Skøn vegetar-middag ♡

Bedre sent end aldrig – lidt vegetarisk ‘madinspo’, som jeg håber, I kan bruge til noget 😉

image
I know, I know – der går alt for lang tid mellem mine posts, men eksamenslæsning og andet praktisk fylder en del på det seneste. Dog bliver der ikke skåret på lækkerierne, og på det seneste har jeg eksperimenteret lidt med vegetarisk mad, som I også kan læse her.

For et par dage siden blev det derfor til denne skønne middagsret: bagte rodfrugter med timian, avocadocreme og hjemmelavede falafler. Skøn, skøn ret, og så nem at lave!

Rodfrugter skal vendes i olie og drysses med timian og sætes i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter.
Avocadocremen er avocado most med lidt creme fraiche og tomat (det giver lidt mere smag, synes jeg!)
Falafler laves af kikærter, der blendes med spidskommen, koriander, hakket frisk persille, salt og (evt. Cayenne) peber, hvorefter du tilsætter et æg i blandingen og steger falaflerne i olie.

Jeg håber, jeg har givet jer lidt veggie-inspiration!
Knus
SundeMy

Sundt og hurtigt – godt morgenmadstip!

Godmorgen læsere!
De fleste af jer har nok nået at få morgenmad allerede, men derfor vil jeg gerne dele ét af mine sunde tips med jer; I kan altid bruge den i morgen!
Tippet er til et mere mættende morgenmad, dog uden alt for mange overflødige kalorier – det var da brugbart, ikke?

image

Det fine tip er simpelthen at putte lidt rugkerner i din yoghurt. Jeg bruger nogle fra Finax, der ikke behøver at blive lagt i blød. De får selvfølgelig en struktur, der er nemmere at tygge i, hvis man lader dem trække lidt væske i sig, men de er bestemt egnet til at blive spist uden at skulle iblødsættes. De får blot bare lidt bid, når man spiser dem ‘tørre’.
Kernerne gør, at yoghurten får noget, du kan ‘sætte tænderne i’, og for mit vedkommende er det også et fantastisk mentalt trick, fordi jeg tygger på noget og bliver derfor bedre og hurtigere mæt, end hvis jeg kun spiste yoghurt (uden drys på).
image
I morges fik jeg derfor en portion græsk yoghurt med rugkerner samt et spejlæg med flødeharvati. Lækker start på dagen, dét kan jeg love jer!
Knus
SundeMy

Glutenfrie hirseboller – SMÆKKERT OG HVEDEFRIT

Som de faste læsere godt ved, har jeg i sommers fundet ud af (efter 20 års uvidenhed), at jeg ikke kan tåle hvede og i mild grad også er glutenintolerant. (Mere om dét hér.) Jeg forsøger mig derfor frem med en hvedefri kost og prøver i den grad også at udelukke gluten.
Dog synes jeg, at man engang imellem kan savne lidt ‘at tygge i’, altså lidt brød. Men jeg kan fortælle jer, at alt afsavn var væk med disse darlings!

image

Det er hirseboller bagt på hirseflager og grovvalsede havregryn (blendet til mel). Mit udgangspunkt var disse lækre hirseboller fra Naturbageriet.
image

De værner dog (klart) om deres opskrifter, så jeg har ikke kunnet få en vejledning til, hvordan man laver nøjagtigt disse boller.
Jeg har dog fundet en opskrift på nettet og modificeret den lidt efter egne behov og muligheder. Resultatet blev ganske fremragende, jeg er virkelig godt tilfreds! Bollerne var hvedefrie og indeholdt kun spor af gluten. (Man kan ikke være sikker på, hvor meget gluten ens havregryn indeholder; vil man være sikker på en glutenfri version, anbefaler jeg at bruge havremel fra helsekostforretninger, hvor de kan garantere, at der ikke er gluten i havremelet.)

Det var en kort ‘introduktion’, og nu får I opskriften!

Du skal bruge:
75 g hirseflager
1 dl vand
10 g gær
1 dl mandler
150 g havregryn eller havremel
3 spsk græskarkerner
2 dl plante- eller laktosefri mælk
2 spsk HUSK
2 gulerødder
1 spsk god olie (helst flydende) – jeg brugte arganolie til madlavning
Rosiner (så mange, som du nu lyster)
Lidt salt

Fremgangsmåde:
Hæld vandet over hirseflagerne og lad dem stå og trække. Blend mandler til mel. Gør det samme med havregryn, hvis ikke du bruger færdig havremel. Riv gulerødderne. Rist græskarkerner på en tør pande indtil de begynder at ‘poppe’ og får lidt bid.
Varm mælken en smule op og opløs gæren deri. Put lidt salt i. Vend hirse’pulpen’ og HUSK deri. Tilsæt ‘mandelmelet’, de revne gulerødder, rosiner og havremelet. Hæld olie over og ælt dejen.
Lad den stå i skålen, tildækket med en klud og lad den hæve i ca. 30 – 45 min.
Tag dejen op, form bollerne og lad dem efterhæve på en bageplade, tildækket med et viskestykke, i ca. 1 time.
Tænd ovnen på varmluft, 215 ° og bag bollerne omkring 25 minutter.

Velbekomme!

– de kan sagtens opbevares på køl; det gør ikke noget ved smagen. Jeg vil også tro, de er fryseegnede, jeg har dog ikke selv prøvet 🙂

Omvendt ØV-morgen

Så skete det igen! Planerne røg i vasken – igen, igen. Når jeg om aftenen lægger en mindre plan for, hvordan den næstkommende dag skal se ud, er alting altid helt perfekt inde i mit hoved. Og så møder jeg hverdagen og alle de forudlagte planer ser anderledes ud. De ryger mere eller mindre ALTID i vasken, og … Ja, hvordan skal dét lige takles?

I søndags skulle jeg møde tidligt på arbejde, og jeg vidste, jeg skulle have en heldags vagt. Derfor havde jeg planlagt at smutte i fitness lige så snart de åbnede (6.00) og få en god, lang omgang LISS-træning. Jeg havde trænet skiftevis styrke og cardio hver dag fra mandag til fredag, holdt helt fitnessfri lørdag og havde planlagt at holde en ‘hviledag’ med let træning (LISS) søndag.

God plan, ikke? Jo, jo – planen fejlede ingenting. Ud over, at jeg ikke kunne holde den! Jeg faldt i søvn over lektier lørdag aften og fik derfor ikke stillet vækkeur til om søndagen. Jeg vågnede derfor alt for sent til at tage i fitness, og derfor…

PANIK! Hvad skal jeg nu? Planen røg, jeg når ikke at træne – godt nok var det let træning, men jeg havde regnet med at få det træningspas gennemført!? I et øjeblik var jeg helt rastløs, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, det ramte mig virkelig hårdt! Jeg blev super påvirket af ‘plan-svigt’, mere end jeg selv har lyst til at indrømme…

Og jeg stod i denne elendighedsøjeblik og pludseligt tænkte jeg tilbage på dette blogindlæg af Charlotte, jeg havde læst forleden dag. Et blogindlæg om, hvordan man skal håndtere plansvigt, hvordan man kan vende en ØV-oplevelse til noget positiv. Man kan faktisk blive helt overrasket over sine egne evner til at gøre en skidt oplevelse god igen, for ved I hvad? Der skal ikke meget til – hvor der er vilje, er der vej.

Det var præcis hvad jeg sagde til mig selv søndag morgen, da vækkeuret ikke ringede, og jeg stod forvirret midt i min lejlighed. Det kan godt være, at planen røg i vasken, men alt kan jo reddes! Og min situation var ingen undtagelse.

Jeg var selvfølgelig under tidspres, så jeg skyndte mig at tage det første og bedste stykke træningstøj på og løb ud ad døren. Normalt løber jeg aldrig, men dette var et særtilfælde. Jeg kunne kun nå at løbe i en lille halv times tid – faktisk kun 25 minutter, før at jeg skulle begynde på at gøre klar til arbejde. Jeg udnyttede også hver eneste sekund af min lille tur. Jeg kom samlet op på omkring 4 kilometer, hvilket jeg synes, er okay for en dedikeret ikke-løber. Jeg fik ikke dét træningspas, som jeg havde planlagt og ønsket, men jeg fik mig da en løbetur! Og dét er bestemt bedre end ingenting.

Efterfølgende var jeg helt stolt – bestemt ikke af mine løberesultater, men af selve det faktum, at jeg formåede at komme meden alternativ løsning, som gjorde mig glad! Jeg formåede at fejle og rette op på fejlen, og jeg kan love jer – det føltes som en million!

(Eftermid-)dagens budskab er derfor som på det vedhæftede billede – du er dén, der skaber dine muligheder – hvor der er vilje (og en smule kreativitet 😉 ), er der virkelig vej!

– God aften søde læsere!

Nye lyster – vegetar på prøve

Kender I dét, når man pludseligt vender 180 grader fra og visse ting, som man var vildt begejstret for i sin tid, bliver pludseligt slet ikke så interessante mere. Nu taler jeg lidt om mit skifte væk fra LCHF, men jeg har på det seneste også oplevet, at jeg ikke har lyst til samme madvarer, som jeg førhen har været super glad for. Og hér taler jeg faktisk om kød!

