Omvendt ØV-morgen

Så skete det igen! Planerne røg i vasken – igen, igen. Når jeg om aftenen lægger en mindre plan for, hvordan den næstkommende dag skal se ud, er alting altid helt perfekt inde i mit hoved. Og så møder jeg hverdagen og alle de forudlagte planer ser anderledes ud. De ryger mere eller mindre ALTID i vasken, og … Ja, hvordan skal dét lige takles?

I søndags skulle jeg møde tidligt på arbejde, og jeg vidste, jeg skulle have en heldags vagt. Derfor havde jeg planlagt at smutte i fitness lige så snart de åbnede (6.00) og få en god, lang omgang LISS-træning. Jeg havde trænet skiftevis styrke og cardio hver dag fra mandag til fredag, holdt helt fitnessfri lørdag og havde planlagt at holde en ‘hviledag’ med let træning (LISS) søndag.

God plan, ikke? Jo, jo – planen fejlede ingenting. Ud over, at jeg ikke kunne holde den! Jeg faldt i søvn over lektier lørdag aften og fik derfor ikke stillet vækkeur til om søndagen. Jeg vågnede derfor alt for sent til at tage i fitness, og derfor…

PANIK! Hvad skal jeg nu? Planen røg, jeg når ikke at træne – godt nok var det let træning, men jeg havde regnet med at få det træningspas gennemført!? I et øjeblik var jeg helt rastløs, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, det ramte mig virkelig hårdt! Jeg blev super påvirket af ‘plan-svigt’, mere end jeg selv har lyst til at indrømme…

Og jeg stod i denne elendighedsøjeblik og pludseligt tænkte jeg tilbage på dette blogindlæg af Charlotte, jeg havde læst forleden dag. Et blogindlæg om, hvordan man skal håndtere plansvigt, hvordan man kan vende en ØV-oplevelse til noget positiv. Man kan faktisk blive helt overrasket over sine egne evner til at gøre en skidt oplevelse god igen, for ved I hvad? Der skal ikke meget til – hvor der er vilje, er der vej.

Det var præcis hvad jeg sagde til mig selv søndag morgen, da vækkeuret ikke ringede, og jeg stod forvirret midt i min lejlighed. Det kan godt være, at planen røg i vasken, men alt kan jo reddes! Og min situation var ingen undtagelse.

Jeg var selvfølgelig under tidspres, så jeg skyndte mig at tage det første og bedste stykke træningstøj på og løb ud ad døren. Normalt løber jeg aldrig, men dette var et særtilfælde. Jeg kunne kun nå at løbe i en lille halv times tid – faktisk kun 25 minutter, før at jeg skulle begynde på at gøre klar til arbejde. Jeg udnyttede også hver eneste sekund af min lille tur. Jeg kom samlet op på omkring 4 kilometer, hvilket jeg synes, er okay for en dedikeret ikke-løber. Jeg fik ikke dét træningspas, som jeg havde planlagt og ønsket, men jeg fik mig da en løbetur! Og dét er bestemt bedre end ingenting.

Efterfølgende var jeg helt stolt – bestemt ikke af mine løberesultater, men af selve det faktum, at jeg formåede at komme meden alternativ løsning, som gjorde mig glad! Jeg formåede at fejle og rette op på fejlen, og jeg kan love jer – det føltes som en million!

(Eftermid-)dagens budskab er derfor som på det vedhæftede billede – du er dén, der skaber dine muligheder – hvor der er vilje (og en smule kreativitet 😉 ), er der virkelig vej!

– God aften søde læsere!

Ændringer i dagsordenen

JEG GIVER IKKE OP, JEG STARTER FORFRA – fedt citat, der beskriver præcist, hvordan jeg har det lige nu. For jeg giver ikke op, jeg har bare fundet ud af, at det er på tide at finde en anden vej, en ny vej. Dét, jeg indtil videre har forsøgt, dét jeg har haft gang i virkede åbenbart ikke. Det betyder dog ikke, at jeg vender om, går ned med flaget. Det betyder, at jeg vælger at dreje i stedet for at gå lige ud ad en vej, der viste sig ikke at være vejen for mig.

