Skøn vegetar-middag ♡

Bedre sent end aldrig – lidt vegetarisk ‘madinspo’, som jeg håber, I kan bruge til noget 😉

image
I know, I know – der går alt for lang tid mellem mine posts, men eksamenslæsning og andet praktisk fylder en del på det seneste. Dog bliver der ikke skåret på lækkerierne, og på det seneste har jeg eksperimenteret lidt med vegetarisk mad, som I også kan læse her.

For et par dage siden blev det derfor til denne skønne middagsret: bagte rodfrugter med timian, avocadocreme og hjemmelavede falafler. Skøn, skøn ret, og så nem at lave!

Rodfrugter skal vendes i olie og drysses med timian og sætes i ovnen ved 200° i ca. 30 minutter.
Avocadocremen er avocado most med lidt creme fraiche og tomat (det giver lidt mere smag, synes jeg!)
Falafler laves af kikærter, der blendes med spidskommen, koriander, hakket frisk persille, salt og (evt. Cayenne) peber, hvorefter du tilsætter et æg i blandingen og steger falaflerne i olie.

Jeg håber, jeg har givet jer lidt veggie-inspiration!
Knus
SundeMy

Nye lyster – vegetar på prøve

Kender I dét, når man pludseligt vender 180 grader fra og visse ting, som man var vildt begejstret for i sin tid, bliver pludseligt slet ikke så interessante mere. Nu taler jeg lidt om mit skifte væk fra LCHF, men jeg har på det seneste også oplevet, at jeg ikke har lyst til samme madvarer, som jeg førhen har været super glad for. Og hér taler jeg faktisk om kød!

Billede

(fot. google)

Jeg har i mine meget unge teenage-dage forsøgt mig med at blive vegetar. Der var flere grunde til det, og den væsentligste var nok, at Braceface-Sally (datidens store idol) også var det. Så ja… Uden den rette motivation holder den heller ikke længe, og jeg var bestemt ikke undtagelsen, der bekræfter reglen. Jeg gik derfor tilbage til at spise kød igen, bl.a. fordi proteiner skulle være ‘ih-så-sunde‘, mætte bedre end kulhydrater og give øget forbrænding – what’s not to like?

Og ikke fordi alle de fakta om protein ikke passer – dét gør de bestemt! men som I måske har lagt mærke til, kan jeg have tendens til at blive lidt fanatisk med mine spisevaner. Det blev derfor nemt til en proteinbaseret diæt, som i sidste ende ikke gavnede særlig meget, for kroppen er trænet til at nedbryde protein, hvis der er for meget af det i forhold til de andre makronæringsstoffer, så det endelige resultat bliver, at man nærmest lige så godt kunne have spist kulhydrater.

Nu hvor jeg er ved at revurdere min kost lidt, hvor jeg prøver at mørke efter i stedet for at google mig frem til mirakel-løsninger foreslået af bloglandets ‘eksperter’ med en tvivlsom baggrund. Jeg har derfor i den seneste tid prøvet at være ærlig over for mig selv og virkelig spist dét, jeg havde lyst til, og som jeg følte, nærede min krop. Dette resulterede i en kraftig reduktion af kødindtagelse. Det er bestemt ikke noget, jeg har gjort bevidst – det skete ligesom bare. Jeg har på det seneste været vild med grøntsager, næsten cravet dem. Gulerødder med hjemmelavet hummus er simpelthen YNDLINGSSNACK’en lige for tiden. Og når jeg virkelig kan mærke, at min krop har lyst til den slags madvarer, vil jeg også rigtig gerne give min krop dét, ‘den beder om’.

Så sent som i torsdags var jeg af sted til et netværksmiddag med andre studerende, hvor der blev serveret en vegetar-moussaka. Nøj! Hvor smagte den bare godt! Det var en helt fantastisk smagsoplevelse, selv om der ikke var et eneste gram kød i!

At lave vegetarisk  mad er super kreativt – man kan virkelig få lidt grønt og lidt korn til at smage som en million! Jeg vil derfor i det næste stykke tid forsøge mig lidt med flere vegetariske løsninger. Ikke fordi jeg ønsker at droppe kødet helt, men jeg vil gerne udvide mine horisonter.

Har I erfaring med at være vegetar? Gode tips og opskrifter? Smid gerne en kommentar forbi!

Knus og god lørdag derude!

