilbage til noget velkendt, noget jeg faktisk godt kan lide, et sted med gode kollegaer, og ud over dét, er det nok på tide at komme i gang igen!
Derfor mærker jeg stadig en vis nervøsitet; ligesom den fangede mig inden afrejsen, lige så vel fanger den mig nu, dog af andre grunde. Jeg er bange for at fortabe mig i hverdagens opgaver. Jeg er bange for at glemme mig selv et sted mellem vasketøjet, indkøb og kompendielæsning. Jeg er bange for, at det hele pludselig slipper, og min værste, og samtidig den mest velkendte fjende – stress, dukker op.
Jeg synes, at ferien hér har givet mig sådanne gode muligheder til at passe på mig selv, lytte til min krop, se og forstå dens signaler, osv.. Nu frygter jeg, om opgaverne ikke gør mig blind over for min krops ønsker og dens råb om hjælp i pressede situationer. Jeg vil så gerne kunne tage vare på min krop, som for det første tjener mig så fantastisk godt, og som for det andet ikke altid har haft det nemt med mig, for jeg har en tendens til at presse den til dens yderste, hvilket nok er godt, hvis man taler om sportspræstationer, men ikke om søvnmangel og overtræning…

Jeg sidder derfor nu og kigger ud i fremtiden og prøver at finde en måde, hvorpå jeg kan sikre min krop og mit sind gode forhold, når vi kommer hjem. Jeg taler meget om det med min søde mand, som hjælper mig og lover at passe på mig og hjælpe yderligere, når vi er hjemme igen. Jeg er dog næsten panisk i mine tanker efter en slagplan – jeg vil så gerne have det sat op, punkt for punkt, hvad jeg skal, bare have et manual, jeg kunne følge…

Hvis dette bare var så nemt! Selvfølgelig kunne jeg sætte mig ned og skrive en liste, fortælle mig selv, at jeg skal 1. undgå stress, 2. sove mindst 7-8 timer hver nat, osv., osv.. Men sådan noget holder jo aldrig! Når stress opstår, skal man kunne håndtere den, når man ikke får nok søvn, burde man sørge for, at kroppen alligevel kan få den nødvendige hvile på en anden måde. Man kan ikke bare lave en liste til den slags. Det et netop i disse situationer, at man (jeg) skal mærke efter. Og netop dét er det sværeste!
Hvordan finder man tid til at mærke sin krop, når der foregår 17 andre ting omkring én, og 9 af de 17 ting er man selv ansvarlig for?

Det hele er nemt nok på en ferie, hvor alt drejer sig om at få slappet af og nyde bare at være til. På en ferie kan man altid stoppe op og rette op på, hvad man ellers gør ‘forkert’. Der er altid tid til hvile, der er altid plads til hvile. Hvordan skal al den tid og al den plads kombineres ind i min hverdag? Det danske døgn har altså kun 24 timer – her slapper jeg af i 15-16 af dem og sover for resten. Denne fordeling kan jo så af gode grunde ikke fungere hjemme i Danmark, men der må være en måde hvorpå hvile kan blive en del af min københavnske hverdag!

Kald dette indlæg for uafsluttet, men jeg kan ikke komme med en opsummerende pointe eller punchline, at selvfølgelig skal det hele nok gå, så længe vi får tilstrækkeligt med vitaminer og husker at trække vejret dybt. En ligegyldig afslutning/opsummering, som ville gøre både mig og den potentielle læser glade og rolige. Not gonna happen, fordi jeg simpelthen ikke sidder med svaret på mit dilemma. Lad os i stedet se på det som et projekt, et eksperiment, en undersøgelse.
Jeg må fra nu af kæmpe for at få hvilen ind i hverdagen, og om det lykkes, kan jeg hverken svare på, eller spå om. Det eneste jeg har at gøre godt med er min selvbevidsthed, bevidsthed om, hvad stress kan gøre, hvordan jeg kan miste mig selv i hveragens store og små udfordringer. Jeg håber, at denne selvbevidsthed er et udgangspunkt, et sted at starte, et fundament…
Den er i hvert fald mit eneste værktøj lige pt…