Og hér taler jeg om mit LCHF-eventyr.

imageJeg ved godt, at hele indledningen kan virke mærkelig og lidt ’tilsløret’, og jeg skal nok uddybe det hele og gøre det klart for jer, søde læsere.

Som I måske selv har lagt mærke til, har jeg på det seneste ikke været særlig god til at få posts ud på bloggen. Jeg afprøver færre opskrifter, er ikke vildt aktiv eller kreativ i køkkenet, og så har jeg også haft ret meget at se til i forbindelse med min uddannelse. Netop fordi jeg på en måde tog lidt afstand fra mad og madlavning, kom der andre ting i fokus.

Jeg har tænkt meget på mit studie, jeg har spurgt mig selv, om kunsthistorie nu er det, jeg gerne vil. Jeg har tænkt, spekuleret, frem og tilbage. Jeg har inde i mit hoved gennemgået alt – studie, boligsituation, mit forhold, mit arbejde – alt! Jeg har brugt timer på at komme nærmere mig selv på den psykiske plan, og pludseligt skete der noget uventet! Jeg kunne mærke min krop på den fysiske plan også! Jeg kunne pludseligt mærke en træthed, en ømhed i benene efter en lidt for hård træningsuge, jeg kunne mærke min krop, jeg kunne mærke, at den var der, og at den sendte mig signaler.

Den sendte mig signaler om, at den havde brug for mig. Jeg har i al min planlægning, strukturering, min stræben efter at have alt under kontrol, glemt at lytte til min krop. jeg har glemt det, selv om jeg lovede mig selv, at det aldrig måtte ske igen. Men det gjorde det. Og sket er sket.

Jeg har gået lige ud ad en vej, som jeg troede var den rigtige for mig, og pludseligt standsede jeg og så et kæmpestort ‘WRONG WAY‘-skilt lige foran mig. Hvis ikke min krop har det helt godt kan jeg jo ikke være på rette vej. Og netop nu skal der ske noget. Netop nu skal jeg dreje for ikke at gøre det værre.

… så det gør jeg. Jeg drejer.

Jeg ønsker at kunne slippe kontrollen, jeg ønsker at kunne være mere mig selv, leve mere. Ikke alt behøver at være planlagt på forhånd, ikke alt behøves der være styr på. Der er mange områder, hvor jeg kunne blive bedre til at give slip, mærke mere efter, blive bedre ved mig selv. Ét af de områder – ét af de vigtigere – er min spisning. Jeg ønsker ikke at for- og påbyde mig selv en hel masse. Dem af jer, der har fulgt med på bloggen i længere tid ved, at jeg førhen har haft mindre dilemmaer med mig selv, om hvorvidt en streng kost som LCHF var noget for mig, eller om det blev for kontrolleret.

Jeg er nu kommet til den endelige erkendelse af, at det er det. Desværre. Jeg bliver for indelukket, jeg fanges af mine egne regler, de binder mig, og jeg kan ikke slippe dem igen.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har tænkt mig at fråde kulhydrater fra nu af. Min nye vej går bestemt ikke mod fastfood-kæder og E-numre. Jeg vil stadig gerne spise sundt, finde en balance i mine måltider og få et sundt forhold til mad. Og netop for at opnå et sundt forhold til mad må jeg slippe LCHF. Det fungerer for andre, det fungerede ikke for mig.

Og ved I hvad? Det er okay! – for jeg giver ikke op, jeg starter bare forfra et nyt sted!