Verdens mest mættende morgenmad – LCHF og palæo

Når man den ene dag er lidt presset, når det gerne må gå hurtigt med madtilberedning, men samtidig ønsker man et godt morgenmåltid, der holder en mæt og holder blodsukkeret stabilt, er nedenstående en drømmeløsning – stenalderbrød med fed ost og 2 spejlæg!image

I går havde jeg en meget hektisk dag. Sammen med mit hold fra studiet skulle vi til Göteborg for at se Biennale, som er en ‘bevægende’, midlertidig kunstudstilling / -festival, der bliver holdt hver 2. år. Vi skulle op og se udstillingen, hvilket krævede, at man på én dag kom fra København til Göteborg og tilbage igen – samlet omkring 700 km (medregnet den bykørsel, der også skulle til, fordi Biennalen foregår flere forskellige steder i byen). Jeg stod for at være chauffør, og dette skulle der en del forberedelse til. Derfor ingen tid til at kigge fobi bloggen og sende Jer en sund hilsen.

Jeg vil dog prale lidt med, hvad jeg fik at spise i går – eller rettere, hvad jeg fik til morgenmad. I og med vi skulle være på tur hele dagen, og jeg måtte endnu tidligere op, end jeg plejer for at få styr på bilen og andre praktiske ting, var der ikke tale om at nå træning overhovedet! Jeg valgte derfor at lægge min hviledag ind hér.

Dog vidste jeg, at den lange køretur også kom til at kræve energi, og når man skal af sted så lang tid og køre i uvejr, dur det ikke, at ens blodsukker pludseligt daler. Jeg måtte derfor finde et morgenmåltid, der kunne holde blodsukkeret på et stabilt niveau, og det er i den grad lykkedes!

Jeg fik 3 små stykker (svarende til 1 – 1,5 almindelig skive) stenalderbrød beklædt med flødeharvari og med to spejlæg på toppen. Det smagte helt fantastisk! Mætheden kom meget hurtigt, men den holdt også over 5 timer, og til frokost kunne jeg nøjes kun med at få gulerødder dyppet i hummus.

Jeg kan helt klart anbefale denne lækre morgenmad, den gør kun godt for blodsukkeret! jeg havde desuden haft en sætning i hovedet: Spis som en dronning til morgenmad, som en prinsesse til frokost og som en fattigmand til aftensmad – og ved I hvad? Dét holder!

Hav en dejlig fredag!

Lækkert og lowcarb – tærte på mandelbund med spinat og ricotta

Lowcarb mad behøver virkelig ikke at begrænse sig til et stykke kød og dampede grøntsager – man kan være super kreativ og skabe de mest fantastiske lavkarbo-retter, som denne skønne tærte med ricotta og spinat.

image

De sidste par gange, hvor jeg har haft fri fra arbejde, dvs. Skullet i skole og dermed haft meget hjemmelæsning, har jeg været doven og dårlig til at få lavet nogen gode frokostretter til mig selv. Det var nemt blevet til en bunke gulerødder, lidt brøderstatning, måske knækbrød i bedste fald salat, men jeg har ikke gjort noget ud af det.
Dét besluttede jeg mig for at ændre på i dag. Jeg havde ikke særlig meget appetit om morgenen, og derfor spiste jeg meget lidt til morgenmad. Det var derfor vigtigt med en nærende frokost.
Jeg havde for et par dage siden købt den super lækre ricotta ost, som jeg virkelig godt kunne spise med ske, direkte fra bøtten … Hvilket måske også er sket en enkel gang eller … sytten. Jeg ville gerne have, at den lækre ricotta skulle indgå i min frokost i dag, og jeg kunne huske, at osten gik fantastisk sammen med spinat. Jeg besluttede mig derfor for at lave en tærte – selvfølgelig lowcarb, men derfor var det stadig en treat.

Opskriften hér er på en mindre tærte, jeg spiste en halv af den til frokost, og blev mæt, så den anden halvdel gemmes pænt til i morgen!

Du skal bruge:
0,75 dl mandler
0, 25 dl græskarkerner

(Egentlig skal der bare være 1 dl nødder/kerner, hvor størstedelen er mandler, græskarkerner kan sagtens byttes ud med f.eks. solsikkekerner.)

1 spsk smør
1 spsk HUSK
1 æggehvide

1 æg
100 – 125 gram ricotta
200 g frossen spinat

Salt og peber

Fremgangsmåde:
Kør mandlerne og kernerne i en minihakker, så de bliver til groft mel. Tilsæt husk og smør og til sidst æggehvide. Saml massen og lad den hvile på køl i mindst 30 minutter.
Tænd ovnen på 160°. Tag tærtedejen ud og spred den ud i et tærtefad beklædt med bagepapir. Bag dejen i ca. 20 – 25 minutter.
Lav fyldet imens. Vandet fra den optøede spinat hældes fra. Pisk æg og ricottaen sammen og bland spinat i massen. Krydr med salt og peber.
Tag den færdigbagte dej ud af ovnen og skru op på 180-200°. Hæld fyldet i den forbagte dej-form og bag tærten færdig i 15 – 20 min.

