Sund og lækker aftensmad på en ensom lørdag aften

I aften er min kæreste ude og fyre den af til julefrokost, og når han ikke er hjemme, elsker jeg at afprøve nye opskrifter, som måske ville være lidt for ‘vovede’ at servere for min mand. Derfor kastede jeg mig ud i et nyt kulinarisk projekt i aften, og dette er resultatet!

image

Hele dagen i dag har været meget hektisk – jeg har været på arbejde, haft en vagt på 7 timer uden pause, og da jeg endelig fik fri, ville jeg bare gerne hjem, slappe af og hygge med lidt lækker aftensmad.
Jeg havde egentlig planlagt at lave noget helt andet, nemlig en græskarlasagne, men eftersom jeg først var hjemme meget sent, kunne jeg ikke overskue at kaste mig ud i timers lange madlavning…

Derfor lavede jeg noget, som alle og enhver havde lavet efter en lang, lang arbejdsdag – jeg lavede mig en pastaret!
– selvfølgelig på squashspaghetti  😉

Den tog igen tid at lave, var ubeskrivelig nem og smagte af rigtig meget – det var faktisk helt imponerende, hvor meget smag der kan være i sqash og tomater! Det var en virkelig lækker aftensmad, så succesen skal helt sikkert gentages! Nu får I selvfølgelig opskriften.

Du skal bruge:
1 sqash
1 dåse hakkede tomater
2 spsk ricotta ost (mascarpone eller piskefløde kan sagtens bruges)
Sorte oliven
Parmaskinke

Italiensk krydderi – jeg brugte en urteblanding
Salt

Fremgangsmåde:
Hæld hakkede tomater i en gryde og kog dem op med krydderier og lidt salt. Lad det koge indtil en stor del af væsken er kogt væk. Blend til en ensartet sovs med en stavblender og tilsæt osten/piskefløden. Lad sovsen koge op igen og lad den stå og simre.
Imens laver du squashspaghetti, som du med det samme anretter på en tallerken. Du kan vælge at putte oliven i selve sovsen eller ‘drysse’ dem på den færdige ret.
Servér retten pyntet med Parmaskinke, evt. lidt revet parmesanost.

Nyd den med rigtig god samvittighed, det er en dejlig ret, der mætter rigtig godt og smager skønt! Lige som det skal være!

Reklamer

LCHF middag i bedste stil – pizza på broccolibund

Nu havde jeg nævnt, at jeg nogle gange kan afvige lidt fra LCHF-principper. Jeg er begyndt at få lidt mere af de sunde og langsomme kulhydrater til dagligt. Aftensmaden holder jeg dog altid lowcarb. Det er rart at gå i seng uden at være oppustet og samtidig vide, at der ikke dukker nogen sultfølelse, der sniger sig ind i løbet af aftenen. Derfor blev det i går aftes til denne skønne broccolipizza!image

Når vi får pizza hjemme ved os, plejer jeg altid at servere den med lidt ruccola, som man kan putte på selve pizzaen og lidt ekstra kød til. Der er flere grunde til, jeg vil have lidt kød ved siden af. For det første er det et ekstra skud protein. Desuden mætter det bedre, så noget af pizzaen kan gemmes til en madpakke dagen efter. Derudover synes jeg, at det er lidt mere spændende end bare sidde og guffe pizza.

Det hænger nok også med, hvor meget man ønsker at følge LCHF-principperne. For mig er low carb meget vigtigere end high fat, og det gør mig ikke noget, hvis noget af fedtet bliver erstattet med proteiner.

Nu skal I selvfølgelig nok få opskriften på pizzaen!

Du skal bruge:

500 g (et bundt) broccoli

2 æg

100 g. cheddar

1 – 2 spsk loppefrøskaller (hvis ikke du har dét, kan havregryn melet til mel sikkert også bruges)

Krydderi – jeg brugte oregano og lidt chili

Ost og valgfri topping til at putte på pizzaen. Jeg brugte hjemmelavet tomatsovs og pesto til at smøre pizzaen med. Fyldet bestod af: fuldfed revet mozarella, mozarella i klump, pepperoni, peberfrugter og løg.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 225 grader.

Skær broccolien i små stykker og hæld kogende vand over. Lad det stå og trække i ca. 5 minutter, hvorefter vandet skal hældes fra. Blend broccolien med en stavblender, indtil du får en ensartet masse. Tilsæt derefter æg, ost og loppefrøskaller og bland det hele sammen.

Smør blandingen ud på en bageplade beklædt med bagepapir og bag i ovnen i ca. 15 – 20 min, indtil bunden begynder at blive lidt lysebrun i det.

Tag bunden ud, smør med tomatsovs eller pesto og put topping på efter egen fantasi.

Bag pizzaen færdig i ca. 10 minutter. Kan serveres med lidt ruccola på toppen!

Velbekomme!

Den varme grød og grøddeller til aftensmad!

image

I går løb jeg ind i et lækkert tilbud i Helsemin i Field’s. Noget af ‘den varme grød’ var sat ned i pris, og mere skulle der ikke til, at jeg hev posen med grødblandingen op og løb hen til kassen.
Jeg har altid villet prøve én af de indbydende blandinger, men har altid syntes, de var lidt smådyre, men nu bød lejligheden sig altså!

Jeg havde blandede følelser til at starte med, da den blanding, jeg købte, skal serveres til aftensmad. Jeg forbinder grød hovedsageligt med noget, man spiser om morgenen, og det er da også en skøn morgenmadsret! Den giver god mæthed, man ved, hvad man indtager, og undlader man alt for meget tilbehør, kan man også formå at holde grøden i den lave ende af kalorieskalaen.

