Nye lyster – vegetar på prøve

Kender I dét, når man pludseligt vender 180 grader fra og visse ting, som man var vildt begejstret for i sin tid, bliver pludseligt slet ikke så interessante mere. Nu taler jeg lidt om mit skifte væk fra LCHF, men jeg har på det seneste også oplevet, at jeg ikke har lyst til samme madvarer, som jeg førhen har været super glad for. Og hér taler jeg faktisk om kød!

Billede

(fot. google)

Jeg har i mine meget unge teenage-dage forsøgt mig med at blive vegetar. Der var flere grunde til det, og den væsentligste var nok, at Braceface-Sally (datidens store idol) også var det. Så ja… Uden den rette motivation holder den heller ikke længe, og jeg var bestemt ikke undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg gik derfor tilbage til at spise kød igen, bl.a. fordi proteiner skulle være ‘ih-så-sunde‘, mætte bedre end kulhydrater og give øget forbrænding – what’s not to like?

Og ikke fordi alle de fakta om protein ikke passer – dét gør de bestemt! men som I måske har lagt mærke til, kan jeg have tendens til at blive lidt fanatisk med mine spisevaner. Det blev derfor nemt til en proteinbaseret diæt, som i sidste ende ikke gavnede særlig meget, for kroppen er trænet til at nedbryde protein, hvis der er for meget af det i forhold til de andre makronæringsstoffer, så det endelige resultat bliver, at man nærmest lige så godt kunne have spist kulhydrater.

Nu hvor jeg er ved at revurdere min kost lidt, hvor jeg prøver at mørke efter i stedet for at google mig frem til mirakel-løsninger foreslået af bloglandets ‘eksperter’ med en tvivlsom baggrund. Jeg har derfor i den seneste tid prøvet at være ærlig over for mig selv og virkelig spist dét, jeg havde lyst til, og som jeg følte, nærede min krop. Dette resulterede i en kraftig reduktion af kødindtagelse. Det er bestemt ikke noget, jeg har gjort bevidst – det skete ligesom bare. Jeg har på det seneste været vild med grøntsager, næsten cravet dem. Gulerødder med hjemmelavet hummus er simpelthen YNDLINGSSNACK’en lige for tiden. Og når jeg virkelig kan mærke, at min krop har lyst til den slags madvarer, vil jeg også rigtig gerne give min krop dét, ‘den beder om’.

Så sent som i torsdags var jeg af sted til et netværksmiddag med andre studerende, hvor der blev serveret en vegetar-moussaka. Nøj! Hvor smagte den bare godt! Det var en helt fantastisk smagsoplevelse, selv om der ikke var et eneste gram kød i!

At lave vegetarisk  mad er super kreativt – man kan virkelig få lidt grønt og lidt korn til at smage som en million! Jeg vil derfor i det næste stykke tid forsøge mig lidt med flere vegetariske løsninger. Ikke fordi jeg ønsker at droppe kødet helt, men jeg vil gerne udvide mine horisonter.

Har I erfaring med at være vegetar? Gode tips og opskrifter? Smid gerne en kommentar forbi!

Knus og god lørdag derude!

Ændringer i dagsordenen

JEG GIVER IKKE OP, JEG STARTER FORFRA – fedt citat, der beskriver præcist, hvordan jeg har det lige nu. For jeg giver ikke op, jeg har bare fundet ud af, at det er på tide at finde en anden vej, en ny vej. Dét, jeg indtil videre har forsøgt, dét jeg har haft gang i virkede åbenbart ikke. Det betyder dog ikke, at jeg vender om, går ned med flaget. Det betyder, at jeg vælger at dreje i stedet for at gå lige ud ad en vej, der viste sig ikke at være vejen for mig.

Og hér taler jeg om mit LCHF-eventyr.

imageJeg ved godt, at hele indledningen kan virke mærkelig og lidt ’tilsløret’, og jeg skal nok uddybe det hele og gøre det klart for jer, søde læsere.

