Nu ikke glemme LCHF, vel?

image

Inden jeg tog på ferie, levede jeg næsten 100% efter LCHF-regler. Jeg stræbte ikke efter optimal ketose, så mit indtag af kulhydrater var højere end de 20-30 gram, dog ikke mere end 50 gram kulhydrater om dagen. Nogle gange holdt jeg mig dog til mindre mængder, og selv om jeg ikke ejer ketose-sticks, er jeg temmelig sikker på, at jeg også har været i ketose et par gange. (Jeg har haft mindre appetit, kunnet køre uden mad i flere timer, sovet kort, men tungt og følt mig meget frisk efter få timers søvn, osv..)
Ketose er dog som sagt ikke målet; målet er at have det godt og have en god mavefornemmelse i min gerne flade; (læs: ikke oppustede mave).
På ferien har det været umuligt at følge LCHF, og dét var der ikke meget, man kunne gøre ved. Derfor spiste jeg kulhydrater (eller rettere, småt øgede mængden), selvfølgelig med stor omtanke. Dette gjaldt dog kun på ferien, hvor jeg pga. de meget høje temperaturer og en meget anderledes livsstil, end jeg har herhjemme, ikke havde samme behov for mad, eller rettere ikke havde behov for samme mængder mad.
Nu er ferien slut, og jeg er tilbage i Danmark, hvor det er ubeskriveligt let at få fat på de rigtige produkter, og hvor LCHF-inspireret livsstil ikke er problematisk at overholde. Alligevel har jeg, siden vi kom hjem, ikke sluppet kulhydraterne helt. (Noget af det hænger også sammen med mit forsøg på at mindske mit indtag af æg.) Det har været fristende og nemt lige at snuppe nogle (eller lidt mange) vindruer på arbejde, og lige at spise det gode knækbrød fra posen frem for at få bagt sit eget, som er sådan cirkus 70 gange sundere! Jeg har også snuppet en dadel fra tid til anden, og alt dette går selvfølgelig op i sidste ende og ender direkte på carb-kontoen.
Selv om det ikke er nogen af de slemme, slemme kulhydrater, jeg indtager, men udelukkende langsomme og naturlige carbs, kan indtaget mærkes på mit blodsukker. Jeg kan blive rigtig sulten, jeg kan føle mig træt, drænet for energi, osv.. Kort sagt: alle LCHF-kostens fabelagtige fordele ødelægges. Ved indtagelse af kulhydrater er min krop det mindre rolig/stabil, end ved en afbalanceret carb-free kost. Og denne balance er savnet. Glæden ved de få vindruer eller lækre købe-knækbrød er ikke blodsukkerustabiliteten værd.
Derfor hedder det fra nu af: BACK TO THE LCHF.

Det lykkedes faktisk i går, selv om mad-kreativiteten blev udfordret!  😉  Morgenmaden var lækre, lækre chia-grød, godt nok toppet med all bran og blåbær, men begge dele i en ‘uskadelig’ mængde.

image

Frokosten på arbejde var en tunmousse-salat med creme fraiche dressing. