Kerne-knækbrød

image

Jeg skal skynde mig at sige, at denne opskrift er inspireret af Janes (madbandittens) knækbrød fra kogebogen LCHF – spis dig mæt og glad.

Jeg synes, at kerne-knækbrød er ét af de bedste alternativer til almindeligt (kulhydratindholdeligt) brød. Også inden jeg skiftede til LCHF, spiste jeg meget knækbrød, så når jeg bager kerne-knækbrød, kan jeg knap nok mærke forskel! Og så er den jo fyldt med gode fedtstoffer og proteiner, what’s not to like?

Du skal bruge:
2 dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner
1 dl sesamfrø
1 dl nødder
1 æg
2 dl vand
Salt

Fremgangsmåde:
Kværn 1 dl hørfrø til fint mel. Hak nødderne groft. Bland ‘hørfrø’-mel, nødder med andre (hele) kerner og tilsæt æg, vand og salt.
Lad dejen hvile på køl i en halv times tid. Når tiden er gået, tages dejen ud af køleskabet og rulles ud på en bradepande beklædt med bagepapir. (Man kan rulle dejen ud ved at lægge et extra stykke bagepapir på og brede dejen på bradepanden.)
Knækbrødene bages ved omkring 160 – 175° i 20-25 minutter (afhængigt af ovntype).
image
Knas, knas og velbekomme!

☆ Avocado-juice

image

Haps haps haps!
Fantastisk lækker juice, der skriger ‘sundhed’!

Du skal bruge:
0,5 avocado
3 dl plantemælk (jeg brugte mandelmælk)
Lidt stevia (dosering er en smagssag)
Nip salt

Evt. isterninger

Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienser sammen og nyd med et smil!

Reste-cookies ♡

Du kigger stolt på din nylavede mandelmælk, du kigger rundt i dit rodede køkken og sukker ved tanken om at skulle rydde mandelmælk-eksperimentariet. Til sidst kigger du på det tørre mandelkød fra mælken og tænker forvirret, hvad skal jeg dog med dét?
Nu jeg nok fortælle dig, hvad du skal!  😉 Du skal lave cookies. Vent derfor med at rydde køkkenet op; der kommer mere!

Du skal bruge:
Mandelkød fra mælken
1 spsk. nøddesmør (jeg brugte hjemmelavet peanut butter)
2 store (medjool) eller 3 små dadler
1,5 dl mælk (jeg brugte den nylavede mandelmælk
0,5 dl havregryn
2 tsk. bagepulver

Evt. 50 – 75 g. Mørk (min. 70%) chokolade hakket i stykker / tørret frugt / kerner / nødder

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 °. Bland (eller rettere blend, for at dadlerne fordeles i hele dejen) alle ingredienser, ud over det valgfrie ‘drys’ (chokoladestykker/kerner/hvad du ønsker at ‘pifte’ dine småkager med).
‘Drysset’ blandes i til sidst, og kagerne bages i ca. 15 – 20 min.

image

Hér kan man se kagerne inden og efter en tur i ovnen. Jeg havde ikke rigtig noget at ‘pifte’ kagerne med, så de blev plain, og derfor lidt tynde i det. Jeg tror,  de havde været helt fantastiske med lidt chokolade/tørrede tranebær.
Kagerne kan i hvert fald rolig spises sammen med mandelmælken – det vækker fantastiske barndomsminder at dyppe sin småkage i et glas mælk 😉
image

Note to self: finde opskriften på LCHF-oreos!

Go’ morgenmælk!

Velduftende, lækker, mere end sund – mandelmælk!
Det ville være en stor løgn fra min side af, hvis jeg sagde, at jeg allerede hér til morgen har formået at lave min egen mandelmælk. Det ville være meget overskuds-agtigt, men det blev bare ikke i dag.
Til gengæld er der ikke noget galt i at poste opskriften hér fra morgenstunden. Den er afprøvet og virkelig anbefalelsesværdig!

Du skal bruge:
100 gram mandler (med skal)
Lidt vand, så alle mandlerne kan blive dækket, når de ligger i en skål
7,5 dl vand (yderligere)
Et nip salt (smagsbalancerende)

Nogle søder mælken yderligere med f.eks. dadler eller vanillesukker, som blendes sammen med de udblødte mandler og vand, men jeg ønskede en ‘clean’ version.

Fremgangsmåde:
Lad mandlerne ligge i blød i mindst 12 timer. Derefter skal vandet hældes ud og mandlerne skylles grundigt.
Nyt vand (de 7,5 dl) hældes over mandlerne, og dette blendes i en blender (med salt og evt. dadler/vanilje). Nu har vi næsten det endelige resultat; det eneste, der mangler er at si mandelkødet fra. Dette gør man ved at lægge et viskestykke i en si, og si igennem. Man kan også gøre, som jeg gjorde – bruge (mange!) kaffefiltre i stedet for viskestykket.

image

Resultatet er en dejlig mælk, helt hvid i farven og (som sagt før), fantastisk velduftende!

LCHF kyllingenuggets

En smule forsinket, dog er den her nu; opskriften på LCHF-nuggets, viola!
image

Kyllingefilet
1 æg
Sesamfrø
HUSK
Olie til stegning

Stil tre skåle frem; i den første skal du have HUSK, i den anden sammenpisket æg (evt. Med krydderier efter eget valg), i den tredje sesamfrø. Kyllingefilet skæres i mindre stykker som vendes i HUSK, æg og til sidst sesam (rækkefølgen har betydning). Stykkerne steges i fedtstof efter eget valg.

Jeg har ikke prøvet at bage dem – det vil sikkert godt kunne lade sig gøre, men for det første forsvinder noget af LCHF-effekten, og for det andet vil jeg ikke garantere samme sprøde effekt.

Ps. Jeg dyppede dem i en dressing af mayonnaise og creme fraiche (samme mængde af begge), salt og peber og 1-2 spsk. Sød chilisauce.
Mmm…