Sørg for, at tærten får 5 – 10 minutter til at køle af og ‘sætte sig’ inden du spiser/serverer den.

Velbekomme og ha’ en skøn mandag aften!

Sund og lækker aftensmad på en ensom lørdag aften

I aften er min kæreste ude og fyre den af til julefrokost, og når han ikke er hjemme, elsker jeg at afprøve nye opskrifter, som måske ville være lidt for ‘vovede’ at servere for min mand. Derfor kastede jeg mig ud i et nyt kulinarisk projekt i aften, og dette er resultatet!

image

Hele dagen i dag har været meget hektisk – jeg har været på arbejde, haft en vagt på 7 timer uden pause, og da jeg endelig fik fri, ville jeg bare gerne hjem, slappe af og hygge med lidt lækker aftensmad.
Jeg havde egentlig planlagt at lave noget helt andet, nemlig en græskarlasagne, men eftersom jeg først var hjemme meget sent, kunne jeg ikke overskue at kaste mig ud i timers lange madlavning…

Derfor lavede jeg noget, som alle og enhver havde lavet efter en lang, lang arbejdsdag – jeg lavede mig en pastaret!
– selvfølgelig på squashspaghetti  😉

Den tog igen tid at lave, var ubeskrivelig nem og smagte af rigtig meget – det var faktisk helt imponerende, hvor meget smag der kan være i sqash og tomater! Det var en virkelig lækker aftensmad, så succesen skal helt sikkert gentages! Nu får I selvfølgelig opskriften.

Du skal bruge:
1 sqash
1 dåse hakkede tomater
2 spsk ricotta ost (mascarpone eller piskefløde kan sagtens bruges)
Sorte oliven
Parmaskinke

Italiensk krydderi – jeg brugte en urteblanding
Salt

Fremgangsmåde:
Hæld hakkede tomater i en gryde og kog dem op med krydderier og lidt salt. Lad det koge indtil en stor del af væsken er kogt væk. Blend til en ensartet sovs med en stavblender og tilsæt osten/piskefløden. Lad sovsen koge op igen og lad den stå og simre.
Imens laver du squashspaghetti, som du med det samme anretter på en tallerken. Du kan vælge at putte oliven i selve sovsen eller ‘drysse’ dem på den færdige ret.
Servér retten pyntet med Parmaskinke, evt. lidt revet parmesanost.

Nyd den med rigtig god samvittighed, det er en dejlig ret, der mætter rigtig godt og smager skønt! Lige som det skal være!

MEGET sund morgenmad – ‘risengrød’ på blomkål

Der kommer nogle morgener, hvor jeg virkelig, inderligt savner grød. Før i tiden spiste jeg altid havregryn med mælk, tørrede frugter og kokosmel, som både var en kalorie- og kulhydratbombe, så det er jeg forlængst gået fra. Jeg savner dog min grød, og jeg kan love Jer, at hvis ikke en kæmpepotrion havregrød gjorde mig oppustet, ville jeg altså stadig holde fast bed denne skønne morgenmad. Men desværre… Jeg må finde på alternativer… som denne!

image
Denne dejlige grød er egentlig bare blomkålsrisengrød, dvs. Blomkålsrisene, der fik et mindre opkog med lidt fløde. Men ved I hvad? Det smagte så skønt, var dejlig varmt og mættede! Derfor er det en ‘ret’, der helt sikkert kan anbefales som morgenmåltid.

(Jeg var i starten selv skeptisk over blomkålen, og om man kommer til at kunne smage den – og jeg kan så fortælle, at så længe grøden er varm, er blomkålen meget neutral, smagen bliver tydeligere, når grøden afkøles.)

Denne grød kan også sagtens bruges som erstatning på julebordet, med lidt kirsebærsovs, eller lidt piskefløde og mandelsplitter, så den bliver mere ris-a-la-mande-agtig. Prøv Jer frem! Inspirationen har jeg fra denne blog, men har piftet lidt ved opskriften, så I får selvfølgelig min version.