Måden, hvorpå aftengrøden skulle tilberedes, var ganske enkel, 1 dl af grødblandingen skulle bare koges op med noget vand og hvile efterfølgende i 15 min. Easy-peasy. Jeg kunne dog ikke komme over, at jeg syntes, det var lidt mærkeligt at få grød og grøntsager til aftensmad, jeg vidste heller ikke, hvordan grødkonsistensen blev, så det hele virkede lidt, ja… uoverskueligt? (hvis man kan sige dét om grød, altså.) Jeg læste derfor anvisninger på pakken videre og fandt et forslag til, hvordan grøden kan laves til grød-frikadeller. Dette lød straks mere spændende!

Vegetariske deller lavet af kerner og fuldkorn med små stykket soltørret tomat og champignon i? Hvorfor ikke!?

Så jeg kastede mig ud i projektet. Først skulle man lave grøden af

1 dl grødblanding, 2 dl vand og en smule salt

Denne skulle bringes i kog, simre i 5 minutter, derefter hvile i et kvarter, og så skulle den ellers bare have lov til at køle af. Den afkølede grød skulle blandes med

1 finthakket løg og ½ æg

Farsen skal hvile i et kvarter, hvoefter den kan komme på bagepladen beklædt med et stykke bagepapir, og så ellers ind i ovnen med dem! Jeg bagte mine i ca. 15 minutter på 200 grader (uden at vende dem), hvorefter jeg satte ovnen på grill-funktion og gav dem yderligere 5 minutter på hver side.

Dertil lavede jeg en masse stegte grøntsager, der fik en tur på panden i rigelige mængder af olivenolie og fik hældt noget krydret tomatsovs fra aubergine-minnipizza’er over til sidst. Det smagte helt himmelsk, og var supersundt, og hér kan I få et billede af hele retten.

Den varme grød kan varmt (høhø) anbefales – skønne og mættende grødblandinger, som man kun kan blive glad for! (og højst sandsynligt også afhængig af, men den tid, den sorg 😉 )

image

LCHF middag – mini pizzaer på aubergine-bund

image

Søde læsere, dette er ét af de bedste aftensmåltider, jeg har fået længe!
Det var dejlig nemt at lave, smagte så himmelsk og efterlod mig med rigtig god LCHF-samvittighed.
Vi havde lyst til lækker mad, men samtidig ville vi gerne spise det på sofaen og give os selv lov at se film imens – rigtig lørdagshygge efter en meget begivenhedsrig uge. Vi tænkte, at pizza passede perfekt til lejligheden, og da blomkålspizza eller andet alternativ til pizza, der skal laves på et grøntsagsbund ville tage lidt for lang tid, valgte vi at prøve auberginer som pizzabund.

Du skal bruge:
2 auberginer
Salt

Olivenolie

Tomatsovs
Pesto

Ost (vi brugte revet mozzarella, hvid mozzarella og cheddar)
Valgfrit pizza – tilbehør: vi brugte pepperoni, pølser, kylling, og så lavede vi også nogle kun med ost, som vi senere pyntede med ruccola og serrano skinke (som på billedet) – med du kan med fordel holde dig til at lave dem vegetariske

Ruccola
Serrano skinke

Fremgangsmåde:
Skær auberginer i skiver på ca. 0,5 cm. Drys dem med salt og lad dem trække indtil noget af væden kommer ud.
Forbered imens al fyldet og opvarm ovnen til omkring 200°.

Vanddråber, der ses på aubergine skiver tørres af, og skiverne steges på en pande med olivenolie indtil de får lidt farve.

Læg derefter aubergineskiver på en bageplade beklædt med bagepapir. Lav mini pizzaer efter din egen fantasi – jeg startede med at smøre skiverne med pesto eller tomatsovs og derefter drysse med ost og putte fyld på.

Pizzaerne bages færdige i ca. 8-10 minutter.

Nyd deres gode smag og husk opskriften til en anden god gang, hvor du har lidt grønt og pålæg tilovers!

Rigtig god søndag!

Opskrift ☆ ‘tøm dit køleskab’ ret med kylling

image

I dag vil jeg præsentere en super nem ret, der både kan nydes til frokost og aftensmad. Retten er rigtig god, når det skal gå stærkt, og når man har mange leftovers i køleskabet. (Skøn ret i forhold til kampen mod madspild!)
I og med retten går ud på at tømme køleskabet, har jeg ikke tænkt mig at sætte vægt og mål på de forskellige ingredienser i opskriften. Man skal også kunne variere og udskifte ingredienserne helt som det passer alt efter, hvad ens køleskab byder på!

Ingredienser:
Kød (jeg brugte kylling)
Snittede grøntsager (i retten hér har vi blomkål, broccoli, porre, løg, gulerødder samt peberfrugt)
Hakkede tomater
2-3 spsk smør eller kokosolie

Evt. Nødder (der var cashewnødder i min ret)

Revet ost (helst parmesan)

Fremgangsmåde:
Skær kødet i stykker og steg det i smør/kokosolie. Tilsæt grøntsager (og evt. Nøddder) og hold hele tiden øje med, der er rigeligt med fedtstof på panden. (Tilsæt gerne mere, hvis nødvendigt.)
Skru lidt ned for varmen, og når panden er klar til det, hæld de hakkede tomater ved. Lad retten småsimre i 5 minutter.
Drys med revet parmesanost og nyd med rigtig god LCHF-samvittighed.

Velbekomme!