Billede

(fot. google)

Jeg har i mine meget unge teenage-dage forsøgt mig med at blive vegetar. Der var flere grunde til det, og den væsentligste var nok, at Braceface-Sally (datidens store idol) også var det. Så ja… Uden den rette motivation holder den heller ikke længe, og jeg var bestemt ikke undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg gik derfor tilbage til at spise kød igen, bl.a. fordi proteiner skulle være ‘ih-så-sunde‘, mætte bedre end kulhydrater og give øget forbrænding – what’s not to like?

Og ikke fordi alle de fakta om protein ikke passer – dét gør de bestemt! men som I måske har lagt mærke til, kan jeg have tendens til at blive lidt fanatisk med mine spisevaner. Det blev derfor nemt til en proteinbaseret diæt, som i sidste ende ikke gavnede særlig meget, for kroppen er trænet til at nedbryde protein, hvis der er for meget af det i forhold til de andre makronæringsstoffer, så det endelige resultat bliver, at man nærmest lige så godt kunne have spist kulhydrater.

Nu hvor jeg er ved at revurdere min kost lidt, hvor jeg prøver at mørke efter i stedet for at google mig frem til mirakel-løsninger foreslået af bloglandets ‘eksperter’ med en tvivlsom baggrund. Jeg har derfor i den seneste tid prøvet at være ærlig over for mig selv og virkelig spist dét, jeg havde lyst til, og som jeg følte, nærede min krop. Dette resulterede i en kraftig reduktion af kødindtagelse. Det er bestemt ikke noget, jeg har gjort bevidst – det skete ligesom bare. Jeg har på det seneste været vild med grøntsager, næsten cravet dem. Gulerødder med hjemmelavet hummus er simpelthen YNDLINGSSNACK’en lige for tiden. Og når jeg virkelig kan mærke, at min krop har lyst til den slags madvarer, vil jeg også rigtig gerne give min krop dét, ‘den beder om’.

Så sent som i torsdags var jeg af sted til et netværksmiddag med andre studerende, hvor der blev serveret en vegetar-moussaka. Nøj! Hvor smagte den bare godt! Det var en helt fantastisk smagsoplevelse, selv om der ikke var et eneste gram kød i!

At lave vegetarisk  mad er super kreativt – man kan virkelig få lidt grønt og lidt korn til at smage som en million! Jeg vil derfor i det næste stykke tid forsøge mig lidt med flere vegetariske løsninger. Ikke fordi jeg ønsker at droppe kødet helt, men jeg vil gerne udvide mine horisonter.

Har I erfaring med at være vegetar? Gode tips og opskrifter? Smid gerne en kommentar forbi!

Knus og god lørdag derude!

Ændringer i dagsordenen

JEG GIVER IKKE OP, JEG STARTER FORFRA – fedt citat, der beskriver præcist, hvordan jeg har det lige nu. For jeg giver ikke op, jeg har bare fundet ud af, at det er på tide at finde en anden vej, en ny vej. Dét, jeg indtil videre har forsøgt, dét jeg har haft gang i virkede åbenbart ikke. Det betyder dog ikke, at jeg vender om, går ned med flaget. Det betyder, at jeg vælger at dreje i stedet for at gå lige ud ad en vej, der viste sig ikke at være vejen for mig.

Og hér taler jeg om mit LCHF-eventyr.

imageJeg ved godt, at hele indledningen kan virke mærkelig og lidt ‘tilsløret’, og jeg skal nok uddybe det hele og gøre det klart for jer, søde læsere.

Som I måske selv har lagt mærke til, har jeg på det seneste ikke været særlig god til at få posts ud på bloggen. Jeg afprøver færre opskrifter, er ikke vildt aktiv eller kreativ i køkkenet, og så har jeg også haft ret meget at se til i forbindelse med min uddannelse. Netop fordi jeg på en måde tog lidt afstand fra mad og madlavning, kom der andre ting i fokus.

Jeg har tænkt meget på mit studie, jeg har spurgt mig selv, om kunsthistorie nu er det, jeg gerne vil. Jeg har tænkt, spekuleret, frem og tilbage. Jeg har inde i mit hoved gennemgået alt – studie, boligsituation, mit forhold, mit arbejde – alt! Jeg har brugt timer på at komme nærmere mig selv på den psykiske plan, og pludseligt skete der noget uventet! Jeg kunne mærke min krop på den fysiske plan også! Jeg kunne pludseligt mærke en træthed, en ømhed i benene efter en lidt for hård træningsuge, jeg kunne mærke min krop, jeg kunne mærke, at den var der, og at den sendte mig signaler.