Som I måske selv har lagt mærke til, har jeg på det seneste ikke været særlig god til at få posts ud på bloggen. Jeg afprøver færre opskrifter, er ikke vildt aktiv eller kreativ i køkkenet, og så har jeg også haft ret meget at se til i forbindelse med min uddannelse. Netop fordi jeg på en måde tog lidt afstand fra mad og madlavning, kom der andre ting i fokus.

Jeg har tænkt meget på mit studie, jeg har spurgt mig selv, om kunsthistorie nu er det, jeg gerne vil. Jeg har tænkt, spekuleret, frem og tilbage. Jeg har inde i mit hoved gennemgået alt – studie, boligsituation, mit forhold, mit arbejde – alt! Jeg har brugt timer på at komme nærmere mig selv på den psykiske plan, og pludseligt skete der noget uventet! Jeg kunne mærke min krop på den fysiske plan også! Jeg kunne pludseligt mærke en træthed, en ømhed i benene efter en lidt for hård træningsuge, jeg kunne mærke min krop, jeg kunne mærke, at den var der, og at den sendte mig signaler.

Den sendte mig signaler om, at den havde brug for mig. Jeg har i al min planlægning, strukturering, min stræben efter at have alt under kontrol, glemt at lytte til min krop. jeg har glemt det, selv om jeg lovede mig selv, at det aldrig måtte ske igen. Men det gjorde det. Og sket er sket.

Jeg har gået lige ud ad en vej, som jeg troede var den rigtige for mig, og pludseligt standsede jeg og så et kæmpestort ‘WRONG WAY‘-skilt lige foran mig. Hvis ikke min krop har det helt godt kan jeg jo ikke være på rette vej. Og netop nu skal der ske noget. Netop nu skal jeg dreje for ikke at gøre det værre.

… så det gør jeg. Jeg drejer.

Jeg ønsker at kunne slippe kontrollen, jeg ønsker at kunne være mere mig selv, leve mere. Ikke alt behøver at være planlagt på forhånd, ikke alt behøves der være styr på. Der er mange områder, hvor jeg kunne blive bedre til at give slip, mærke mere efter, blive bedre ved mig selv. Ét af de områder – ét af de vigtigere – er min spisning. Jeg ønsker ikke at for- og påbyde mig selv en hel masse. Dem af jer, der har fulgt med på bloggen i længere tid ved, at jeg førhen har haft mindre dilemmaer med mig selv, om hvorvidt en streng kost som LCHF var noget for mig, eller om det blev for kontrolleret.

Jeg er nu kommet til den endelige erkendelse af, at det er det. Desværre. Jeg bliver for indelukket, jeg fanges af mine egne regler, de binder mig, og jeg kan ikke slippe dem igen.

Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har tænkt mig at fråde kulhydrater fra nu af. Min nye vej går bestemt ikke mod fastfood-kæder og E-numre. Jeg vil stadig gerne spise sundt, finde en balance i mine måltider og få et sundt forhold til mad. Og netop for at opnå et sundt forhold til mad må jeg slippe LCHF. Det fungerer for andre, det fungerede ikke for mig.

Og ved I hvad? Det er okay! – for jeg giver ikke op, jeg starter bare forfra et nyt sted!

Sundhed er også tanker

Vi er så optaget af, at sundhed udelukkende er dét, der ligger på vores tallerken eller dét, vi laver nede i fitnesscentret. Kalorier, makronæringsstoffer, maksimal puls, osv.. Alt dette forbindes med en sund livsstil, og (jo, jo) det er da også en del af det – det kommer vi ikke uden om. En velfungerende krop, et rationelt forhold til mad, alt dette gør os mere sunde og ‘nærer’ os. Men den ‘praktiske’ del er langt fra den vigtigste.

