Kæmper mig sund på farten vol. 2

Godmorgen Berlin lufthavn! Klokken er nu 5 om morgenen, de første mennesker er begyndt at checke ind og dermed fik afbrudt min nattesøvn på gulvet i check-in-hallen.

Jep, sådan startede min dag i går; hvor larmen fra lufthavnens første gæster fik mig langt væk fra min (omstændigheder taget i betragtning) ganske-OK nattesøvn, som alligevel kunne komme op på 5 timer med små afbrydelser. Selv om jeg prøvede at hvile og slappe så meget af, som det nu var muligt, var min krop meget træt. Denne træthed kunne jeg mærke lige så snart, jeg vågnede. Jeg frøs nemlig rigtig meget, hvilket for mit vedkommende netop er et tegn på manglende hvile (søvn). Det endte derfor med en lille latte dér kl. 5, for et vist behov for kaffe skulle også dækkes 😉
Jeg ventede dog med at spise morgenmad, for selv om, jeg kunne føle sulten, vidste jeg, at det blot var min krop, der (ramt af kulde og søvnunderskud) sendte mig forkerte signaler. Der skal altid mindst gå en time, hvis ikke halvanden fra at jeg står op, til at jeg får min morgenmad. Kroppen måtte derfor tilpasse sig lidt, og omkring kl. 7 fik jeg også en lufthavn-morgenmad. Jeg gik efter det sundeste, jeg kunne få, og i mit tilfælde måtte det være det mest lowcarb, jeg kunne få, og de kulhydrater, der nu var i maden måtte gerne have et lavt GI. Resultatet blev en yoghurt med havregryn og noget æble i bunden, hvilket faktisk smagte udmærket.

image

I selskab med en kop the, blev det faktisk en fin morgenmad.
Fra min morgenmad gil der dog mange timer før, vi kom hjem om kunne få noget ordentligt at spise. Desuden cravede jeg virkelig noget kød, jeg var drænet for rigtig energi. Derfor endte det med, at kæresten og jeg fik en formiddagssnack i form af … chickenwings. Hvor sundt et alternativ dét er, kan diskuteres, men de 4 små stykker wings, som jeg proppede i mig, hjalp virkelig meget og stabiliserede maven, der pga. så lidt søvn og skæve spisetider var i ubalance (følelsen af sult, skiftevis med kvalme, samt generelt ubehag).

Hele den her rejsefeber havde selvfølgelig også sin ende. Vi nåede hjem lidt over middag, lavede en hurtig frokost, og så sendt kæresten mig af sted. Af sted til Politikens Boghandel, hvor man kunne møde Jane Faeber (madbanditten). Manden ville selv have været med, men da vi er så uheldige at have mistet hans kuffert med cykelnøglen i, fik jeg lov at cykle til Rådhuspladsen selv. Jeg fik hilst på Jane lige kort, og hun præsenterede sig, bogen og maden fantastisk. Det hele foregik i hyggelige omgivelser, og man følte sig meget velkommen.
Mens jeg var af sted, var manden bestemt ikke arbejdsløs hérhjemme. Han gik modigt i gang med at fixe vores uheldsramte køleskab. Lang historie med det resultat, at alle madvarer skulle ud, og at hele molevitten måtte vaskes og renses og jeg skal komme efter dig. Åh, hvor er det surt, ikke mindst fordi man skal i gang med sådan en tung ting lige efter en skøn, skøn ferie. Men … det skulle jo klares. Resten af dagen foregik derfor ‘i madens tegn’, da der skulle købes en masse ind, og da vi blev færdige med alt dette, var det også blevet tid til aftensmad. (Yay!)

Og i går var første gang, hvor vi herhjemme fik en 100% LCHF-aftensmåltid! Vi valgte noget fra Janes bog, nemlig bacon/chease burgere i grøntsagsbrød med bønne-fritter og urtemayonnaise.

image

Fantastisk lækker ret, og kæresten var også helt solgt! Dét, at han ville afprøve retten med mig var betryggende, lettende og bekræftende for mig. Aftensmaden var derfor skøn for både kroppen og sindet. Det hjælper virkelig meget på min usikkerhed omkring maden, at han er med på at afprøve mine sundhedstrends. Fordi kæresten er med, føler jeg mig ikke som ‘hende med de mærkelige spisevaner(igen, igen). Jeg er godt klar over, at jeg spiser anderledes end de fleste. Denne bevidsthed kan nogle gange skabe lidt negative tanker. Jeg ville beskrive det som en frygt/følelse af at være lidt udstillet, som jeg desværre stadig nogle gange kan få, selv i eget hjem. Følelsen kommer udelukkende fordi der ligger noget anderledes mad på min tallerken. Det var derfor skønt at have min mand på samme vogn, det var skønt at se, han også kunne lide anderledes mad. Dette må jo være et tegn på, at anderledes mad ikke er noget næringsfattigt stads, men kan derimod være velsmagende og mættende!

Dagen på farten afsluttede jeg derfor i sundhedens tegn (for både kroppen og sindet). I det hele taget synes jeg, at jeg er kommet godt nok igennem madmæssige rejse-vanskeligheder. Fra nu af skal det dog gælde rigtig mad, tid til madlavning, tid til at nyde maden. Ny energi efter ferien; vi satser på, at den holder!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s