Sundhed er også tanker

Vi er så optaget af, at sundhed udelukkende er dét, der ligger på vores tallerken eller dét, vi laver nede i fitnesscentret. Kalorier, makronæringsstoffer, maksimal puls, osv.. Alt dette forbindes med en sund livsstil, og (jo, jo) det er da også en del af det – det kommer vi ikke uden om. En velfungerende krop, et rationelt forhold til mad, alt dette gør os mere sunde og ‘nærer’ os. Men den ‘praktiske’ del er langt fra den vigtigste.

image

Jeg kæmper lidt med mig selv, lige pt.. Jeg har i længere tid været optaget af alt det ‘praktiske’, det, der kan ses. Jeg har gpet meget op i min kost og motion, jeg har passet på min krop, plejet den. Jeg har sovet tilstrækkeligt mange timer, varieret min træning, spist sundt, alt ‘efter bogen’. Og jo, jo – det gav da også resultater. Min krops muskulatur er blevet tydeligere (jeg bliver aldrig bodybuilder-typen, men det er rart at kunne se, at mine arme ikke længere ligner to tændstikker, men at der er kommet lidt muskelfyld på), jeg har åbnet mine øjne for nye former for træning, lært min krop bedre at kende. Men … hvad med det andet?

Hvad med den sjæl, der sind, der nogle gange kan have det ubeskriveligt svært at følge med?

Netop. Jeg bliver nædt til lige at standse mig selv, sige stop, reflektere. For selv om jeg har opnået flotte resultater, selv om min krop tjener mig fantastisk godt og jeg inderst inde er glad for den, er det som om jeg glemmer det til dagligt. Jeg er så ofte utilfreds, jeg sammenligner mig selv med andre, jeg vil have mere, jeg vil være bedre, det bliver aldrig godt nok. Og hvorfor ikke dét? Hvorfor sætter jeg ikke pris på det arbejde, jeg selv har udført? Jeg glemmer det helt – det er som om jeg mentalt slet ikke er med. Og det går ikke.

By changing your mind, you can change everything – helt sikkert sandt! Men hvorfor er det sp svært at ændre ens indstilling? Hvorfor kan jeg ikke bare sige til min hjerne: ‘Hey, fra nu af anerkender du dig selv og din krop, slut med for høje krav og store forventninger, ikke mere fra nu af.’ Ja, det kan jeg ikke. Ikke bare sådan lige, i hvert fald…
Men på den anden side er der vigtigt at arbejde på, det er vigtigt at huske sig selv på, at der altså er én, der ikke kan følge med. Der er én, der lige er lidt langsom, en skadet spiller, som man lige skal tage hensyn til. Ved at få det ud på bloggen, gøre der ‘offentligt’ prøver jeg i lige så høj en grad at lyde overbevisende over for mig selv. Det er så svært at ændre sin holdning, men hold nu op, hvor ville det gavne mig! Jeg ville netop kunne ændre alt – man kan kun være et sundt menneske, hvis man har et sundt sind, og for mit vedkommende er vi der altså ikke helt endnu.

Jeg vil derfor have dette her citat in mente, huske mig selv på, hvad der er vigtigst for mig, hvor mit fokus burde ligge. At det netop ikke skal være makronæringsstoffer og kulhydratindholdet, men nærmere velvære, mindfulness, ro, som min krop mangler.

Hav en skøn weekend, og jeg håber, jeg satte nogle tanker i gang. Skriv endelig en kommentar i feltet – kan I finde roen i jer selv?

Morgenmad med protein, sunde fedtstoffer og masser af smag

Jeg synes, at der nogle gange virkelig kan være svært at finde den optimale morgenmåltid. Det er vigtigt for mig at spise noget, der mætter, men samtidig har jeg sjældent lyst til ‘rigtig mad’, lige når jeg vågner. Jeg er mere typen, der får kvalme ved duften af bacon inden klokken slår 1, så morgenmad á la ‘eggs ‘n bacon’ er helt udelukket. Jeg fandt derfor på dette hér fine måltid, sprængfyldt med proteiner, super velsmagende, mættende og med gode fedtstoffer!

image

Denne her skål indeholder en portion skyr, som jeg fik blandet opmed lidt stevia og chiafrø for at få lidt ekstra fedtsyrer og fibre i min morgenmad. Jeg toppede det hele med hjemmelavet crumble, som består af havregryn, tørrede æbler, hørfrø og kokosmel. Til sidst smed jeg lidt æblemos og en spiseskefuld hjemmelavet peanutbutter på toppen, og jeg kan love jer, jeg fik den lækreste morgenmad ud af det!

Jeg kan virkelig godt lide at starte dagen med en ordentlig portion proteiner, som skyr jo er den perfekte kilde til. Jeg synes dig rigtig godt om at få lidt sødt til morgenmad, så jeg pifter gerne min skyr/græsk yoghurt/fromage fraiche med lidt naturlige sødestoffer. Det er ikke altid, jeg putter chiafrø i, men i dag skulle morgenmaden virkelig være mættende! Blandingen af æble, kanel og penutbutter er helt genial, og kan virkelig anbefales! Det er så lækkert, og peanutbutter tilføjer lidt fedt til den ellers fedfattige morgenmåltid. Det eneste, jeg skal passe på med er mængder afmit morgencrumble, den er hjemmelavet, og jeg ved udmærket godt, hvad der er i, men derfor er det et voldsomt shot kulhydrater fra morgenstunden! Dét skal jeg lige holde øje med!

Jeg ved desuden ikke, om I har bemærket det, men jeg er så småt ved at genoptage et mere venligt relation til kulhydrater. Jeg er begyndt at spise lidt havregryn, f.eks. som drys på skyr eller når jeg bager LCHF pizzabunde. Derudover er frugt kommet tilbage – jeg kan simpelthen ikke holde mig fra eftrrårets fristelser som de lækre og saftege pærer og æbler. Derudover leger jeg med tanken om at få lavet nogle energibarer af dadler og chiafrø, som nok heller ikke bliver helt lowcarb.

For mig er det bare meget vigtigere at have et sundt forhold til mad, frem for at på- og forbyde sig selv en hel masse ting. Hvis ikke jeg føler for at spise flødeharvati og græsk yoghurt 10% til morgenmad, skal jeg heller ikke gøre det, bare fordi jeg vil følge bestemte kostprincipper. Nej! Slut med den usunde sundhed, jeg vil have lov at spise knækbrød med ost og få havregryn til morgenmad! Og nu må jeg passe på, jeg ikke bliver for oprørsk, at jeg ikke bare kaster mig ud i the carb-jungle og mister kontrollen igen. Jeg bliver nødt til stille og roligt at genfinde balancen – det handler jo om mig og mit velvære!

Knus til jer og god tirsdag aften!