image

Jeg kæmper lidt med mig selv, lige pt.. Jeg har i længere tid været optaget af alt det ‘praktiske’, det, der kan ses. Jeg har gpet meget op i min kost og motion, jeg har passet på min krop, plejet den. Jeg har sovet tilstrækkeligt mange timer, varieret min træning, spist sundt, alt ‘efter bogen’. Og jo, jo – det gav da også resultater. Min krops muskulatur er blevet tydeligere (jeg bliver aldrig bodybuilder-typen, men det er rart at kunne se, at mine arme ikke længere ligner to tændstikker, men at der er kommet lidt muskelfyld på), jeg har åbnet mine øjne for nye former for træning, lært min krop bedre at kende. Men … hvad med det andet?

Hvad med den sjæl, der sind, der nogle gange kan have det ubeskriveligt svært at følge med?

Netop. Jeg bliver nædt til lige at standse mig selv, sige stop, reflektere. For selv om jeg har opnået flotte resultater, selv om min krop tjener mig fantastisk godt og jeg inderst inde er glad for den, er det som om jeg glemmer det til dagligt. Jeg er så ofte utilfreds, jeg sammenligner mig selv med andre, jeg vil have mere, jeg vil være bedre, det bliver aldrig godt nok. Og hvorfor ikke dét? Hvorfor sætter jeg ikke pris på det arbejde, jeg selv har udført? Jeg glemmer det helt – det er som om jeg mentalt slet ikke er med. Og det går ikke.

By changing your mind, you can change everything – helt sikkert sandt! Men hvorfor er det sp svært at ændre ens indstilling? Hvorfor kan jeg ikke bare sige til min hjerne: ‘Hey, fra nu af anerkender du dig selv og din krop, slut med for høje krav og store forventninger, ikke mere fra nu af.’ Ja, det kan jeg ikke. Ikke bare sådan lige, i hvert fald…
Men på den anden side er der vigtigt at arbejde på, det er vigtigt at huske sig selv på, at der altså er én, der ikke kan følge med. Der er én, der lige er lidt langsom, en skadet spiller, som man lige skal tage hensyn til. Ved at få det ud på bloggen, gøre der ‘offentligt’ prøver jeg i lige så høj en grad at lyde overbevisende over for mig selv. Det er så svært at ændre sin holdning, men hold nu op, hvor ville det gavne mig! Jeg ville netop kunne ændre alt – man kan kun være et sundt menneske, hvis man har et sundt sind, og for mit vedkommende er vi der altså ikke helt endnu.

Jeg vil derfor have dette her citat in mente, huske mig selv på, hvad der er vigtigst for mig, hvor mit fokus burde ligge. At det netop ikke skal være makronæringsstoffer og kulhydratindholdet, men nærmere velvære, mindfulness, ro, som min krop mangler.

Hav en skøn weekend, og jeg håber, jeg satte nogle tanker i gang. Skriv endelig en kommentar i feltet – kan I finde roen i jer selv?

(S)Low Carb

image

Tiden til et mere seriøst og forhåbentlig lærerigt indlæg er nu kommet. Jeg vil ‘ofre’ blogplads på at analysere slow carb kure og forklare, hvordan de fungerer.
Når man spiser de såkaldte langsomme kulhydrater, spiser man mad med lavt glykæmisk indeks. En madvares gæykæmisk indeks (GI) er tallet, der beskriver varens evne til at få blodets insulinniveau til at stige. Netop dette indeks-tal er ansvarligt for regulering af ens blodsukkerniveau, dvs. tallet bestemmer i princippet, hvor hurtigt vi kan blive sultne igen, efter at have indtaget en bestemt fødevare. Tallet er derfor med til at styre vores sultfølelse.