Om mit forsøg på at forene kroppen og sindet…

image

Jeg er den, som skal følge mig selv resten af mit liv. Min krop er den, jeg har for resten af mit liv. Jeg skal derfor passe på den, tage mig gost af den, tage vare for mig selv…
Det er nemt nok at skitsere op, nemt nok at fremlægge i punktform, nemt nok at gøre sig klog på og nærmest prædike om. Lige så nemt, som det er i teorien, lige så svært og uoverskueligt er det at føre ud i livet, (i hvert fald for en sårbar pige med en ganske bestemt fortid). Når jeg har fortrængt min krop i så mange år, været ligeglad med dens behov og nedprioriteret dem, er det ubeskriveligt vanskeligt lige pludseligt at foretage en U – vending.
Al den skrøbelighed, jeg har i mig, har brug for at komme til udtryk på én eller anden måde, og netop fordi skrøbeligheden er der, har jeg brug for at blive passet på. Og desværre er jeg ikke vanvittig god til det selv, jeg vil gå så langt at sige, at jeg er pretty lousy til det.
I dag f.eks. slås jeg med mig selv (igen, igen) i forhold til at få holdt hviledage fra fitness. Min plan angående ugentlig workout holdt ikke så godt; jeg fik trænet mere og hårdere, end jeg havde sat min begrænsning til, og denne hårde træning kan nu mærkes i min trætte krop. Jeg er tung i benene, får nemt krampe, har ingen appetit – blot få af de mange symptomer på overtræning, som jeg har bøvlet med inden ferien til Marokko.

Og så sidder jeg hér, fuldstændig klar i sindet og spørger mig selv: Hvad i alverden har du dog gang i? Hvorfor udsætter du din krop for noget, den ikke kan holde til? Hvorfor giver du din krop ikke lov til at slappe af? Hvorfor må den ikke få en pause? Hvorfor? Hvordan kan det være, at du presser din krop så hårdt, at den fysisk står af?

De og endnu flere spørgsmål passerer i mit hoved. Jeg kan se det hele klart, over for mig selv gentager jeg mine egne ord, at sundhed er balance. Balance i alt, man laver – træning, spisning, timer brugt foran fjernsynet, samvær med vennerne, osv., osv.. Jeg hører mig selv sige det, jeg kan se, at det giver mening, men jeg vælger ikke at lytte. Jeg vælger ikke at tage det til mig, ignorere det, forkaste det. Og hvorfor, ved jeg ikke.
Jeg ved ikke, hvad udbytte, jeg ser i ikke at pleje min krop og ignorere dens signaler, jeg ved ikke, hvorfor det er så fristende at fortabe sig i rutiner frem for rent faktisk at mærke efter, hvad der foregår…

I do not know.
Men jeg arbejder på det. Jeg ville blot fortælle, at det stadig er sindssygt svært, at fortiden har sat sit præg i den grad! Nu tror jeg bare, det handler om at lære at sige nej til fortiden, starte forfra; danne en ny ‘mig’. Og det kan ikke lade sig gøre, når jeg hele tiden piller mig selv ned med de mentale pisk! Det er nu på tide, at både pisken og fortiden smides i et sort hul, som de kan blive opslugt af, i stedet for at opsluge mig!

Sundhed fra et nyt perspektiv – morgenfriskt budskab

image

Hvad siger I til dét?

Hér var lige lidt morgen-motivation og samtidig et lille ‘cheer-up’. Vorea sundhed, hele det sunde liv afhænger af så mange faktorer, og dét skal man hele tiden huske sig selv på! Som billedet viser, indebærer sundhed også, at man har det godt. På dansk vil man nok oversætte feel good som velvære i den forstand – og det er jo rigtigt! Hvordan kan man være sund (evt. påstå at være sund), hvis ikke man har det godt? Hvis ikke kroppen og sindet trives? Netop, det kan man heller ikke.

Samtidig synes jeg, at det er super positivt, at sundhed er vist hér i form af cyklus! Det er (for mig f.eks.) utrolig betryggende at vide, at selv hvis det værst tænkelige skulle ske! Selv, hvis det skulle kikse med maden, selv hvis man kom til at dumme sig helt vanvittigt meget, selv hvis man kom til at bryde alle sine kost-regler, er der stadig tre andre faktorer, der kan få en op af det sorte hul igen.
Hvis det kikser med maden, skal man derfor huske på at forblive fokuseret på sit positive mål og sine positive delmål. Man skal huske at bevare den positive tænkning, for den giver os velvære. Velvære betyder også, at man ikke skal straffes for at have ‘lavet en fejl’, man skal stadig passe på kroppen og sindet, selv om man har brudt sin plan. Og til sidst skal man huske motionen- den sunde motion, ikke noget træningsbulimi,  (hvor man kompenserer for sin overspisning ved at overtræne og forbrænde kalorier; træning svarer da til kunstigt fremkaldt opkast hos bulimikere), hvilket er et skræmmende og yderst usundt fænomen. Motionen skal også være med til at sikre kroppens velvære! Husk det!

