Smugkig i mit køkken!

image

I aften vil jeg invitere til mad … sådan næsten 😉
Aftensmaden var semi – italiensk; den stod på kylling svøbt i Parmaskinke, blomkålsmos krydret med timian og basilikum samt oregano-champignoner stegt i olivenolie.

Kødet var inspireret af Frk. Sveskes kyllinger i baconsvøb. Blomkålsmosen laves af dampet blomkål, der moses med stegt løg, hvidløg samt basilikum og timian (hvor de to krydderier steges først, og løg og hvidløg tilsættes efterfølgende).
Champignoner stegte jeg i olivenolie og krydrede med salt, peber, sød paprika samt tørret oregano.

Super lækker middag uden unødvendige kulhydrater, men med masser af smag og fristende duft!
Haps!

Reklamer

Breakfast inspiration ♡

image

Hér lidt madinspiration fra mig – tre skønne morgenmadsforslag.
Nr. 1. Er mikro-bolle, dvs. malede kerner, der blandes med æg og bagepulver og ‘bages’ i mikroovn. På billedet med flødeharvati og pålæg samt philadelphia og agurk.

Nr. 2. Er chia-grød toppet med tørristede 5-korns flager og tørrede tranebær.

Nr. 3. Er hjemmebagt knækbrød smurt med philadelphia med avocado, toppet med en halv skive røget laks og en halv skive røget helleflynder.

Var der noget, der fristede?

Opskrift ☆ Gulerodssuppe med chili og ingefær

image

Igen lader jeg mig inspirere af fundne opskrifter på nettet og gør dem til mine egne. At det altid bliver gulerødder, er ganske ubevidst; måske er det den ingrediens, jeg til dagligt er allermindst kreativ med ? 😉

Den originale opskrift stammer fra iForm, og I kan finde den hér. Jeg har selvfølgelig lavet lidt om på ting, og jeg håber meget, at min version falder i jeres smag! (Jeg undlader bl.a. koriander, fordi jeg hellere vil have en mere gennemtrængende ingefær-smag.)

Du skal bruge:
(Til to aftensmad-portioner/ frokost til 2-3 dage)
6 gulerødder
0,5 finger ingefær
1 stort løg
1 fed hvidløg
0,5 chilipeber
0,5 liter hønseboullion
0,5 liter grøntsagsbouillon
Salt og peber

Evt. Creme fraiche

Revet flødeharvati til drys

Fremgangsmåde:
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Gør det samme med ingefær-fingren. Hak løg og chili og pres hvidløg. Svits hvidløg, ingefær og chili sammen i lidt olie. Tilsæt derefer løg og de skårede gulerødder. Bliv ved med at svitse i ca. 5 minutter. Skru lidt ned for varmen og hæld begge bouillon over.
Lad blandingen simre under låg i ca 35-45 minutter og blend det hele med en stavblender.
Da jeg ønskede en mere cremet konsistens og højere fedtprocent, tilføjede jeg også omkring 1 dl creme fraiche i suppen.

Server suppen med revet flødeharvati på toppen og nyd dig sund i den!

image

Ps. Hvorfor ingefær?
Ingefær er bevist at have en række positive indvirkninger på kroppen. Den varmer os, sætter gang i fordøjelsen og booster immunforsvaret. Desuden kan ingefær afhjælpe ubehag i kroppen såsom kvalme, oppustethed eller hovedpine og muskelsmerter. Kilde.
Dermed ingen undskyldninger for ikke at spise masser af ingefær!

Tre skønne salater (udefra)

Jeg er sikker på, at det er en menneskelig ting at nyde at være ude at spise. Det er hyggeligt på en anden måde, det er lidt specielt, ikke så hverdagsagtigt, man er i lidt bedre humør, man kommer til at snakke om andre ting end hjemme på sofaen, osv., osv.. Det er så nydeligt at være på restaurant/café, men det er knap så nydeligt, når man gerne vil opretholde en bestemt madstil. Man behøver nemlig ikke vælge: enten spiser jeg sundt inden for de fire vægge, ellers vælter jeg mig i burgere på caféer, nej.
At være ude at spise hænger også meget sammen med det sociale, vi får ofte en anden oplevelse af personer, når vi er ude, og endda får noget godt til ganen. Jeg synes derfor bestemt ikke, at man skal give afkald på restaurantbesøg, bare fordi man ønsker at følge en bestemt kostplan.

Og omvendt, behøver man ikke give afkald på sin kostplan, fordi man gerne vil spise ude.

Når jeg er ude at spise, bestiller jeg for det meste salater. De indeholder i hvert fald altid meget grønt, moderate mængder kød (som for det meste er meget velsmagende), og fedtindholdet kan altid sættes op ved at bede om extra dressing/olie til salaten. Jeg føler derfor med mig selv, at salat er det mest optimale valg for en LCHF’er.