Lavt GI ligger på under 55, mellemværdierne er på 56-69, hvor alt over 70 betegnes som højt GI.
image

Spiser man madvarer med lavt GI, som tager længere tid for kroppen at optage, sikrer man sig længerevarende mæthed og færre ubehagelige sving i blodsukkerniveauet (der ofte kan føre til overspisning, fordi man craver mad hér og nu). Mad med lavt glykæmisk indeks holder blodsukkerniveauet og kolesteroltal konstant, og derfor kan man argumentere for, at kuren har en positiv effekt på helbredet. Slow carb kuren fokuserer desuden meget på madvarernes ‘ægthed’; alt processed food er bandlyst (hvilket faktisk giver fantastisk god mening, da processed food ofte indeholder store mængder sukker for at gøre smagsoplevelsen bedre).

I USA er kuren især blevet kendt pga. Tim Ferriss og hans bog “The 4-Hour Body”, hvori han introducerer kuren, dens store fordele, og han fortæller selvfølgelig, hvordan man får ‘størst’ udbytte af slow carb. Af egen personlig erfaring fortæller han f.eks., at han selv holder en ugentlig cheat day, hvor han spiser meget kulhydrat-rigt for at genopfylde glykogendepoterne og holde forbrændingen i gang, så kroppen ikke går i starvation mode.

Her er de andre af Ferriss’ retningslinjer:
1. Undgå ‘hvide’ kulhydrater, såsom brød, pasta, ris, kartofler og gryn.
2. Opret et ‘spisemønster’ – spis små måltider på samme tidspunkter af døgnet.
3. Drik ikke noget kalorieholdeligt.
4. Drop frugt; de indeholder fruktose, tomater og avocado er undtagelser.

Derudover har har lavet en liste over tilladte og forbudte madvarer.

Tilladt at spise:
Æg, bacon, pølser, alle slags fisk og seafood, alle slags bønner og grøntsager, alle olier, dressinger med lavt kulhydratindhold, vaniljepulver, kokos, proteintilskud, m.fl.

Forbudt at spise:
Mælk og mælkeprodukter (deriblandt ost, hytteost er dog en undtagelse), soya-produkter (soya-mælk, tofu, soya-protein), frugt, kartofler, brød, ris, gryn, havregryn, tortillas, quinoa, ketchup og dressinger, sukker, honning, sirup, popcorn, m.fl.

Alt dette giver egentlig ok-god mening, men … jeg forstår virkelig ikke, hvorfor indtaget af soya og fede mælkeprodukter skal være dårligt, når man er på slow carb. Alle de produkter sætter på ingen måde blodsukkeret i sving, så jeg kan virkelig ikke se, hvorfor de skulle være ‘skadelige’. Desuden tror jeg ikke på, at man behøver en cheat-dag; jeh tror altså sagtens, man kan klare sig uden! Derfor er der et par punkter, hvor jeg tillader mig at være uenig med hr. Ferriss, og kunne aldrig finde på at følge hans diæt.

Dog synes jeg, at det er meget spændende at holde øje med glykæmisk indeks. Det er nemlig sådan, at når jeg ‘tvinges ud’ i kulhydrater (f.eks. på ferien,  hvor jeg ikke kan få mine almindelige LCHF-produkter), vil jeg helst spise de langsomme, dvs. de gode af slagsen. Hvis ikke jeg kan følge LCHF 100%, vil jeg i det mindste prøve at opnå en lignene effekt (længevarende mæthed, stabilt blodsukker) ved hjælp af andre madvarer.
Skulle I andre være interesseret i at blive klogere på GI, lægger jeg lige en tabel med GI-tal ud. Jeg håber, det kan være med til at inspirere jer og måske lette samvittigheden, når man alligevel kom til at spise lidt rugbrød  😉

image

Nu ikke glemme LCHF, vel?

