SundeMy vs. Morrocan Food

image

Marokko er et fantastisk sted; ikke ensbetydende med turistvenligt, men helt og aldeles fantastisk. Marokko eller rettere Marrakech overrasker, byen sover eller hviler aldrig og har altid nye og spændende ting at byde på. Marrakech er én af de byer, hvor en Interpol-eftersøgt forbryder ville kunne gemme sig væk og ‘forsvinde’ for altid. Eller måske føles det kun sådan, fordi jeg er en ligbleg europæer, der stolt indtrådte byen med tanken om at erobre den, og i virkeligheden har byen taget advantage of den ligblege europæer ..?

I kampen Marrakech vs. turist, indrømmer jeg gerne, at byen får lov at smutte med guldet. Den vinder, og vi må underordne os (hvilket vi da også, uden meget larm og klagen, gør). Dog er der en anden kamp, jeg har tænkt mig at fortsætte! Jeg har tænkt mig at gennemføre eller rettere holde fast i at spise sundt, selv i Nordafrika!
Jeg har nu besluttet mig for at takke pænt nej til rimelig meget alt, hvad Riad’s morgenmad består af, og til gengæld købe noget, jeg kan få bedre næring af. I dag blev det, som billedet ovenfor viser, til to bøtter yoghurt naturel med verdens lækreste mandler (købt af en sød bedstefar i går aftes), en banan og et par dadler. Fyldt med kulhydrater, I know, men i det mindste ikke noget, jeg ikke kan tåle!
Frokosten bestod til gengæld af lækre, lækre, lækre linser og en fiske-tangine (en ret af kogte grøntsager og, for mit vedkommende, fiskeboller).

image

Aftensmaden nød vi på storpladsen, og for mit vedkommende bestod den af vegetarisk Tangine og stegt fisk.

image

Alt sammen frisk og lækkert, af lokale råvarer og lavet med masser af kærlighed 😉
På en eller anden måde synes jeg, det er fedt at få lidt modgang i forhold til mulighederne for at spise sundt. Det føles nemlig endnu bedre, og succesoplevelsen bliver endnu større, når det lykkes én at gennemføre en sund dag uden de perfekte vilkår – det viser bare, at if there is the will, there is a way!

Maddagbog: På (marokkanske) afveje…

Endelig er vi her – Marrakech, Marokko, Nordafrika. Wow; noget, jeg har ventet på længe, noget, jeg har glædet mig til, noget, jeg selvfølgelig har haft en hel del forventninger til.
Jeg havde forestillet mig mig selv og min mand vandrende sorgenfrit ned af Marrakech’ gader og stræder, købe dadler af gadesælgere og drikke frisk appelsinjuice. Alt dette akkompagneret af gademusikere i en behagelig varme, som den nedgående sol sender mod os.

Ja, sådan gik det ikke helt…

Da vi ankom til Marrakech, skulle vi igennem paskontrol (hvilket vi tidsmæssigt slet ikke var forberedt på), og dette tog sine 3 kvarterer – ouch!! Pga. denne forsinkelse, kørte vores taxachauffør væk, og vi stod i lufthavnen i Marrakech uden transport. Vi blev tvunget til at tage en ganske almindelig taxa, som ud over at tage ret meget overpris, ikke fejlede noget. Dog var vi begge to helt skrækslagen, for vi endte på et ukendt kontinent, midt om natten, i en fremmed taxa med en mystisk mand. Hmm… Den mystiske mand viste os hurtigt og utydeligt vejen til vores hotel, hvorefter han kørte af sted. Vi stod dér, midt i den marokkanske medina, helt clueless. Vi begyndte at gå op ad gaden (fulgte chaufførens råd), men på trods af flere meters raske gågang, kunne vi ikke finde vores riad. Vi kunne til gengæld finde en hel masse unge knæge, der omringede os som urolige hajer omringer deres ofre – de gik i ring omkring os, kom tættere og tættere på, og til sidst gav jeg op og fortalte dem, hvor vi skulle bo. 1-2-3 stod vi foran vores Riad, drengene ringede på døren; der blev åbnet op for os, og to minutter senere fik vi tildelt et værelse. Pludselig var alt faldet på plads; vi havde et sted at bo, vi havde vores penge på os, vi var nået frem!

Denne nat var så utrolig intens, stressende, hård, men kæresten og jeg klarede det virkelig godt – vi passede på hinanden og os selv, og vi holdt ud og holdt modet oppe. Jeg er stolt af os!

I dag kunne vi vågne med noget mindre at tænke på; vi fik fin (dog usund!) morgenmad på hotellet og gik ellers ud på opdagelse i Marrakech.

image

Hér kan jeg præsentere en ny henna-tatovering, sponsoreret af min søde mand 😉

image

Dette til gengæld min eftermiddagssnack – en shake af avocado, mælk, mandler og dadler – en lækkerbisken, som jeg helt klart kommer til at lave hjemme i Danmark også; hjemmeudgaven bliver højst sandsynligt på sojamælk, men jeg forventer ikke, at det ændrer meget ved smagen. Avocadoen og dadlerne var nemlig de allertydeligste smagsmæssigt.

Spændende første dag, glæder mig til at se, hvad resten af ferien bringer.