Den sendte mig signaler om, at den havde brug for mig. Jeg har i al min planlægning, strukturering, min stræben efter at have alt under kontrol, glemt at lytte til min krop. jeg har glemt det, selv om jeg lovede mig selv, at det aldrig måtte ske igen. Men det gjorde det. Og sket er sket.

Jeg har gået lige ud ad en vej, som jeg troede var den rigtige for mig, og pludseligt standsede jeg og så et kæmpestort ‘WRONG WAY‘-skilt lige foran mig. Hvis ikke min krop har det helt godt kan jeg jo ikke være på rette vej. Og netop nu skal der ske noget. Netop nu skal jeg dreje for ikke at gøre det værre.

… så det gør jeg. Jeg drejer.

Jeg ønsker at kunne slippe kontrollen, jeg ønsker at kunne være mere mig selv, leve mere. Ikke alt behøver at være planlagt på forhånd, ikke alt behøves der være styr på. Der er mange områder, hvor jeg kunne blive bedre til at give slip, mærke mere efter, blive bedre ved mig selv. Ét af de områder – ét af de vigtigere – er min spisning. Jeg ønsker ikke at for- og påbyde mig selv en hel masse. Dem af jer, der har fulgt med på bloggen i længere tid ved, at jeg førhen har haft mindre dilemmaer med mig selv, om hvorvidt en streng kost som LCHF var noget for mig, eller om det blev for kontrolleret.

Jeg er nu kommet til den endelige erkendelse af, at det er det. Desværre. Jeg bliver for indelukket, jeg fanges af mine egne regler, de binder mig, og jeg kan ikke slippe dem igen.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har tænkt mig at fråde kulhydrater fra nu af. Min nye vej går bestemt ikke mod fastfood-kæder og E-numre. Jeg vil stadig gerne spise sundt, finde en balance i mine måltider og få et sundt forhold til mad. Og netop for at opnå et sundt forhold til mad må jeg slippe LCHF. Det fungerer for andre, det fungerede ikke for mig.

Og ved I hvad? Det er okay! – for jeg giver ikke op, jeg starter bare forfra et nyt sted!

Verdens mest mættende morgenmad – LCHF og palæo

Når man den ene dag er lidt presset, når det gerne må gå hurtigt med madtilberedning, men samtidig ønsker man et godt morgenmåltid, der holder en mæt og holder blodsukkeret stabilt, er nedenstående en drømmeløsning – stenalderbrød med fed ost og 2 spejlæg!image

I går havde jeg en meget hektisk dag. Sammen med mit hold fra studiet skulle vi til Göteborg for at se Biennale, som er en ‘bevægende’, midlertidig kunstudstilling / -festival, der bliver holdt hver 2. år. Vi skulle op og se udstillingen, hvilket krævede, at man på én dag kom fra København til Göteborg og tilbage igen – samlet omkring 700 km (medregnet den bykørsel, der også skulle til, fordi Biennalen foregår flere forskellige steder i byen). Jeg stod for at være chauffør, og dette skulle der en del forberedelse til. Derfor ingen tid til at kigge fobi bloggen og sende Jer en sund hilsen.

Jeg vil dog prale lidt med, hvad jeg fik at spise i går – eller rettere, hvad jeg fik til morgenmad. I og med vi skulle være på tur hele dagen, og jeg måtte endnu tidligere op, end jeg plejer for at få styr på bilen og andre praktiske ting, var der ikke tale om at nå træning overhovedet! Jeg valgte derfor at lægge min hviledag ind hér.

Dog vidste jeg, at den lange køretur også kom til at kræve energi, og når man skal af sted så lang tid og køre i uvejr, dur det ikke, at ens blodsukker pludseligt daler. Jeg måtte derfor finde et morgenmåltid, der kunne holde blodsukkeret på et stabilt niveau, og det er i den grad lykkedes!

Jeg fik 3 små stykker (svarende til 1 – 1,5 almindelig skive) stenalderbrød beklædt med flødeharvari og med to spejlæg på toppen. Det smagte helt fantastisk! Mætheden kom meget hurtigt, men den holdt også over 5 timer, og til frokost kunne jeg nøjes kun med at få gulerødder dyppet i hummus.

Jeg kan helt klart anbefale denne lækre morgenmad, den gør kun godt for blodsukkeret! jeg havde desuden haft en sætning i hovedet: Spis som en dronning til morgenmad, som en prinsesse til frokost og som en fattigmand til aftensmad – og ved I hvad? Dét holder!

Hav en dejlig fredag!