Kroppen vil sige noget…

Åh, Afrika… Fascinerende kontinent, flerkulturelt, med spændende lande, traditioner, en hverdag og et liv så meget anerledes end dét, vi kender fra vore europæiske hjem. Samtidig byder det nye kontinent dog på nye udfordringer for vore europæiske kroppe. Vi kommer som de store herrer, turister, klare til en luksusferie, hvor vi har tid, råd og lyst til alt! Og pludseligt… møder vi modstand. Varmen udmætter kroppen, man længes efter vand, som selvfølgelig ikke må smages fra vandhanen, for dét er også farligt for vore europæiske maver! For hvis man ender med at få en maveinfektion, kan jeg love, at det ikke kun er maven, der lider, men hele kroppen tømmes for energi. Nærmest panisk leder man derfor efter steder, der sælger flaskevand. Man når at gå en halvmarathon, inden man finder en købmand, der har vand på flaske (som han sælger til overpris). Vandjagten har gjort én træt i fødderne, og selv om man nu har det dyrebare vand, er det som om varmen er blevet endnu værre. Klokken er over middag- de drabelige soltimer er så småt på vej, og med dem flere challenges. Man kigger ned på sine fødder, støvede pga. store mængder grus og sand på vejene. Hjemme er vi vant til at gå i sko, der giver god støtte til fødderne, og hér er klip-klapper eller tyndsålede sandaler det eneste, man kan holde ud at have på, og det kan ens fødder og ryg godt mærke… And they let you pay for it as soon as you sit or lay down.

Jo. Hvide mands forkælede krop skal igennem en del udfordringer, når den møder det afrikanske kontinent.

Dét skulle min krop også. Den blev udfordret på turen, den mødte modstand, den havde andre vilkår end hjemme i det velkendte Danmark. Og i dag meldte den ud. I dag var min krop træt. Og det skulle den have lov til – den har klaret sig fantastisk, været stærk, klaret varmen, været på lange gåture, men efter en kortvarig maveinfektion, havde kroppen nu også brug for at trække lidt i land. Og det med fuld forståelse hérfra. Jeg er stolt af min krop, og jeg er glad for, at den også melder fra. Det er også et tegn på sundhed – at kroppen mærker efter, om den har det godt.
Min krop havde det ikke helt godt, den havde brug for at slappe af. Det fik den også lov til i et badeland, hvor meget af tiden også gik med at ligge og sole sig. Det var godt for kroppen – et afbræk fra at gå lange ture i 40° varme er meget velfortjent.
Desuden blev kroppen fodret lidt i dag. Morgenmaden var hverken vanvittig stor eller vanvittig spændende, to bøtter yoghurt, 5 svesker, en tynd omelet/pandekage-noget (underkop-størrelse) og en fiberkiks. Frokosten bestod af en salat niçoise suppleret med tunmousse fra en sandwich, jeg købte ved siden af.

Inden aftensmaden fik jeg lige et stort glas ginger-juice med to super søde australier, vi mødte i dag, og selve måltidet var en salat med kylling.

Efterfulgt af en avocado-juice ♡

Der blev også taget et par bidder af den grønne nøddebar, så nu håber jeg, at kroppen er back in business.

Weight-gain

Der er én, der helt bestemt har taget på, på den her ferie. På under to uger er min kuffert blevet noget tungere, end den var, da den forlod Kastrup lufthavn. Dette skyldes en masse fantastiske ting og produkter, jeg har fået købt på ferien.

Som jeg skrev før, har ferien givet mig et godt indblik i, hvordan man kan gøre sin almindelige hverdag noget sundere og mere ‘naturlig’, ferien har haft vist mig, hvor vigtigt det er at undgå stress og pleje sin krop, lytte til den, give den plads og lov til at trives. Ferien har gjort mig opmærksom på, at udelukkende mad ikke garanterer en god og sund trivsel, og at der skal mere til end en sund frokostmåltid for at holde kroppen og sindet i balance. Sundhed is in the air.  Derfor havde jeg, så sent som i går, lavet en liste over nye, sunde vaner, som jeg vil tage med mig hjem. Listen opmuntrede mig meget og gjorde mig tryg – det er jo muligt og ganske overskueligt at invitere en sund pust hjem til sig selv!

Dog har jeg på ferien også tænkt på den madmæssige aspekt. Desværre kan maden stadig være med til at påvirke mig/mit humør, og derfor ønsker jeg at gøre noget ud af min spisning og få gode oplevelser omkring og i forbindelse med mad. I dag deler jeg derfor den anden side af min marokkanske sundhed, som skal med hjem, nemlig maden! Jeg har købt en del lækre produkter i Marokko, som skal være med til at gøre mine mad-projekter derhjemme mere spændende.

