Hvorfor yoga?

image

For ikke så længe siden, har jeg genoptaget min længe forsømte yoga træning. Jeg havde i mine teenage-år gået regelmæssigt til noget,  der hed yoga-fitness, som var en lidt hårdere form for yoga, der også indeholdt ganske almindelige fitness-øvelser (mest de statistiske selvfølgelig). Dette var dog et godt stykke inden, at jeg rigtig meldte mig ind i et fitness center, så i sidste ende blev det for dyrt at købe enkelte klip-billetter for at kunne være med.
Da jeg dog meldte mig ind i Fitness World, hvor de tilbyder yoga-timer, kunne jeg ikke finde gejsten for at genoptage træningen, og det andet (svedfremkaldende, derfor kalorieforbrændende) holdtræning fristede meget mere.

Og ikke fordi hård træning ikke frister længere – dét gør det bestemt! Men nu, hvor jeg har øget fokus på mig selv, min krop og mit velvære, tænker jeg, at det kun kan gavne mit projekt at blande yoga ind i det.

image

Yoga har været praktiseret i tusinde år, og nutidens yoga er resultat af lange observationer og arbejde med menneskekroppen. Formålet med yoga er en forening mellem kroppen og sindet, yoga skal få dig til at falde til ro, men den får dig samtidig til at arbejde med dig selv og opnå dermed en større kropsbevidsthed. De forskellige assana’er (yogastillinger), som er statiske øvelser, styrker kroppen og udfordrer dens muskler. Selv om stillingerne kan se ud, som om man står/sidder stille, er kroppen i konstant bevægelse i takt med åndedrættet. Åndedrættet er afgørende i yoga – det er midlet til at opnå ro i sindet, og samtidig er den rigtige åndedrætsteknik med til at opnå den optimale udnyttelse af ens lungekapacitet.

Yoga gør, at man føler sig mere energisk; kroppen og sindet opfriskes. Samtidig gør yoga, at man bliver afslappet og får ro i både kroppen og sindet. Selv ser jeg yoga for at være meget mindful form for træning, hvor både fysikken og psyken engageres og stimuleres. Yoga er dermed anset for at have en række sundhedsmæssige fordele for både fysiske, mentale og biokemiske. Dem vil jeg prøve at nævne et par af.

Fysiologiske fordele:
1. Lavere puls, blodtryk og respirationsfrekvens
2. Bedre kropsholdning og balance
3. Bedre nattesøvn
4. Større smidighed
5. Bedre koordinationsevner

Psykologiske fordele:
1. Større kropsbevidsthed
2. Bedre energi, humør
3. Mere overskud
4. Bedre fokus, samt koncentrations- og indlæringsevner
5. Lavere risiko for stress
6. Større kropslig og mental velvære

Biokemiske fordele:
1. Lavere glukose, sodium og kolesteroltal
2. Højere hemoglobintal; færre hvide blodlegemer

Samme kilde sammenligner effekter af yoga og almindelig træning, hvor de store fordele ved yoga som træningsform er bl.a. det minimale risiko for skader, større træningsbevidsthed samt mangel på ‘forceful movements’, dvs. øvelser, der stresser kroppen yderligere.

Jeg håber, indlægget kan tjene som inspiration for jer. Træningsformen skal gerne være varieret, og yoga kan bestemt anbefales som en træningsafveksling eller som restitutionstræning.

image

Namaste.

Reklamer

God mavefornemmelse i… en øm mave?

Til dem af jer, der havde fornøjelsen af at læse mit forrige indlæg behøver jeg ikke nogen lange forklaringer af, hvilke blandede følelser jeg havde i forbindelse med min træning i går.
Jeg følte mig træt i kroppen og egentlig ikke i træningshumør, men kunne af en eller anden mærkelig grund ikke give mig selv lov til at holde fri. Var jeg blevet hjemme fra træning, ville jeg nok få det ret skidt med mig selv og føle mig svag og doven, selv om jeg ved, at man ikke bliver de ting af at holde én hviledag hver 4.-5. dag. Dumme hoved altså…

Det hele endte dog med, at jeg kom i fitness, dog var jeg inderst inde meget bange for, at jeg underbevidst ikke ville give mig 100 % og få en dårlig træningsoplevelse. Fordi jeg ikke ønskede at overbelaste de største muskelgrupper (der i forvejen er lidt trætte af mig og min fitnessafhængighed *host* overtræning *host*), lavede jeg en forholdsvis kort (30 min) sekvens af core-træning, med både Les Mills-inspirerede øvelser og forskellige versioner af den hadede, dog højst nødvendige planke.

