Omvendt ØV-morgen

Så skete det igen! Planerne røg i vasken – igen, igen. Når jeg om aftenen lægger en mindre plan for, hvordan den næstkommende dag skal se ud, er alting altid helt perfekt inde i mit hoved. Og så møder jeg hverdagen og alle de forudlagte planer ser anderledes ud. De ryger mere eller mindre ALTID i vasken, og … Ja, hvordan skal dét lige takles?

I søndags skulle jeg møde tidligt på arbejde, og jeg vidste, jeg skulle have en heldags vagt. Derfor havde jeg planlagt at smutte i fitness lige så snart de åbnede (6.00) og få en god, lang omgang LISS-træning. Jeg havde trænet skiftevis styrke og cardio hver dag fra mandag til fredag, holdt helt fitnessfri lørdag og havde planlagt at holde en ‘hviledag’ med let træning (LISS) søndag.

God plan, ikke? Jo, jo – planen fejlede ingenting. Ud over, at jeg ikke kunne holde den! Jeg faldt i søvn over lektier lørdag aften og fik derfor ikke stillet vækkeur til om søndagen. Jeg vågnede derfor alt for sent til at tage i fitness, og derfor…

PANIK! Hvad skal jeg nu? Planen røg, jeg når ikke at træne – godt nok var det let træning, men jeg havde regnet med at få det træningspas gennemført!? I et øjeblik var jeg helt rastløs, jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, det ramte mig virkelig hårdt! Jeg blev super påvirket af ‘plan-svigt’, mere end jeg selv har lyst til at indrømme…

Og jeg stod i denne elendighedsøjeblik og pludseligt tænkte jeg tilbage på dette blogindlæg af Charlotte, jeg havde læst forleden dag. Et blogindlæg om, hvordan man skal håndtere plansvigt, hvordan man kan vende en ØV-oplevelse til noget positiv. Man kan faktisk blive helt overrasket over sine egne evner til at gøre en skidt oplevelse god igen, for ved I hvad? Der skal ikke meget til – hvor der er vilje, er der vej.

Det var præcis hvad jeg sagde til mig selv søndag morgen, da vækkeuret ikke ringede, og jeg stod forvirret midt i min lejlighed. Det kan godt være, at planen røg i vasken, men alt kan jo reddes! Og min situation var ingen undtagelse.

Jeg var selvfølgelig under tidspres, så jeg skyndte mig at tage det første og bedste stykke træningstøj på og løb ud ad døren. Normalt løber jeg aldrig, men dette var et særtilfælde. Jeg kunne kun nå at løbe i en lille halv times tid – faktisk kun 25 minutter, før at jeg skulle begynde på at gøre klar til arbejde. Jeg udnyttede også hver eneste sekund af min lille tur. Jeg kom samlet op på omkring 4 kilometer, hvilket jeg synes, er okay for en dedikeret ikke-løber. Jeg fik ikke dét træningspas, som jeg havde planlagt og ønsket, men jeg fik mig da en løbetur! Og dét er bestemt bedre end ingenting.

Efterfølgende var jeg helt stolt – bestemt ikke af mine løberesultater, men af selve det faktum, at jeg formåede at komme meden alternativ løsning, som gjorde mig glad! Jeg formåede at fejle og rette op på fejlen, og jeg kan love jer – det føltes som en million!

(Eftermid-)dagens budskab er derfor som på det vedhæftede billede – du er dén, der skaber dine muligheder – hvor der er vilje (og en smule kreativitet 😉 ), er der virkelig vej!

– God aften søde læsere!