Det ovenstående cyklus skulle gerne give en god mavefornemmelse; jeg har i hvert fald tænkt mig at følge den. Den er motiverende og positiv, så burde den da også være nem at følge, ikke ?  😉

Fantasi-søndag

Jeg havde knap nok været hjemme i 24 timer, før jeg i mit hoved begyndte at lægge alle mulige planer og strategier. Min frygt gik i opfyldelse ikke engang dagen efter, jeg landede, men dagen. Jeg havde nemlig sat mig for at nå en hel masse i dag. Jeg fandt nemlig ud af, at jeg ikke var kommet med på denne uges vagtplan, og kunne derfor lovligt holde søndagen fri og afslutte hele ferien med en fridag herhjemme. Det’ sådan set lækkert nok!
Og dérfor skal dagen da bruges og udnyttes til sidste minut! ‘ var min umiddelbare tanke. Tanken opstod på instinkt-niveauet. Jeg registrerede knap nok, at den overhovedet fløj igennem mit hoved, og af den grund, nåede jeg heller ikke ‘stoppe’ den, som på godt dansk hedder ‘at tænke sig om‘.
Jeg havde jo lovet mig selv at give slip på alle de tunge forventninger til min hverdag, jeg havde jo lovet mig selv at blive bedre til at give slip, til ikke at planlægge. Jeg må være ret så dårlig til at holde, hvad jeg lover. Dette løfte holdt da i hvert fald ikke særlig længe. For allerede i går aftes havde jeg stillet vækkeuret til kl 7, og inderst inde plejede jeg en lille fantasi om, at min mand sikkert vil op lige så tidligt, og at sammen kunne vi få lejligheden til at ligne en million, lægge sjove planer for resten af dagen og fikse en lækker, hjemmelavet søndagsbrunch sammen.

Og jo, noget af planen holdt sådan set fint nok. Da klokken var 13 havde jeg allerede været i kirke, fået handlet ind og forberedt morgenmad, som i dag var gouda/græskar-knækbrød med flødeharvati og mynthete.

image

Morgenmaden nød jeg alene, mens jeg fik kigget i et katalog over eferårsaktiviteter, såsom et foredrag med Jane (madbanditten) på Tårnby bibliotek. Jeg havde derudover fået ryddet og vasket op og været til en holdtime i fitness. Jeg havde været ‘dygtig’. Den anden halvdel af min plan, eller rettere fantasi-delen var selvfølgelig ikke gået i opfyldelse. Min søde mand havds brug for lidt restitution efter at have sovet i en lufthavn, og sov derfor længe. Allerede dér kunne vi ikke ‘følges ad’, og først op af eftermiddagen var vi blevet klare til at lave noget sammen. Vi brugte også lidt til på frokost, som for mit vedkommende bestod af en avocado fyldt med hjemmelavet tunmousse (og to cocktailpølser, som jeg stjal fra min mand).  😉

image

Da vi endelig fik de praktiske ting på plads (opvask, oprydning) var det selvfølgelig for sent til nogen ‘rigtige’ aktiviteter; der skete ellers ret meget i København i dag, men hverken tiden eller den vilde aktivitetslyst var med os. Og så blev jeg ked af det. Jeg følte nok inderst inde, at jeg havde fejlet, fordi min plan ikke holdt. Min fantasi var ikke gået i opfyldelse, og det opfattede jeg som personligt nederlag. Jeg følte mig utilstrækkelig, udueligt, det føltes som om jeg intet kunne…
Og heldigvis var min mand god til at give mig en krammer, trøste mig og jage de onde tanker væk. Det gjorde mig klar til en kæreste-tur til indre by, hvor vi bare skulle gå lidt rundt og for hyggens skyld kigge i departement-stores. Og selv om den ikke var en del af ‘planen’, blev det faktisk en hyggelig tur. Vi gik rundt og holdt i hånd, og da vi kom hjem, var vi klare til en omgang aftensmad. I dag nød vi pulled pork – lækker og sommerlig, og meget mættende!

image

Coleslaw købte vi fædrigsnittet i Netto, og det smagte virkelig lækkert! Kan så meget anbefales!