Du skal bruge:
(1 portion)
1,5 – 2 dl ‘riset’ blomkål
1 dl fløde
1 spsk kokosfibre
Lidt sødning (jeg brugte sukrin gold, hvilket gav en mørkere farve til min grød, næste gang vil jeg bruge stevia, der ikke påvirker farven)
1 spsk kokosolie
Evt. Vaniljepulver

Ekstra: kirsebærsovs / æblemos / kanel / mandelsplitter / whatsoever

Fremgangsmåde:
Brun blomkålsrisene på en pande i lidt kokosolie. Kog samtidig fløden op med kokosfibre, sødestof og evt. vaniljepulver. Når flødeblandingen begynder at tykne og boble, tilsættes de brunede blomkålsris. Giv det hele et ekstra opkog og server drysset med kanel, evt. lidt ekstra sødning og f.eks. æblemos.

Velbekomme og rigtig god fredag!

Back … (on track?)

Første dag i det ‘rigtige’ liv. Ferien er slut, og jeg er tilbage og skal i gang igen. I gang med mine hverdagsrutiner, i gang med det liv, jeg efterlod, da jeg tog på ferie.
Sagen er, at…
Jeg har ikke lyst! Jeg vil ikke tilbage. Jeg har ikke lyst til at være én af dem, der tager på ferie, får slappet af, kommer derefter hjem, vender tilbage til ‘sit gamle liv’ og… forvandles til en sur mokke allerede i løbet af den første uge.
Jeg har ikke lyst til at begå samme fejl som inden jeg tog af sted (såsom stress, travlhed, manglende tid og lyst til at passe på mig selv). Jeg vil have en ny start, og ikke bare vende tilbage til det gamle og sure liv. Jeg vil have en ny hverdag, som jeg kan nyde. Jeg ønsker en hverdag, hvor jeg finder tid til at passe på mig selv, ligesom jeg gjorde på ferien. Jeg ønsker at kunne genkende nogle af mine feriefølelser i min hverdag.

Jo, jeg ved, at det i princippet er den samme, den gode, gamle, velkendte, 7-dages lange uge, jeg kommer tilbage til. Dét, man efterlod, venter med åbne arme. Din hverdag byder dig velkommen (tilbage). Derfor tror jeg alligevel, at det handler om ens indstilling, som jeg nu har tænkt mig at ændre. Jeg ved, at det er mig selv, som person, min attitude, der skal arbejdes med, hvis jeg ønsker at se en forandring. Vi får kun dét liv, vi selv skaber os, og endnu vigtigere: vi får kun dét liv, vi tillader os selv at have. Jeg er selv utrolig dygtig til at stresse mig selv, og på den måde begrænser jeg faktisk mig selv. Jeg tillader ikke hvile eller pusterum, jeg pisker mig selv, gør mig selv til et offer i min egen lille onde cirkel!

Nu skal det derfor handle om selvrespekt; nu skal jeg lære at se mig selv som et menneske,  der behøver omsorg, et menneske, der engang imellem skal have lov at slappe af og blive passet på.
Og jeg synes egentlig, at det lykkedes mig ret godt i dag. Jeg var tidligt oppe, selv om jeg først skulle møde kl. 12, og derfor havde jeg rigelig tid til at tage i fitness, klare huslige pligter, lave mad (både til mig selv og kæresten) og kigge en masse spændende blogindlæg igennem. Jeg gav mig selv god tid, stressede ikke, og det føltes virkelig godt. Jeg tog derfor på arbejde fyldt med energi og i godt humør, som holdt resten af dagen.

Også i forhold til min spisning har jeg passet på mig selv. Morgenmaden bestod af et stykke knækbrød med flødeharvati og kyllingepålæg og en lille portion overnight oats.

image

Den indeholdt ret mange kulhydrater – I know. Det er simpelthen fordi, jeg eksperimenterer lidt med æggefri kost. Jeg prøver at undgå æg, og i dag blev de erstattet med lidt extra carbs, dog af den langsomme slags.
Jeg må dog med det sammme skynde mig at sige, at det ikke fungerede. Jeg blev ikke ordentligt mæt, og derfor måtte jeg tage to ‘ruller’ af en skive harvati og en skive kyllingepålæg med lidt peberfrugt i, inden jeg kørte på arbejde.
Frokosten spiste jeg selvfølgelig på arbejde, og i dag bestod den af grillede kyllingefileter med stegte grøntsager og tomatsovs.

image

Da jeg kom hjem, lavede jeg et glas avocado-juice af en halv avocado og ca. 3 dl. mandelmælk. Derudover fik jeg 3 stykker hjemmebagt kærne-knækbrød (1 med harvati og kylling og 2 med smør).

image

Det var dagens måltider, og ud over dem blev der snacket i kyllingstykker på arbejde. Ellers holdt jeg den ‘clean’  😉

Det har derfor været en god dag fyldt med produktive tanker. Håber, den gode energi holder lidt længere end til starten af næste uge!