Tre skønne salater (udefra)

Jeg er sikker på, at det er en menneskelig ting at nyde at være ude at spise. Det er hyggeligt på en anden måde, det er lidt specielt, ikke så hverdagsagtigt, man er i lidt bedre humør, man kommer til at snakke om andre ting end hjemme på sofaen, osv., osv.. Det er så nydeligt at være på restaurant/café, men det er knap så nydeligt, når man gerne vil opretholde en bestemt madstil. Man behøver nemlig ikke vælge: enten spiser jeg sundt inden for de fire vægge, ellers vælter jeg mig i burgere på caféer, nej.
At være ude at spise hænger også meget sammen med det sociale, vi får ofte en anden oplevelse af personer, når vi er ude, og endda får noget godt til ganen. Jeg synes derfor bestemt ikke, at man skal give afkald på restaurantbesøg, bare fordi man ønsker at følge en bestemt kostplan.

Og omvendt, behøver man ikke give afkald på sin kostplan, fordi man gerne vil spise ude.

Når jeg er ude at spise, bestiller jeg for det meste salater. De indeholder i hvert fald altid meget grønt, moderate mængder kød (som for det meste er meget velsmagende), og fedtindholdet kan altid sættes op ved at bede om extra dressing/olie til salaten. Jeg føler derfor med mig selv, at salat er det mest optimale valg for en LCHF’er.

Hér vil jeg derfor introducere 3 salater, jeg spiste for nyligt, og forklare, hvad de indeholder.

Cæsar-salad, Café La Vento, Field’s, København S

image

Salat med sprødstegt kylling, bacon og parmesanost. Dértil cæsar-dressing (med lavt kulhydratindhold), som jeg bad om at få serveret i en skål ved siden (af smagsmæssige årsager).
Lækker og mættende salat! (Måske med lidt for lidt parmesanost 😉 )

Cæsar-salad med oksekød, Dalle Valle, Amager-centret, København S

image

Denne udgave af cæsar-salat har jeg bestilt med oksekød i stedet for kylling. Selve salaten er vendt i aïoli (hvidløgsmayo), hvilket skruer op for fedtindholdet, og giver den skønneste smag! Derudover er der rigeligt med parmesanost – win! Det sjove er, at salaten ikke indeholder andre grøntsager end blot salaten, men på en måde mangler man dem heller ikke – det hele går ligesom op i en højere enhed og den superlækre smag!

Salat med tunmousse, laks og rejer, café La Vento, Field’s, København S

image

I denne salat er rejer der mest for at pynte. Tun og laks ‘fylder’ mest, og det er absolut skønt! Tunmoussen er lavet på mayonnaise, hvilket garanterer en god fedtprocent. Laksen er en lækker nordisk laks, så både fedtindholdet og smagen er helt i hus.
Salaten plejer at komme med en pesto – dressing, men pesto er jeg desværre ikke særlig vild med (meget mildt sagt). Derfor bad jeg om almindelig cremefraiche-dressig i en skål ved siden, og den gjorde intet dårligt ved hverken tunmoussen, laksen eller rejerne. Det blev til en dejlig kombination, der kan klart anbefales!

Derfor vil jeg sige til alle jer ‘fortabte’, der søger sund mad i restaurant-junglen: der er håb derude 😉 Man skal bare være god til at være lidt kreativ og ikke være bange for at være til besvær. I fleste tilfælde drejer det sig ikke om kæmpestore justeringer af menukortet, og dét burde der altså være forståelse for!
Held og lykke! 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s