Forkælelse, som kroppen fortjener (og kan tåle!)

Jeg har før skrevet om, at vi meget ofte (lidt for ofte), forbinder forkælelse med mad, og ofte (igen: lidt for ofte) usund mad, fordi det jo er dét, der smager bedst.
I dag har min mand og jeg forkælet os selv i god stil, hvilket jeg er meget glad for, og jeg er samtidig også stolt af, at dagen i dag ikke har drejet sig omkring og fokuseret for meget på mad.
Vi startede med at se noget af Marrakech’ kulturarv – lige noget for mig! Planen var derefter at se et andet museum, men sådan gik det ikke helt. Vi valgte at lytte til vores kroppe, ændrede planen og valgte at få frokost lidt tidligere, end vi ellers plejer. Vi fik på den måde en lille pause, som for mig bestod af kyllinge-tajine, marokkansk salat, grillede peberfrugter og stegte auberginer.

image

Meget LCHF (da jeg lod kartoflerne fra min tanjine ligge), velsmagende og mættende.
Eftermiddagen starede med en lille ‘siesta’ på vores Riad, hvorefter vi tog ned i byen for at få massage og komme i marokkansk hammam. Inden dét besøgte vi dog en lille café, hvor vi fik hygget og nydt lokale drikke-specialiteter; for mit vedkommende:

image

Mynthe-te…

image

og avocado-juice! ♡

Så var vi ellers klare til at komme i spa, hvorefter vi fik lækker aftensmad på samme café. I aften fik jeg fornøjelsen af en avocado-salat med æg og en god del olie-dressing. Det var et måltid, der både var godt for maven og mavefornemmelsen!

Mere af dét!

Vi afsluttede dagen med at gå en lang tur ad de store boulevarder uden for Marrakech’ travle bymidte. Vi nød turen, nød at gå sammen, nød at vi var til. Det gav mig den allerbedste mavefornemmelse – sundhed handler jo netop om at føle sig veltilpas, føle sig elsket, føle sig velkommen. Alle de følelser havde/har jeg i aften; Marrakech er så småt blevet til vores by; nu kan jeg i hvert fald bedre forholde mig til, hvad alle sælgere, taxachauffører, guider og tilfældige mennesker mødt på gaden siger, nemlig: Welcome to Marrakech…

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s