Som man kan se på de vedlagte billeder, har vores/min dag været fyldt med lækkerier, og alt, hvad der har med maden at gøre, var gået rigtig godt. Der var en dejlig atmosfære omkring alle måltider. Dette viser, at selv om jeg kan føle mig forvirret indeni, bliver min spisning ikke forstyrret. Win!

Jeg må dog stadig kæmpe mod min planlægning-afhængighed. Den kan gøre mig ked af det, og nærmest ødelægge mit humør for resten af dagen. Dét vil jeg ikke længere give den lov til, men det er meget lettere sagt end gjort. Jeg må igen satse på, at min bevidsthed omkring problemet gør mig stærkere og kan være med til bekæmpe de ubehagelige tanker. Men jo, kære mennesker; kampen fortsætter!

Fødevareintolerance – testresultater

Dette indlæg har været undervejs længe. Jeg havde kort og overflødigt nævnt i ét af mine tidligere indlæg, at jeg havde planer om at få foretaget en fødevareintolerancetest.
Den slags behandling (f.eks. en vegatest) er meget dyre herhjemme. Danske/københavnske tests indebærer ofte, at man skal føre en kostdagbog, og i det hele taget involverer sig i et længerevarende forløb med diætister og/eller kostvejledere. Forstå mig ret: det er bestemt ikke fordi jeg har noget imod diætister og andre specialister på dette område. Jeg har virkelig respekt for folk med stor viden om kost og ernæring, da det er et meget bredt område, og personligt ville jeg ikke kunne umdgå at blive påvirket af tal og mål. Derfor synes jeg, at alle og enhver, der kan arbejde med kalorier, mængder og energiprocenter udelukkende ‘på kontoret’, dvs. uden at lade sig forvirre af det personligt, er yderst professionel, og igen: respekt!
Dog har jeg i mit liv, pga. utallige mængder kostplaner, jeg i mine spiseforstyrrede dage skulle igennem, været hos behandling hos ret mange diætister. De har alle været meget søde, super dygtige, yderst professionelle og imødekommende. Jeg føler bare ikke for at starte endnu et forløb hos en diætist. Jeg havde ligesom lovet mig selv, at diætister er en overstået kapitel, lige så vel som hele spiseforstyrrelsen. I så mange år har andre (ofte fremmede) folk styret mit madindtag. Andre end mig har bestemt, hvad jeg skulle spise, hvornår, og hvor lang tid der skulle gå, før jeg måtte få noget andet på kostplanen.
Jeg ønsker af den grund ikke, at min voksne liv skal indledes med noget, som var min plage i teenage-årene. Jeg ønsker selv at kunne styre mit madindtag, nyde min mad, se den som noget positivt, ikke en påtvunget nødvendighed. Netop fordi jeg selv ønsker at være herre over min mad, føler jeg også, at det er nødvendigt, at jeg ved, hvad der gavner netop min krop, dvs. hvad jeg inderst inde (helt ned i maven) har det godt med at spise, og i hvor store mængder. Jeg ønsker bestemt ikke at fylde min krop med ting, der ikke er gode for den. Jeg ønsker ikke, at min krop skal kæmpe mod den mad, jeg indtager. Dérfor idéen om en fødevareintolerancetest.

