Breakfast inspiration ♡

image

Hér lidt madinspiration fra mig – tre skønne morgenmadsforslag.
Nr. 1. Er mikro-bolle, dvs. malede kerner, der blandes med æg og bagepulver og ‘bages’ i mikroovn. På billedet med flødeharvati og pålæg samt philadelphia og agurk.

Nr. 2. Er chia-grød toppet med tørristede 5-korns flager og tørrede tranebær.

Nr. 3. Er hjemmebagt knækbrød smurt med philadelphia med avocado, toppet med en halv skive røget laks og en halv skive røget helleflynder.

Var der noget, der fristede?

Reklamer

Opskrift ☆ Chia-grød ☆

image

Så kunne jeg komme med opskriften på min yndlingsmorgenmad for tiden! Chia-grød er mættende og velsmagende, og kan anbefales som lowcarb morgenmad.
Chia frøs latinske navn er Salvia Hispanica, og planten er et medlem af myntefamilien. På den måde er chiafrø et 100 % naturligt produkt. Det indeholder desuden store mængder af omega-3 fedtsyrer og kostfibre. Frøene har høj koncentration af nødvendige næringsstoffer. Det er derfor et kæmpe win! at føje chia til ens kost.

Til chia-grød skal du bruge:
2,5 spsk chiafrø
1 dl vand
1,25-1,5 dl soya-yoghurt (jeg bruer alpro)
Lidt stevia

Valgfri topping, mine forslag (også vist på billedet ovenover) er:
– all bran og blåbær
– tørristede 5-korns flager og blåbær
– tørristede græskarkerner og lidt tørristet hvedeklid

Fremgangsmåde:
Bland frø, vand, yoghurt og stevia sammen. Lad blandingen stå tildækket i køleskabet natten over.
Næste morgen tager du grøden ud og topper med valgfrie toppings.

Velbekomme med god samvittighed!

Kig i indkøbskurven

image

Åh jo, jeg har fundet min nye LCHF-afhængighed/forelskelse!
Jeg er ret påpasselig med mine penge, og har derfor i lang tid undgået dyre produkter (som f.eks. Chiafrø), fordi jeg prøvede at bevise (mest over for mig selv), at LCHF er en madstil for alle, og at skiftet til en sundere kost ikke behøver sprænge ens månedlige budget.
Og dette fik jeg faktisk bevist – jeg synes ikke, at det er specielt dyrt at leve LCHF; mine grøntsager får jeg hos lokale grønthandlere, kød køber jeg hver dag, og finder ofte gode tilbud og forskellige mel-erstatninger laver jeg selv ved at kværne frø og kerner.

Alt dette blev dog i mindre grad kompliceret, da jeg fandt ud af, jeg burde mindske indtaget af æg. Jeg måtte søge nye alternativer, og specielt til morgenmad var æggene svære at undvære. Jeg havde derfor eksperimenteret med forskellige former for morgenmad, bl.a. overnight oats (som dog var lidt for kulhydratindholdelige). Jeg syntes dog virkelig godt om at spise grød til morgenmad! Det er lige noget for mig!
For et stykke tid siden fik jeg en smagsprøve på chia frøene og prøvede en hjemmelavet chia-grød. Denne var bestemt også en succesoplevelse! Grøden havde sat sig fast i min hukommelse (og i min mave – hold op, hvor den mætter!). Denne grød var én af de første ting, jeg tænkte på, da jeg skulle finde på en æggefri og samtidig mættende morgenmad, som stadig holdt LCHF-principper. Efter lange mentale diskussioner med mig selv besluttede jeg derfor at investere penge i et specialprodukt og købe Chiafrø. Og dét har jeg ikke et sekund fortrudt! Jeg laver nu de lækreste grød til morgenmad, bliver mæt og holder lavkarbo – stilen.
I går lavede jeg chia-grød toppet med blåbær og lidt tørristede 5-korns flager.

image

Resultatet blev lækkert! Skøn morgenmad!
Frokosten nød jeg på arbejde, og den bestod af en Cæsar-salad med rigelige mængder bacom og dressing!

image

Aftensmaden blev i princippet til snacks – jeg tog over til en sød veninde, der pga. et væddemål med sin kæreste ikke må spise sukker i 3 uger. Vi kunne derfor med god samvittighed lave noget mad sammen. Det blev derfor til skårne gulerødder med alle mulige forskellige dips til samt …

image

Hjemmelavede LCHF-nachos toppet med jalapeños og oliven! Nøj, hvor var de gode! De røg hurtigt ned, og de mættede virkelig også skønt!

Senere blev der guffet i gulerødder (måske lidt for meget, for jeg var en smule oppustet, da jeg kom hjem. Det meste var dog væk i morges, og jeg er super glad for, LCHF er ved at komme ind i mit liv igen! Det er virkelig det bedste for mig selv og min krop!