Hér vil jeg derfor introducere 3 salater, jeg spiste for nyligt, og forklare, hvad de indeholder.

Cæsar-salad, Café La Vento, Field’s, København S

image

Salat med sprødstegt kylling, bacon og parmesanost. Dértil cæsar-dressing (med lavt kulhydratindhold), som jeg bad om at få serveret i en skål ved siden (af smagsmæssige årsager).
Lækker og mættende salat! (Måske med lidt for lidt parmesanost 😉 )

Cæsar-salad med oksekød, Dalle Valle, Amager-centret, København S

image

Denne udgave af cæsar-salat har jeg bestilt med oksekød i stedet for kylling. Selve salaten er vendt i aïoli (hvidløgsmayo), hvilket skruer op for fedtindholdet, og giver den skønneste smag! Derudover er der rigeligt med parmesanost – win! Det sjove er, at salaten ikke indeholder andre grøntsager end blot salaten, men på en måde mangler man dem heller ikke – det hele går ligesom op i en højere enhed og den superlækre smag!

Salat med tunmousse, laks og rejer, café La Vento, Field’s, København S

image

I denne salat er rejer der mest for at pynte. Tun og laks ‘fylder’ mest, og det er absolut skønt! Tunmoussen er lavet på mayonnaise, hvilket garanterer en god fedtprocent. Laksen er en lækker nordisk laks, så både fedtindholdet og smagen er helt i hus.
Salaten plejer at komme med en pesto – dressing, men pesto er jeg desværre ikke særlig vild med (meget mildt sagt). Derfor bad jeg om almindelig cremefraiche-dressig i en skål ved siden, og den gjorde intet dårligt ved hverken tunmoussen, laksen eller rejerne. Det blev til en dejlig kombination, der kan klart anbefales!

Derfor vil jeg sige til alle jer ‘fortabte’, der søger sund mad i restaurant-junglen: der er håb derude 😉 Man skal bare være god til at være lidt kreativ og ikke være bange for at være til besvær. I fleste tilfælde drejer det sig ikke om kæmpestore justeringer af menukortet, og dét burde der altså være forståelse for!
Held og lykke! 🙂

(S)Low Carb

image

Tiden til et mere seriøst og forhåbentlig lærerigt indlæg er nu kommet. Jeg vil ‘ofre’ blogplads på at analysere slow carb kure og forklare, hvordan de fungerer.
Når man spiser de såkaldte langsomme kulhydrater, spiser man mad med lavt glykæmisk indeks. En madvares gæykæmisk indeks (GI) er tallet, der beskriver varens evne til at få blodets insulinniveau til at stige. Netop dette indeks-tal er ansvarligt for regulering af ens blodsukkerniveau, dvs. tallet bestemmer i princippet, hvor hurtigt vi kan blive sultne igen, efter at have indtaget en bestemt fødevare. Tallet er derfor med til at styre vores sultfølelse.

Lavt GI ligger på under 55, mellemværdierne er på 56-69, hvor alt over 70 betegnes som højt GI.
image

Spiser man madvarer med lavt GI, som tager længere tid for kroppen at optage, sikrer man sig længerevarende mæthed og færre ubehagelige sving i blodsukkerniveauet (der ofte kan føre til overspisning, fordi man craver mad hér og nu). Mad med lavt glykæmisk indeks holder blodsukkerniveauet og kolesteroltal konstant, og derfor kan man argumentere for, at kuren har en positiv effekt på helbredet. Slow carb kuren fokuserer desuden meget på madvarernes ‘ægthed’; alt processed food er bandlyst (hvilket faktisk giver fantastisk god mening, da processed food ofte indeholder store mængder sukker for at gøre smagsoplevelsen bedre).

I USA er kuren især blevet kendt pga. Tim Ferriss og hans bog “The 4-Hour Body”, hvori han introducerer kuren, dens store fordele, og han fortæller selvfølgelig, hvordan man får ‘størst’ udbytte af slow carb. Af egen personlig erfaring fortæller han f.eks., at han selv holder en ugentlig cheat day, hvor han spiser meget kulhydrat-rigt for at genopfylde glykogendepoterne og holde forbrændingen i gang, så kroppen ikke går i starvation mode.

Her er de andre af Ferriss’ retningslinjer:
1. Undgå ‘hvide’ kulhydrater, såsom brød, pasta, ris, kartofler og gryn.
2. Opret et ‘spisemønster’ – spis små måltider på samme tidspunkter af døgnet.
3. Drik ikke noget kalorieholdeligt.
4. Drop frugt; de indeholder fruktose, tomater og avocado er undtagelser.