image

Inden jeg tog på ferie, levede jeg næsten 100% efter LCHF-regler. Jeg stræbte ikke efter optimal ketose, så mit indtag af kulhydrater var højere end de 20-30 gram, dog ikke mere end 50 gram kulhydrater om dagen. Nogle gange holdt jeg mig dog til mindre mængder, og selv om jeg ikke ejer ketose-sticks, er jeg temmelig sikker på, at jeg også har været i ketose et par gange. (Jeg har haft mindre appetit, kunnet køre uden mad i flere timer, sovet kort, men tungt og følt mig meget frisk efter få timers søvn, osv..)
Ketose er dog som sagt ikke målet; målet er at have det godt og have en god mavefornemmelse i min gerne flade; (læs: ikke oppustede mave).
På ferien har det været umuligt at følge LCHF, og dét var der ikke meget, man kunne gøre ved. Derfor spiste jeg kulhydrater (eller rettere, småt øgede mængden), selvfølgelig med stor omtanke. Dette gjaldt dog kun på ferien, hvor jeg pga. de meget høje temperaturer og en meget anderledes livsstil, end jeg har herhjemme, ikke havde samme behov for mad, eller rettere ikke havde behov for samme mængder mad.
Nu er ferien slut, og jeg er tilbage i Danmark, hvor det er ubeskriveligt let at få fat på de rigtige produkter, og hvor LCHF-inspireret livsstil ikke er problematisk at overholde. Alligevel har jeg, siden vi kom hjem, ikke sluppet kulhydraterne helt. (Noget af det hænger også sammen med mit forsøg på at mindske mit indtag af æg.) Det har været fristende og nemt lige at snuppe nogle (eller lidt mange) vindruer på arbejde, og lige at spise det gode knækbrød fra posen frem for at få bagt sit eget, som er sådan cirkus 70 gange sundere! Jeg har også snuppet en dadel fra tid til anden, og alt dette går selvfølgelig op i sidste ende og ender direkte på carb-kontoen.
Selv om det ikke er nogen af de slemme, slemme kulhydrater, jeg indtager, men udelukkende langsomme og naturlige carbs, kan indtaget mærkes på mit blodsukker. Jeg kan blive rigtig sulten, jeg kan føle mig træt, drænet for energi, osv.. Kort sagt: alle LCHF-kostens fabelagtige fordele ødelægges. Ved indtagelse af kulhydrater er min krop det mindre rolig/stabil, end ved en afbalanceret carb-free kost. Og denne balance er savnet. Glæden ved de få vindruer eller lækre købe-knækbrød er ikke blodsukkerustabiliteten værd.
Derfor hedder det fra nu af: BACK TO THE LCHF.

Det lykkedes faktisk i går, selv om mad-kreativiteten blev udfordret!  😉  Morgenmaden var lækre, lækre chia-grød, godt nok toppet med all bran og blåbær, men begge dele i en ‘uskadelig’ mængde.

image

Frokosten på arbejde var en tunmousse-salat med creme fraiche dressing. Tunmoussen var lavet på mayo, så fedtprocenten skulle gerne være på plads!

image

‘Aftensmaden’ gav problemer, da jeg skulle skynde mig videre fra arbejde, og det eneste sted, jeg kom forbi, der solgte mad, var Bilka. Jeg købte derfor en pakke rejer med chili-mayo og fik denne skønne ret til aftensmad!

image

Ser ud af ingenting, mættede heller ikke særlig godt, men lækkert var det!
Jeg nåede dog at blive sulten, da jeg kom hjem, så jeg lavede en hurtig mikro-bolle af ét æg (jep, ægge-afvænning går knap så godt) og lidt blandede frø og kerner. Den blev guffet med smør på, og så kunne jeg ellers gå mæt i seng! Det føltes godt, selv om spisning før sengetid ikke er det anbefalede, og normalt er jeg bestemt heller ikke tilhænger af det. I går aftes var en undtagelse !

Jeg er dog godt på vej ind i LCHF-verdenen igen, så det er dejligt. God mavefornemmelse!

Sundhed fra et nyt perspektiv – morgenfriskt budskab

image

Hvad siger I til dét?