1. Stevia-blade

Intet er pulveriseret, intet er kemisk, alt er 100% naturligt – stevia-blade, som fra nu af vil kunne bruges i alt fra the til morgen-yoghurt og kager. Masser af dejlige sødende plante for sølle 26 danske kroner, kæmpe-win!

2. Nødder, mandler og tørrede frugter

På billedet kan man se superlækre mandler, svesker har dog også planer om at købe flere dadler med hjem) og saltede, ristede jordnødder, lige til en omgang hjemmelavet peanut butter! Kan slet ikke vente til at komme i gang med at eksperimentere!

3. Mynthe-te

Gigantisk pose med mynthe-te, lige til brygning derhjemme. En kop eller to om morgenen kan vel kun give en god start på dagen, ik?

4. Nødde-bar

Denne bar består hovedsageligt af pistacienødder og mandler, dog er der også sesam i. Fantastisk snack, med gode fedtstoffer, og selvfølgelig naturlig, frem for en proteinbar med et tvivlsomt indhold og en masse kunstigt stads indeni! Og så smager den jo himmelsk!

5. Amlu

Turens store kup! Dette er et spread bestående af mandelmasse (mandelsmør), arganolie og honning. Smager fantastisk godt, har en naturlig sødme og samtidig en dejlig og indbydende duft. Amlu er en lokal specialitet, de holder ikke opskriften hemmelig, dog var jeg mest sikker i at købe en ‘rigtig’ amlu, inden jeg begav mig ud i at eksperimentere med at lave dette spread selv. (Det er dog bare et spørgsmål om tid, for hjemmelavet amlu står helt sikkert på min to-try liste!)

Ender jeg med at købe flere spændende ting, kommer de sikkert også op på bloggen, indtil da, over and out.

Forkælelse, som kroppen fortjener (og kan tåle!)

Jeg har før skrevet om, at vi meget ofte (lidt for ofte), forbinder forkælelse med mad, og ofte (igen: lidt for ofte) usund mad, fordi det jo er dét, der smager bedst.
I dag har min mand og jeg forkælet os selv i god stil, hvilket jeg er meget glad for, og jeg er samtidig også stolt af, at dagen i dag ikke har drejet sig omkring og fokuseret for meget på mad.
Vi startede med at se noget af Marrakech’ kulturarv – lige noget for mig! Planen var derefter at se et andet museum, men sådan gik det ikke helt. Vi valgte at lytte til vores kroppe, ændrede planen og valgte at få frokost lidt tidligere, end vi ellers plejer. Vi fik på den måde en lille pause, som for mig bestod af kyllinge-tajine, marokkansk salat, grillede peberfrugter og stegte auberginer.

Meget LCHF (da jeg lod kartoflerne fra min tanjine ligge), velsmagende og mættende.
Eftermiddagen starede med en lille ‘siesta’ på vores Riad, hvorefter vi tog ned i byen for at få massage og komme i marokkansk hammam. Inden dét besøgte vi dog en lille café, hvor vi fik hygget og nydt lokale drikke-specialiteter; for mit vedkommende:

Mynthe-te…

og avocado-juice! ♡

Så var vi ellers klare til at komme i spa, hvorefter vi fik lækker aftensmad på samme café. I aften fik jeg fornøjelsen af en avocado-salat med æg og en god del olie-dressing. Det var et måltid, der både var godt for maven og mavefornemmelsen!

Mere af dét!

Vi afsluttede dagen med at gå en lang tur ad de store boulevarder uden for Marrakech’ travle bymidte. Vi nød turen, nød at gå sammen, nød at vi var til. Det gav mig den allerbedste mavefornemmelse – sundhed handler jo netop om at føle sig veltilpas, føle sig elsket, føle sig velkommen. Alle de følelser havde/har jeg i aften; Marrakech er så småt blevet til vores by; nu kan jeg i hvert fald bedre forholde mig til, hvad alle sælgere, taxachauffører, guider og tilfældige mennesker mødt på gaden siger, nemlig: Welcome to Marrakech…

Planer for hjemkomst

Jeg er nu så småt begyndt at tænke på, hvordan min hverdag skal se ud, når vi kommer hjem fra ferien. At være hér, i Marokko har gjort mig opmærksom på, at selv i det 21. århundrede, hvor alt nærmest er masseproduceret og fyldt med overflødige kemikalier og skadende tilsætningsstoffer, kan man stadig (i den store jungle af E-numre) finde ingderienser og produkter, der er 100% naturlige og gode for kroppen.

