Den varme grød og grøddeller til aftensmad!

image

I går løb jeg ind i et lækkert tilbud i Helsemin i Field’s. Noget af ‘den varme grød’ var sat ned i pris, og mere skulle der ikke til, at jeg hev posen med grødblandingen op og løb hen til kassen.
Jeg har altid villet prøve én af de indbydende blandinger, men har altid syntes, de var lidt smådyre, men nu bød lejligheden sig altså!

Jeg havde blandede følelser til at starte med, da den blanding, jeg købte, skal serveres til aftensmad. Jeg forbinder grød hovedsageligt med noget, man spiser om morgenen, og det er da også en skøn morgenmadsret! Den giver god mæthed, man ved, hvad man indtager, og undlader man alt for meget tilbehør, kan man også formå at holde grøden i den lave ende af kalorieskalaen.

Måden, hvorpå aftengrøden skulle tilberedes, var ganske enkel, 1 dl af grødblandingen skulle bare koges op med noget vand og hvile efterfølgende i 15 min. Easy-peasy. Jeg kunne dog ikke komme over, at jeg syntes, det var lidt mærkeligt at få grød og grøntsager til aftensmad, jeg vidste heller ikke, hvordan grødkonsistensen blev, så det hele virkede lidt, ja… uoverskueligt? (hvis man kan sige dét om grød, altså.) Jeg læste derfor anvisninger på pakken videre og fandt et forslag til, hvordan grøden kan laves til grød-frikadeller. Dette lød straks mere spændende!

Vegetariske deller lavet af kerner og fuldkorn med små stykket soltørret tomat og champignon i? Hvorfor ikke!?

Så jeg kastede mig ud i projektet. Først skulle man lave grøden af

1 dl grødblanding, 2 dl vand og en smule salt

Denne skulle bringes i kog, simre i 5 minutter, derefter hvile i et kvarter, og så skulle den ellers bare have lov til at køle af. Den afkølede grød skulle blandes med

1 finthakket løg og ½ æg

Farsen skal hvile i et kvarter, hvoefter den kan komme på bagepladen beklædt med et stykke bagepapir, og så ellers ind i ovnen med dem! Jeg bagte mine i ca. 15 minutter på 200 grader (uden at vende dem), hvorefter jeg satte ovnen på grill-funktion og gav dem yderligere 5 minutter på hver side.

Dertil lavede jeg en masse stegte grøntsager, der fik en tur på panden i rigelige mængder af olivenolie og fik hældt noget krydret tomatsovs fra aubergine-minnipizza’er over til sidst. Det smagte helt himmelsk, og var supersundt, og hér kan I få et billede af hele retten.

Den varme grød kan varmt (høhø) anbefales – skønne og mættende grødblandinger, som man kun kan blive glad for! (og højst sandsynligt også afhængig af, men den tid, den sorg 😉 )

image

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s