Hér var lige lidt morgen-motivation og samtidig et lille ‘cheer-up’. Vorea sundhed, hele det sunde liv afhænger af så mange faktorer, og dét skal man hele tiden huske sig selv på! Som billedet viser, indebærer sundhed også, at man har det godt. På dansk vil man nok oversætte feel good som velvære i den forstand – og det er jo rigtigt! Hvordan kan man være sund (evt. påstå at være sund), hvis ikke man har det godt? Hvis ikke kroppen og sindet trives? Netop, det kan man heller ikke.

Samtidig synes jeg, at det er super positivt, at sundhed er vist hér i form af cyklus! Det er (for mig f.eks.) utrolig betryggende at vide, at selv hvis det værst tænkelige skulle ske! Selv, hvis det skulle kikse med maden, selv hvis man kom til at dumme sig helt vanvittigt meget, selv hvis man kom til at bryde alle sine kost-regler, er der stadig tre andre faktorer, der kan få en op af det sorte hul igen.
Hvis det kikser med maden, skal man derfor huske på at forblive fokuseret på sit positive mål og sine positive delmål. Man skal huske at bevare den positive tænkning, for den giver os velvære. Velvære betyder også, at man ikke skal straffes for at have ‘lavet en fejl’, man skal stadig passe på kroppen og sindet, selv om man har brudt sin plan. Og til sidst skal man huske motionen- den sunde motion, ikke noget træningsbulimi,  (hvor man kompenserer for sin overspisning ved at overtræne og forbrænde kalorier; træning svarer da til kunstigt fremkaldt opkast hos bulimikere), hvilket er et skræmmende og yderst usundt fænomen. Motionen skal også være med til at sikre kroppens velvære! Husk det!

Det ovenstående cyklus skulle gerne give en god mavefornemmelse; jeg har i hvert fald tænkt mig at følge den. Den er motiverende og positiv, så burde den da også være nem at følge, ikke ?  😉

Jagten på den nye træningsform

image

Motion og træning spiller en stor rolle i min hverdag. Jeg vil gå så langt som at indrømme, at mange ting i min hverdag bliver planlagt efter, at jeg også kan nå at komme ned og motionere. Netop fordi træning tager både tid fra min hverdag og energi fra mig (og selvfølgelig kræver planlægning), har jeg besluttet mig for at effektivisere min træningsform; gøre min træning mere tilgængelig, dog med samme effekt (eller større, hvis muligt).
Jeg har et medlemskab i Fitness World, hvilket jeg er meget glad for og har hverken tænkt mig at holde pause eller skifte til en anden fitnesskæde. Mit medlemskab giver mig fuld adgang til holdtræning, som jeg ønsker at benytte mig af. Jeg elsker Thai-Bo, og med nye hold-variationer hér i efteråret (bl.a. H.I.I.T), regner jeg med at blive endnu større tilhænger af holdtræning. Holdene er supersjove, effektive og hjælper på motivationen, men både pga. et menneskeligt behov for restitution og den tidsmæssige aspekt af sagen, kan jeg ikke deltage i holdtræning 7 dage om ugen. Jeg må være realistisk, derfor lyder den foreløbige plan således:

Min træning:
5-6 gange om ugen
3 gange holdtræning (helst Thai-Bo)
2-3 gange korte træningspas af 30-40 minutter, der for det meste består af opvarmning, 7-minutters træningssekvenser (2-3 gentagelser af sekvensen) og evt. styrketræning.

Dét skulle være til at overholde, og samtidig burde det skabe en god balance og give mig god samvittighed uden risiko for overtræning. Skulle det ske, at træningen alligevel blev for hård, må den omgående revurderes igen. ‘Mit nye jeg’ skal handle om kroppens velvære, ikke selvpiskeri, som oplevet (og beskrevet) før. Jeg har store forhåbninger, og den vigtigste er, at jeg ikke snyder mig selv.