Derudover har har lavet en liste over tilladte og forbudte madvarer.

Tilladt at spise:
Æg, bacon, pølser, alle slags fisk og seafood, alle slags bønner og grøntsager, alle olier, dressinger med lavt kulhydratindhold, vaniljepulver, kokos, proteintilskud, m.fl.

Forbudt at spise:
Mælk og mælkeprodukter (deriblandt ost, hytteost er dog en undtagelse), soya-produkter (soya-mælk, tofu, soya-protein), frugt, kartofler, brød, ris, gryn, havregryn, tortillas, quinoa, ketchup og dressinger, sukker, honning, sirup, popcorn, m.fl.

Alt dette giver egentlig ok-god mening, men … jeg forstår virkelig ikke, hvorfor indtaget af soya og fede mælkeprodukter skal være dårligt, når man er på slow carb. Alle de produkter sætter på ingen måde blodsukkeret i sving, så jeg kan virkelig ikke se, hvorfor de skulle være ‘skadelige’. Desuden tror jeg ikke på, at man behøver en cheat-dag; jeh tror altså sagtens, man kan klare sig uden! Derfor er der et par punkter, hvor jeg tillader mig at være uenig med hr. Ferriss, og kunne aldrig finde på at følge hans diæt.

Dog synes jeg, at det er meget spændende at holde øje med glykæmisk indeks. Det er nemlig sådan, at når jeg ‘tvinges ud’ i kulhydrater (f.eks. på ferien,  hvor jeg ikke kan få mine almindelige LCHF-produkter), vil jeg helst spise de langsomme, dvs. de gode af slagsen. Hvis ikke jeg kan følge LCHF 100%, vil jeg i det mindste prøve at opnå en lignene effekt (længevarende mæthed, stabilt blodsukker) ved hjælp af andre madvarer.
Skulle I andre være interesseret i at blive klogere på GI, lægger jeg lige en tabel med GI-tal ud. Jeg håber, det kan være med til at inspirere jer og måske lette samvittigheden, når man alligevel kom til at spise lidt rugbrød  😉

image

Når hverdagen opsluger én…

Jeg ville så gerne være én af de seje bloggere, der hver dag uploader et indlæg, der omhandler et vildt spændende emne. Én af dem, der hver dag leverer sundhedsnyheder, helsetips, kommenterer på spændende debatter og involverer sig i alle mulige projekter.
Det bliver desværre aldrig mig, og det bliver i hvert fald ikke i dag.

Jeg er blevet opslugt af min hverdag, men bestemt ikke på nogen dårlige måde. Jeg nyder faktisk at være tilbage på universitetet. Jeg synes, at det er spændende at få lov at fordybe sig i mit studie igen. Jeg hviler på en hel anden måde, min krop er afslappet, sammenlignet med efter en uge med fuldtidsarbejde. Jeg har stadig mine doubts angående mængder af motion, men jeg kan helt sikkert også se, at den mere rolige hverdag gavner mig!
Jeg har mere tid til at tænke og slappe af. Jeg kan være sikker på at nå at komme med til mine yndlings (og dermed mest motiverende) hold i fitness. Jeg har rigig god tid til at forberede mine måltider, og de bliver derfor både sunde, velsmagende og mættende. Det er så skønt! (Det betyder selvfølgelig også, at der i fremtiden kommer flere opskrifter, deriblandt nogle mere ‘personlige’ end hidtil.)
Jeg er faktisk meget stolt af, at det går så godt med at spise, for dét kan jeg huske fra tidligere semestre, godt kunne være en udfordring engang imellem, hvor trangen til at snacke kom uanmeldt, midt i tung kompendielæsning. Førhen kunne jeg fortabe mig i dadler, snacke i frugt, evt. snuppe en riskiks; kulhydrater var i hvert fald mine bedste venner, hvor det i sidste ende viste sig, at kulhydraterne faktisk snød mig. Eller rettere: de fik mig til at snyde min krop. Jeg fyldte mig selv med unødvendige mængder sukker, alle de såkaldte ‘sunde snacks’ var faktisk et fup.

Nu er det anderledes. Jeg vil have det anderledes, og jeg gør det anderledes. Jeg tænker mere over at spise ‘af nød, ikke af lyst‘. Jeg prøver at adskille følelser og mad.
– Jeg skal lade være med at spise, når jeg føler, at jeg ikke kan nå at komme igennem dagens pensum.
– Jeg skal lade være med at spise, fordi jeg er bange for at blive sulten, når jeg tager hjemmefra.
– Jeg skal lade være med at spise, når jeg keder mig.