Som nævnt ville jeg ikke involvere mig i et længere forløb. Jeg ville sådan set bare have foretaget testen uden nogen form for tidskrævende forberedelse (kostdagbog) eller forpligtelser, såsom påbegyndelse af et forløb hos en specialist. Jeg var derfor lidt skeptisk over for at få testen foretaget på en klinik, men jeg vidste ikke, hvorvidt der fandtes andre muligheder. Jeg havde skam også ringet rundt i København, men jeg synes hele tiden, at jeg stødte på steder og behandlere, som ville tilbyde mig et forløb.
Jeg begyndte derfor at søge nettet tyndt for alternativer, og brugte også mit andet sprog – polsk for at finde ud af, om Polen måske kunne tilbyde mig en bedre løsning. Mit store research havde endelig virket, og jeg fandt frem til FOOD DETECTIVE. Food detective er en lav-selv fødevareintolerancetest. Testen blev lanceret i Storbritannien og sælges nu på apoteker og klinikker rundt i Europa, deriblandt i Polen. (Jeg beklager meget min uvidenhed omkring mulighederne for at få fat på Food Detective i Danmark; jeg lover at undersøge mulighederne og vende tilbage med resultater og evt. priser og salgssteder.) Testen består faktisk blot en bakke og en række væskeopløsninger, som skal blandes med en dråbe af testpersonens blod. Væskerne hældes på bakken i den rigtige rækkefølge, og specielle punkter på bakken registrerer, hvilke reaktioner opstår mellem de forskellige testvæsker og blodet.

Hele testen tager omkring 45 minutter at udføre (med forberedelsestid). Resultater vises på bakken i form af numererede ‘prikker’. Hele bakken er hvid, blå prikker bliver dog synlige som tegn på intolerance over for et bestemt produkt. Alle produkter har numre, og for at ‘afkode’ bakken skal man bruge det vedhæftede manual-hæfte. Testens spektrum er nemlig meget bredt. Man bliver testet for 49 forskellige fødevarer – alt fra forskellige melsorter, æg og laktose til krydderi-blandinger. Imponerende, hvor meget man kan få ud af en lille, uskyldigt udseende bakke, men jeg kan love, at det virker!

Til udførelsen af selve testen fik jeg assistance af overlæge mor. (Hovedsageligt fordi jeg ikke kunne stikke mig selv i fingeren og kigge på eget blod, men også fordi min mor godt kunne bruge extra erfaring med fødevareintolerancetest på allergologi-ambulatoriet.) Desuden var jeg mere tryg ved at have min mor til at hjælpe mig med det, i forhold til blanding af de forskellige testvæsker. Vi sad derfor sammen og fulgte spændt med i, hvad der skete på testbakken, og indtil to minutter inden testens afslutning, skete der absolut ingenting. Først den sidste opløsning viste tydelige resultater.
Resultater, som gjorde mig ret så ked af det!

Testen viste 3 ‘niveauer’ af fødevareintolerance, farven lyseblå var mild grad af intolerance, almindelig blå betød moderat grad af intolerance, hvor produktet stadig kan indtages, dog skal man passe på med mængderne, og vil man være på den sikre side, skal produktet (i hvert fald i noget tid) udelukkes fra kosten. Den sidste farve – mørkeblå betød fødevareintolerance, hvor mindst en midlertidig udelukkelse af fødevaren var nødvendig.
Mine resultater så således ud:

Mørkeblå felter:
– ingen

Blå felter:
– hvede
– hele æg

Lyseblå felter:
– ris
– gluten
– komælk
– cashewnødder
– paranødder
– paprika
– gær

