Ikke kun ‘hvad’, nu også ‘hvornår’…

… er det bedst/sundest at spise?

image

De nye undersøgelser viser, at de fleste, hidtil slavisk adlydede, sundhedsmyter skal nu brutalt aflives. Det er ikke længere ‘sundt’ at basere sin kost på kulhydrater, man skal ikke længere stræbe efter sine ‘6 om dagen’, man skal passe på med at drikke for meget vand (dette kan medføre en vandforgiftning), og dét at spise hver tredje time for at holde forbrændingen oppe, dét holder heller ikke mere.

Og hvorfor?

I forbindelse med studierne omkring periodisk faste, har man publiceret mange fordele ved at give sin krop et ‘pusterum’ fra mad. Det er nemlig sådan, at når vi indtager et måltid, bruger kroppen de kommende 3-4 timer på at absorbere den energi, vi tilførte kroppen via det givne måltid. Det kaldes for ‘fed state’, altså er kroppen ‘næret’. I denne fase forbrændes ikke kropsfedt. Kroppen får energi fra den indtagede mad. Når denne fase er slut, indtrædes den såkaldte ‘post-absorptive state’, hvilket betyder, at din krop ikke længere fordøjer maden. Dette stadie fortsætter i 8-12 timer, og når de er gået, kommer kroppen i faste-stadiet, hvor kropsfedt forbrændes. Det er nemmere for kroppen at forbrænde fedt, når insulinniveauet er lavt, og dét er det efter så mange timer uden mad.
På den måde forklares det, hvorfor alle former for faste er så effektive i forhold til vægt- eller rettere fedttab. Kroppen ‘kører på reservelager’ og dermed tager noget af det ‘unødvendige’ fedt, når den har brug for energi. Til alle dem, der frygter, at kroppen uden hyppig madtilførsel vil gå i sulte-tilstand kan jeg fortælle, at denne tilstand opnås udelukkende ved at sulte kroppen i længere perioder. Under korte perioder med manglende energitilførsel, tager kroppen netop fra fedtdepoterne, som bliver til kroppens energilager, der kan benyttes i ‘nødssituationer‘.

Alt dette er baggrunden for, at de nye faste-trends får så mange tilhængere. For jo, man opnår et fedttab, når kroppen begynder at bruge af fedtlageret. Samtidig er alle faste-trends lovprist for deres ‘tilgængelighed’. Folk beskriver faste som en nem og overskuelig måde at tabe sig på, og det tror jeg sådan set også på. Jeg tror sådan set også på, at man kan opnå en større frihed ved at begrænse sin spiseperiode, for man siger til sig selv ‘så og så meget, og så ikke mere’, og så forsvinder den unødvendige bekymring om mad, mængder osv.. Lidt ligesom ved min overgang til LCHF. Pludselig skulle jeg ikke længere spise brød og frugt, og det var sådan set okay, for jeg ‘måtte’ så meget andet. Derfor tror jeg på, at afgrænsning af en klar spiseperiode kan befri én fra for meget bekymring om mad, især fordi når den indtagede energimængde koncentreres på et kort spiseinterval, opnår man også en speciel slags (vedvarende) mæthed.

Min eneste indvending er dog, at jeg på ingen måde finder det naturligt. Hvorfor få kroppen til at sulte, og/eller proppe den med mad, når den ikke kan have det, bare fordi det skal passe ind i et mønster? Jeg ved, at videnskaben kan fremlægge en masse ideelle sundhedsløsninger og -scenarier, men jeg synes ikke, vi skal følge videnskabens anvisninger, hvis ikke de stemmer overens med, hvad vores krop vil have os til.

Jeg vil hellere have en videnskabeligt usund, men tilfreds krop, end omvendt. Håber, dette giver stof til eftertanke!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s