Tre skønne salater (udefra)

Jeg er sikker på, at det er en menneskelig ting at nyde at være ude at spise. Det er hyggeligt på en anden måde, det er lidt specielt, ikke så hverdagsagtigt, man er i lidt bedre humør, man kommer til at snakke om andre ting end hjemme på sofaen, osv., osv.. Det er så nydeligt at være på restaurant/café, men det er knap så nydeligt, når man gerne vil opretholde en bestemt madstil. Man behøver nemlig ikke vælge: enten spiser jeg sundt inden for de fire vægge, ellers vælter jeg mig i burgere på caféer, nej.
At være ude at spise hænger også meget sammen med det sociale, vi får ofte en anden oplevelse af personer, når vi er ude, og endda får noget godt til ganen. Jeg synes derfor bestemt ikke, at man skal give afkald på restaurantbesøg, bare fordi man ønsker at følge en bestemt kostplan.

Og omvendt, behøver man ikke give afkald på sin kostplan, fordi man gerne vil spise ude.

Når jeg er ude at spise, bestiller jeg for det meste salater. De indeholder i hvert fald altid meget grønt, moderate mængder kød (som for det meste er meget velsmagende), og fedtindholdet kan altid sættes op ved at bede om extra dressing/olie til salaten. Jeg føler derfor med mig selv, at salat er det mest optimale valg for en LCHF’er.

Hér vil jeg derfor introducere 3 salater, jeg spiste for nyligt, og forklare, hvad de indeholder.

Cæsar-salad, Café La Vento, Field’s, København S

image

Salat med sprødstegt kylling, bacon og parmesanost. Dértil cæsar-dressing (med lavt kulhydratindhold), som jeg bad om at få serveret i en skål ved siden (af smagsmæssige årsager).
Lækker og mættende salat! (Måske med lidt for lidt parmesanost 😉 )

Cæsar-salad med oksekød, Dalle Valle, Amager-centret, København S

image

Denne udgave af cæsar-salat har jeg bestilt med oksekød i stedet for kylling. Selve salaten er vendt i aïoli (hvidløgsmayo), hvilket skruer op for fedtindholdet, og giver den skønneste smag! Derudover er der rigeligt med parmesanost – win! Det sjove er, at salaten ikke indeholder andre grøntsager end blot salaten, men på en måde mangler man dem heller ikke – det hele går ligesom op i en højere enhed og den superlækre smag!

Salat med tunmousse, laks og rejer, café La Vento, Field’s, København S

image

I denne salat er rejer der mest for at pynte. Tun og laks ‘fylder’ mest, og det er absolut skønt! Tunmoussen er lavet på mayonnaise, hvilket garanterer en god fedtprocent. Laksen er en lækker nordisk laks, så både fedtindholdet og smagen er helt i hus.
Salaten plejer at komme med en pesto – dressing, men pesto er jeg desværre ikke særlig vild med (meget mildt sagt). Derfor bad jeg om almindelig cremefraiche-dressig i en skål ved siden, og den gjorde intet dårligt ved hverken tunmoussen, laksen eller rejerne. Det blev til en dejlig kombination, der kan klart anbefales!

Derfor vil jeg sige til alle jer ‘fortabte’, der søger sund mad i restaurant-junglen: der er håb derude 😉 Man skal bare være god til at være lidt kreativ og ikke være bange for at være til besvær. I fleste tilfælde drejer det sig ikke om kæmpestore justeringer af menukortet, og dét burde der altså være forståelse for!
Held og lykke! 🙂

Maddagbog: På (marokkanske) afveje…

Endelig er vi her – Marrakech, Marokko, Nordafrika. Wow; noget, jeg har ventet på længe, noget, jeg har glædet mig til, noget, jeg selvfølgelig har haft en hel del forventninger til.
Jeg havde forestillet mig mig selv og min mand vandrende sorgenfrit ned af Marrakech’ gader og stræder, købe dadler af gadesælgere og drikke frisk appelsinjuice. Alt dette akkompagneret af gademusikere i en behagelig varme, som den nedgående sol sender mod os.

Ja, sådan gik det ikke helt…

Da vi ankom til Marrakech, skulle vi igennem paskontrol (hvilket vi tidsmæssigt slet ikke var forberedt på), og dette tog sine 3 kvarterer – ouch!! Pga. denne forsinkelse, kørte vores taxachauffør væk, og vi stod i lufthavnen i Marrakech uden transport. Vi blev tvunget til at tage en ganske almindelig taxa, som ud over at tage ret meget overpris, ikke fejlede noget. Dog var vi begge to helt skrækslagen, for vi endte på et ukendt kontinent, midt om natten, i en fremmed taxa med en mystisk mand. Hmm… Den mystiske mand viste os hurtigt og utydeligt vejen til vores hotel, hvorefter han kørte af sted. Vi stod dér, midt i den marokkanske medina, helt clueless. Vi begyndte at gå op ad gaden (fulgte chaufførens råd), men på trods af flere meters raske gågang, kunne vi ikke finde vores riad. Vi kunne til gengæld finde en hel masse unge knæge, der omringede os som urolige hajer omringer deres ofre – de gik i ring omkring os, kom tættere og tættere på, og til sidst gav jeg op og fortalte dem, hvor vi skulle bo. 1-2-3 stod vi foran vores Riad, drengene ringede på døren; der blev åbnet op for os, og to minutter senere fik vi tildelt et værelse. Pludselig var alt faldet på plads; vi havde et sted at bo, vi havde vores penge på os, vi var nået frem!

Denne nat var så utrolig intens, stressende, hård, men kæresten og jeg klarede det virkelig godt – vi passede på hinanden og os selv, og vi holdt ud og holdt modet oppe. Jeg er stolt af os!

I dag kunne vi vågne med noget mindre at tænke på; vi fik fin (dog usund!) morgenmad på hotellet og gik ellers ud på opdagelse i Marrakech.

image

Hér kan jeg præsentere en ny henna-tatovering, sponsoreret af min søde mand 😉

image

Dette til gengæld min eftermiddagssnack – en shake af avocado, mælk, mandler og dadler – en lækkerbisken, som jeg helt klart kommer til at lave hjemme i Danmark også; hjemmeudgaven bliver højst sandsynligt på sojamælk, men jeg forventer ikke, at det ændrer meget ved smagen. Avocadoen og dadlerne var nemlig de allertydeligste smagsmæssigt.

Spændende første dag, glæder mig til at se, hvad resten af ferien bringer.