Resultater bragte en lettelse, men samtidig også en forvirring med sig. For mig, der ønsker at spise LCHF er nyheden om at skulle udelukke æg lidt trist. Dog gav det også god forklaring på, hvorfor jeg, (selv, når jeg fulgte LCHF-principperne) godt kunne føle mig oppustet. Min strategi er derfor at udelukke æg fra kosten i et stykke tid (1. prøveperiode synes jeg, skal være på omkring én måned). I ‘nødstilfælde’ vil jeg højst bruge æggehvide, men generelt set vil jeg forsøge at lade æggene ligge. (Også fordi manualen, der var vedhæftet til testen giver alternativer og idéer til, hvad man kan erstatte de forskellige produkter med; om disse alternativer rent faktisk fungerer, er en hel anden side af sagen, og jeg skal nok opdatere løbende hér på bloggen.)
På den anden side blev jeg bekræftet i, at udelukkelsen af brød var en god og klog beslutning, der gavner min krop. I princippet indeholder hvidt brød tre ting, jeg ikke så godt kan tåle: hvede, gluten og gær, så no wonder, at min krop ikke havde det fantastisk, når jeg fik den til at spise hvidt brød i forskellige former.
Derudover fik testen mig til at tænke over mit nødde-indtag. Cashew- og paranødder er faktisk mine yndlings, og jeg har ikke tænkt mig at udelukke dem helt fra min kost, men jeg er begyndt at benytte mig af andre alternativer og f.eks. spise flere mandler frem for andre nøddesorter.
Desuden vil jeg i højere grad prøve at vælge ikke-laktoseholdelige produkter. Jeg vil bruge soya- og mandelmælk (nu hvor jeg også har fundet en del opskrifter på, hvordan man selv laver sin egen mandelmælk) noget oftere.
Til sidst skal jeg huske, at hvis der nødvendigvis skal hygges med noget af den usunde, procentindholdelige art, så må jeg vælge vin frem for øl, der jo indeholder gær (og i de fleste tilfælde også hvede, for den sags skyld).

I det hele taget var intolerance-testen en kæmpe øjenåbner, og jeg vil helt bestemt anbefale en fødevareintolerancetest til alle! Jeg fik et udgangspunkt at arbejde ud fra, og jeg føler, jeg nu kan være bedre mod min krop og give den bedre næring end før. Jeg føler mig lettet og er bestemt blevet mere tryg nu. Nu ved jeg jo, hvad min krop kan tåle, og hvad den ikke kan tåle, så på den måde risikerer jeg heller ikke noget, hver gang, jeg skal have noget at spise. Nu ved jeg, hvad min krop kan have, og fødevare-jeopardy er slut.

Fra nu af, skal jeg arbejde på rent faktisk at benytte mig af resultaterne i min dagligdag. Jeg skal arbejde på at finde lækre og holdbare alternativer til de fødevarer, der ikke er 100% gavnlige for min krop. Dét er dog et projekt, som jeg med glæde begiver mig ud i, for målet er jo at gøre min krop glad og tilfreds. Målet er (som så mange gange før) en god mavefornemmelse.

Morgenopmuntring

I dag smutter vi hjem fra Marokko. Egentlig havde jeg planlagt at pakke aktivt helt fra morgenstunden, men let’s face it – jeg mangler kun en toilettaske, at gå i bad tager 7 minutter, og klokken er stadig ikke blevet 8 ifølge lokal tid. Derfor ingen grund til at stresse, haste og skynde. Vi tager den med ro, shall we?

Dette indlæg bliver ikke verdens længste, af den ene grund, at jeg faktisk bare vil ud med et meget simpelt budskab. Budskabet præsenteres i form af et Instagram-fund, som passer så godt ind på bloggen, og som afspejler min holdning til sagerne.

image

Dette kunne blive en slags ny mantra, positiv energi, der giver en et godt ‘kick’, selvfølgelig i den rigtige retning. Men prøv at se, hvor glad det lyserøde væsen er! Det er da skønt at se på! 😉

Når man lige lader det sjove ligge, så giver billedet faktisk meget god mening. Vi kan ikke blive lykkelige, hvis ikke vi befrier vores kroppe og vore sind fra alt det usunde. Jeg skal skynde mig at sige: hér menes der ikke, at en lykkelig person ikke får chokolade eller sukker på sit havregryn! Kroppen og sindet skal befries fra laster, usunde, toksiske vaner og ikke mindst tanker. Der skal findes en balance, og balancen er ikke den samme for os alle. Jeg vil være den sidste, der siger, at lykke er et bestemt (gerne lavt) tal på vægten, eller et taljemål. Lykke er en sund krop, en krop i balance.
Og hvornår den er i balance, ved din krop allerbedst selv. Dét er der ingen tabeller, vægte eller målebånd, der kan fortælle den. Samme gælder sindet – et sind, der præges af tanker om vægttab, kur og forbud er ikke frit, er ikke sundt. Sindet skal også være i balance, acceptere, hvordan man er og once again: se det perfekte i det uperfekte.