Denne tanke ønsker jeg at have i baghovedet fra nu af. Jeg vil stræbe efter at give min krop, hvad der gavner den, passe på den og holde den rask.

Rigtig mange af marokkaneres daglige vaner er faktisk baseret på bruget, udnyttelsen og selvfølgelig nydelsen af naturens gaver. Sådanne gode vaner vil jeg gerne have med hjem til Danmark!

Her er en kort liste over, hvilke ting, det kunne være:

1. Arganolie
Marokkanere bruger den mest i oliens kosmetiske form, som lotion, middel mod kløe og infektioner, som aftersun, til pleje af huden og håret, osv.. 100% naturlig, lavet i Marokko af lokale kvinder (som jeg nu også har set live in action).

2. Sort sæbe
Igen: en naturlig form for sæbe (jeg har købt opblandet med arganolie, hvilket giver den en bedre duft og forhåbentlig bedre fugtighed til huden). Sæben blødgør huden og gør den klar til hammam – marokkansk bad, hvor man bl.a. skrubber dødt hudvæv af.

3. Marokkansk mynthete

Jeg har nu købt den sødeste the-kande til at brygge min egen marokkansk mynthete. At lave lidt the lyder som noget for dummies, men faktisk er opskriften lidt mere vanskelig, end man skulle tro! (Eller rettere skal teen lige have et pift for, at den får den rigtige smag!)

Marokkansk mynthete:
Du skal bruge:
Blanding af grøn- og mynthete
Kogende vand
Sukker (jeg har tænkt mig at bruge stevia-blade)

Fremgangsmåde
Der hældes vand over begge slags the-blade sammen. Denne blanding skal få lov at trække i 2-3 minutter. Derefer hældes blandingen i en gryde, hvor den koges op sammen med sukkeret/stevia yderligere 2-3 minutter.
Teen er nu drikkeklar!

4. Juicer
Jeg har på turen her både smagt appelsin-, avocado-, ingefær- og lime/appelsinjuice. Alle smagte fantastisk og var fyldt med vitaminer. Helt sikkert en trend, jeg ønsker at fortsætte derhjemme også! Lækre og nærende – what’s not to like?

I kardemommeby

Man må tænke, hvad man vil, men i dag har vi været i kardemommeby, eller rettere den by, kardemommebyen er tegnet efter, nemlig den marokkanske Essaouira. Byen var smuk! Den var dejlig at gå rundt i, dejlig at kigge på, med meget mere europæer-venlige temperaturer og mindre påtrængende sælgere. Fedt! Selve byen var en fantastisk oplevelse, hvorimod turen dertil (og hjem) og forberedelsesprocessen var mindre spændende. 2,5 – 3 timer hver vej i en minibus med ret så ubekvemme sæder og ret mange andre turister, der også havde det varmt, er ikke noget, jeg kommer til at mindes med glæde. Men det var jo bare midlet til målet – et dejligt mål, hvor vi fik købt en hel del og gået rundt i medinaen (den gamle bydel), mellah’en (jødisk kvarter) og omkring havnefronten.

Endnu et minus var dog også tidspunkterne – vi skulle op noget tidligere, end vi plejer, og fik deres knap så indbydende franske morgenmad, nærmest inden solen nåede at komme op. Argh! For mit vedkommende endte det med en tynd omelet/pandekage på størrelse med en underkop og to figner; 0 næring overhovedet, derfor kunne jeg også få fornøjelsen af utroligt ustabilt blodsukker hele dagen lang. Dette slog mig lidt ude af kurs, men jeg formåede stadig at holde den sunde linje. Frokosten var en avocado-salat med rejer og lidt kylling ved siden.

Efterfulgt af en avocado juice, som smagte himmelsk og eferlod mig med en god mavefornemmelse og god samvittighed.

Der blev snacket lidt i kaktus-frugter, svesker og fiberrige kiks, hvilket alligevel ikke kunne få blodsukkerniveauet til at forholde sig i ro. Dette skete først, da vi fik aftensmad – fantastisk måtid mad! Jeg fik lov at nyde et kæmpe stykke kylling med blandet salat og oliven til forret. Mums!

Jeg håber, at i morgen kan blive fyldt med lige så mange lækkerier – det er jo ren forkælelse!