Alle ovennævnte punkter har jeg nu i fokus. Alle arbejder jeg på, og i dag synes jeg, jeg har gjort det godt!
Morgenmaden var skøn og mættende chia-grød. I dag toppet med ristede 5-korns flager og græskarkerner. Derudover fik jeg et halvt stykke gourmet-knækbrød med brie ost.

image

Det gav dog ikke den store, meget langvarige mæthed, så inden jeg kørte af sted, fik jeg en avocado-haps samt en spelt/byg-bar med nødder og tørret frugt (meget lille mængde) fra den lokale bager. Uhm, den smagte godt; og man kunne godt smage, der ikke var tilsat sukker. Frokosten fik jeg på uni, og den bestod af gulerodssalat med ristede solsikkekerner og sesamfrø. Dertil snuppede jeg et par kødspyd fra aftensmaden i går.

image

Inden træning fik jeg halvanden snack peber med lidt avocado i, og peberfrugterne toppede jeg med tangsalaten fra i går. Mums! Så var jeg ellers klar til en omgang Thai-Bo!
Aftensmaden forberedte jeg sammen med min søde mand, og den stod på …
LCHF hot dogs!

image

De smagte så lækkert, og egentlig var det ‘bare’ pølser med mayonnaise, løg og agurk i en grillet snackpeber. Så simpelt, og helt fantastisk! En succes, der helt klart skal gentages!

Kan kroppen virkelig godt finde ud af det?

Nu starter hverdagen for alvor igen! Jeg er tilbage på universitetet, og min hverdag kommer til at se meget anderledes ud, end den gjorde i sommerferien. Jeg skal ikke længere arbejde på fuldtid, men derimod bruge min tid og energi på stillesiddende læsning og lange forelæsninger.
For én som mig, virker det allerede meget frygtindgydende. Hvordan skal jeg leve uden al den hverdagsmotion, jeg har vænnet min krop til i løbet af ferien? Kan min krop finde ud af det? Kan min krop undvære den daglige cykeltur på 13 km (frem og tilbage på arbejde)? Kan jeg tillade mig ‘bare’ at droppe den motion/bevægelse, jeg plejer at få igennem arbejde, både når jeg cykler til arbejdet, og når jeg går rundt på arbejde? Kan kroppen tilpasse sig?
Det er selvfølgelig sådan, at jeg stadig skal på arbejde 4 dage om ugen, så i princippet skal cykelturen kun undværes 1 (max. 2) gange om ugen. Desuden skal jeg cykle til uni, så lidt får jeg kompenseret for de 13 km.. Det er derfor ikke den manglende cykling, der bekymrer mig, men nærmere selve hverdagen og dennes struktur.
Som ovennævnt, er al læsning stillesiddende og det samme med forelæsninger. Jeg kan umuligt få lige så meget bevægelse klemt ind i en hverdag med universitetsgang, som jeg får igennem arbejde. Og hvad skal jeg nu? Tør jeg stole på, at min krop selv kan justere? Skal jeg hvile i, at kroppen selv nok skal sige til, når nok er nok, og når den har brug for mere?
Jeg føler mig forvirret. Meget forvirret. Jeg ville ønske, at motionen (eller rettere større mængder af den) kunne inkorporeres i min hverdag med læsning. Jeg har forleden lavet en plan over mængder og varierende form for træning pr. uge. Jeg vil dog forsøge at klemme en længere gå- eller cykeltur i mine læsedage også.

Alt i alt må jeg dog stole på, at kroppen selv kan se sig ud af forandringer og kam tilpasse sig. (Og så må jeg selvfølgelig læse en hel masse om det, så jeg kan blive klogere på emnet og lære mere om, hvordan kroppen fungerer/reagerer.)
I dag synes jeg egentlig, at det madmæssigt var gået rigtig fint. Morgenmaden spiste jeg omkring 2 timer efter jeg stod op, og den bestod af en mikro-bolle med philadelphia og kyllingepålæg samt brie og pålæg og lidt grønt.

image

Inden jeg tog til forelæsning, spiste jeg de sidste blomkåls’dupper og 2 chickenwings fra i går aftes. Wings’ene var små og smagte af meget lidt, hvorimod blomkålen var meget lækker med en chili-dressing.
image

Min ‘rigtige’ frokost var en gulerodssalat med ristede mandler og sesamfrø med olie/lime-dressing.

image

Inspirationen er hentet fra bladet WOMAN; jeg addede et lille twist til salaten – den blev sindssygt lækker!
Inden træning spiste jeg et halvt stykke knækbrød med ost, og til aftensmad fik vi hjemmebragt sushi med hjemmelavede sticks!
Lækkerier, som jeg dog ikke spiste særlig mange af – jeg blev så hurtigt mæt!?

Måske kan kroppen godt finde ud af det alligevel..?