Sundhed er også tanker

Vi er så optaget af, at sundhed udelukkende er dét, der ligger på vores tallerken eller dét, vi laver nede i fitnesscentret. Kalorier, makronæringsstoffer, maksimal puls, osv.. Alt dette forbindes med en sund livsstil, og (jo, jo) det er da også en del af det – det kommer vi ikke uden om. En velfungerende krop, et rationelt forhold til mad, alt dette gør os mere sunde og ‘nærer’ os. Men den ‘praktiske’ del er langt fra den vigtigste.

Jeg kæmper lidt med mig selv, lige pt.. Jeg har i længere tid været optaget af alt det ‘praktiske’, det, der kan ses. Jeg har gpet meget op i min kost og motion, jeg har passet på min krop, plejet den. Jeg har sovet tilstrækkeligt mange timer, varieret min træning, spist sundt, alt ‘efter bogen’. Og jo, jo – det gav da også resultater. Min krops muskulatur er blevet tydeligere (jeg bliver aldrig bodybuilder-typen, men det er rart at kunne se, at mine arme ikke længere ligner to tændstikker, men at der er kommet lidt muskelfyld på), jeg har åbnet mine øjne for nye former for træning, lært min krop bedre at kende. Men … hvad med det andet?

Hvad med den sjæl, der sind, der nogle gange kan have det ubeskriveligt svært at følge med?

Netop. Jeg bliver nædt til lige at standse mig selv, sige stop, reflektere. For selv om jeg har opnået flotte resultater, selv om min krop tjener mig fantastisk godt og jeg inderst inde er glad for den, er det som om jeg glemmer det til dagligt. Jeg er så ofte utilfreds, jeg sammenligner mig selv med andre, jeg vil have mere, jeg vil være bedre, det bliver aldrig godt nok. Og hvorfor ikke dét? Hvorfor sætter jeg ikke pris på det arbejde, jeg selv har udført? Jeg glemmer det helt – det er som om jeg mentalt slet ikke er med. Og det går ikke.

By changing your mind, you can change everything – helt sikkert sandt! Men hvorfor er det sp svært at ændre ens indstilling? Hvorfor kan jeg ikke bare sige til min hjerne: ‘Hey, fra nu af anerkender du dig selv og din krop, slut med for høje krav og store forventninger, ikke mere fra nu af.’ Ja, det kan jeg ikke. Ikke bare sådan lige, i hvert fald…
Men på den anden side er der vigtigt at arbejde på, det er vigtigt at huske sig selv på, at der altså er én, der ikke kan følge med. Der er én, der lige er lidt langsom, en skadet spiller, som man lige skal tage hensyn til. Ved at få det ud på bloggen, gøre der ‘offentligt’ prøver jeg i lige så høj en grad at lyde overbevisende over for mig selv. Det er så svært at ændre sin holdning, men hold nu op, hvor ville det gavne mig! Jeg ville netop kunne ændre alt – man kan kun være et sundt menneske, hvis man har et sundt sind, og for mit vedkommende er vi der altså ikke helt endnu.

Jeg vil derfor have dette her citat in mente, huske mig selv på, hvad der er vigtigst for mig, hvor mit fokus burde ligge. At det netop ikke skal være makronæringsstoffer og kulhydratindholdet, men nærmere velvære, mindfulness, ro, som min krop mangler.

Hav en skøn weekend, og jeg håber, jeg satte nogle tanker i gang. Skriv endelig en kommentar i feltet – kan I finde roen i jer selv?

Forkælelse

I den danske kultur hænger (selv)forkælelse meget ofte sammen med mad. Hygger man, får man mad, ønsker man at fejre noget, får man mad, er man ked af det, får man lige lidt lækkert at spise for at løfte humøret…
Det hele er sådan set også logisk nok; lækre madoplevelser gør én glad, man føler sig veltilpas efter en god måltid mad, og alt føles i det hele taget lækert, når man også har med en god omgang mad at gøre. Jeg tør vædde med, at 9 ud af 10 gange, man taler om forkælelse, er mad en del af det. Hvor ofte har man ikke hørt folk sige ‘Mmm… Jeg har forkælet mig selv med lidt chokolade’? Netop, forkælelse er mad, og nogle (mange) gange mad, som vi inderst inde har lidt dårlig samvittighed over at spise til daglig, og derfor tillader os selv at få disse madvarer netop, når vi forkæler.

Igen skal jeg skynde mig at uddybe mine konstateringer lidt, så I ikke tror, at jeg er imod chokolade eller imod chokoladen som en del af forkælelsen. Chokolade er en skøn ting, Guds gave til folket, ingen tvivl om dét!! Det handler mere om vores mentalitet, vores tankegang, vores syn på chokoladen, som i sig selv er et uskyldigt produkt lavet af kakaobønner og masser af sukker. Jeg går ind for, at vi ikke skal forbyde os selv noget som helst, tværtimod – forbyder du dig selv noget, får du højst sandsynligt endnu mere lyst til det og ender med at bryde dit forbud alligevel; og så er vi da vist lige langt, ikke? 😉 Det handler om at fortælle sin krop, at den godt må få alt, den kræver og begærer, bare med måde. Og det handler i lige så stor en grad om at holde, hvad man lover, dvs. rent faktisk give kroppen, hvad den har lyst til og ikke ‘snyde’ den. Kroppen skal også have lov at få lov!

Jeg tror bare, at det er så meget som livsvigtigt at huske sig selv på, at kroppen jo også er den, ‘udsættes’ for al den ovennævnte forkælelse. Og det er desværre sådan, at man på et tidspunkt når en grænse, hvor noget fra lækker forkælelse kan blive en tung last (også bogstaveligt talt). Forkælelse med chokolade hver aften (hvad enten det er fordi chefen har været dum, fordi man selv har været dygtig, eller blot fordi man er træt og trænger til en hyggestund) kan i sidste ende skade kroppen mere end den kan gavne den og forkæle den.

Igen er budskabet at finde den gode mavefornemmelse; denne gang kan mavefornemmelsen ‘udvides’ til en kropsbevidsthed. Lyt til din krop, mærk efter, den ved udmærket selv, hvad den har brug for!
Nogle gange er vi, mennesker af d. 21. århundrede, for kloge til at stoppe op og lytte efter – vi ved for meget til at lade kroppen indskyde en bemærkning og vi prøver at overdøve kroppens signaler…

Måske er det derfor, maven har lært at rumle? Så kan den i det mindste blive hørt! 😉