Opskrift ☆ søde lowcarb morgenboller

image

Godmorgen og velbekomme!
Jeg står klar med en dejlig morgenopskrift på rigtig gode lowcarb boller. De er lidt svampede i det, men har stadig en god skorpe, så man kan med god samvittighed erstatte sine hvedeholdelige mysli-boller med dem her!

Du skal bruge:
(Til 2 store eller 3 små boller)

2 spsk kokosfibre
2 spsk havregryn
2 spsk chiafrø
1 tsk bagepulver
0,5 tsk husk (jeg brugte den gule)
1 dl plantemælk
1 æggehvide
En håndfuld frosne blåbær
Lidt salt

Evt. 1 spsk proteinpulver (jeg brugte soya-protein)

Fremgangsmåde:
Sæt chiafrø i blød i mælken, mens du laver resten af dejen.
Tænd ovnen på 180 – 200 °.
Kør havregryn igennem en minihakker, så de bliver til mel. Bland alle de tørre ingredienser. Tilsæt æggehvide i chiafrø-opløsningen og mix den våde og den tørre blanding sammen. Tilsæt til sidst blåbær og lad dejen hvile på køl i ca. 10 minutter.

Form derefter bollerne (hvis din dej ikke er fast nok, skal du bruge 2 spiseskeer til at forme bollerne). Bag dem i ovnen i 15 – 20 min. Sluk for ovnen og lad dem stå på eftervarme yderligere 5 minutter.

image

Sådan så det ud for mig: til venstre kan man se dejen, øverst til højre den færdigbagte bolle og nederst til højre bollen serveret med flødeharvati.
Mums!

Regnfuld start på eventyret

Så blev det morgen, dag 1 – vi havde sovet ganske forfærdeligt, hvilket nok havde gjort os noget, hvis ikke vi var på ferie. Det regner faktisk også en hel del, og alt ser bare gråt ud. Vi smågriner af det, og får lidt at spise (jeg får ret meget, fordi jeg altid er mest sulten om morgenen, i modsætning til min kæreste, som finder det fysisk umiligt overhovedet at tygge på maden inden klokken slår 9!).
Mit ferie eventyr startede med en portion  hytteost, denne gang med både blåbær, goji-bær og mandelflager, og dertil blødkogt æg.
image

Fantastisk lækkert, nærende og mavevenligt!
Nu er jeg klar på resten af dagen; så må vi se, hvad den bringer!