Det var en lang indledning, og nu til sagen, tak. Sagen en den, at jeg i morges vågnede med en lækker ømhed i mavemusklerne! Jeg kunne virkelig godt mærke, at jeg have lavet noget i går. Vildt god følelse, netop fordi træningen var så kort, helt ‘hjemelavet’ (nogle gange synes jeg, det kan være svært at presse sig selv, når man træner alene – derfor er jeg ret stor fan af holdtræning …), og på en dag,  hvor jeg følte, at overskuddet manglede. Trods at have haft oddsene imod mig, formåede jeg alligevel at skrue en effektiv træningssekvens sammen! God følelse! God mavefornemmelse!

… og god ømhed ! 😉

Mandagens morgen’pisk’

Kontroversiel titel, I know. Jeg kan dog allerede i første linje af dette indlæg forsikre, at den ikke vil indeholde kinky fortællinger med nogen form for pisk.

Pisken her er udelukkende mig selv; min selvkritik, min ofte alt for hårde selvkritik, der ikke kender til ordet eufemisme, og ikke er bleg for at fortælle mig, hvilket udueligt og dovnt dyr jeg er. At den lige skulle besøge mig en mandag morgen, denne kritikstemme, er hvad det er.
I morges drejede det sig om træning. Sidste uge formåede jeg at komme ud og træne 6 gange – 3 gange til holdtræning, og 3 gange selv. Jo, det synes jeg, er ok godt og acceptabelt, (nu skal jeg passe på med ikke at virke fanatisk igen!). Der er selvfølgelig altid et ‘men’. Mit ‘men’ kommer, når det drejer sig om hviledage. I den seneste tid har jeg døjet med mange symptomer på overtræning. Jeg har prøvet at vågne op midt om natten med smertefulde krampeanfald, min krop kan være så træt, at jeg nogle gange har det svært ved at cykle på arbejde, at strække mig om morgenen kan engang imellem gøre direkte ondt, fordi det føles som om musklerne er krympet sammen. Meget, meget ubehageligt… Dog stadig ikke nok til, at jeg lader mig selv hvile. Og spørg ikke, hvorfor, for jeg ved det ikke. Logisk kan jeg godt se, at min krop sender mig signaler om at stoppe op, tage en dyb indånding og tænke over, hvad jeg egentlig byder den. Jeg kan godt se, at det jo ikke engang nytter noget at træne ømme/overtrænede muskler, og det er som om den del af hjernen der er ansvarlig for at udsende denne information fungerer fint, men denne del af hjernen, der skal modtage og gøre noget ved sagen, er sygemeldt på ubestemt tid … Det har den været i lang tid, og så længe den er dét, kan jeg vist roligt regne med, at mentale pisk ikke forsvinder. Jeg må kæmpe med dem, jeg må høre på dem (de er jo trods alt en del af mig; jeg ønsker at komme i kontakt med min krop, dermed også alle mine tanker og give mig selv lov til nogle gange også have en dårlig dag, svær tanke, osv.), og jeg må selvfølgelig i sidste ende lære at håndtere dem…

Hvad skete der så i dag?

Jeg sagde til mig selv, at hvis jeg nåede at ordne alt praktisk i lejligheden og stadig havde rigelig tid inden jeg skulle på arbejde, måtte jeg bruge tiden i fitness. Jeg ville ikke kunne overskue at lade være med at træne og blive siddende hjemme på min flade bagdel. Det hele resulterede i, at jeg efter at have vasket tøj og hængt det op, støvsuget, gjort badeværelset rent, ryddet og vasket op, cyklet en tur for at have byttet et fejlkøb, stadig havde lidt tid, smuttede jeg i fitness. Jeg nåede dog kun at træne i omkring 30 minutter. De blev bestemt godt udnyttet, brugt for det meste på core-træning, hvilket jeg egentlig synes, var et godt kompromis mellem den kritiske og den sygemeldte hjernehalvdel 😉

Det kan virkelig være svært at sige nej til træningscravings. Jeg kan få det så skidt med mig selv, jeg kan faktisk blive seriøst ked af det … Derfor måtte resten af dagen (mere eller mindre bevidst) fokusere på at få rigtig næring, så jeg både blev mæt, og fik den gode mavefornemmelse omkring madvarerne.

Post-fitness måltidet var derfor en skål skyr blandet med avocado, krydret med kanel og lidt stevia. Avocadoen gav en noget mere cremet smag, og samtidig en sjov mynthegrøn farve. Smagen var himmelsk!
image

Frokost spiste jeg på arbejde, og i dag hyggede jeg med en Cæsar-salad med kylling, bacon, parmesanost og dressing. Mmm… (Og med god LCHF-samvittighed!)
image

Om aftenen blev der hygget med endnu en portion af den proteinrige avocadoacreme , så nu er jeg klar til at forlade bloggen med en god mavefornemmelse og forhåbentlig et tankevækkende indlæg!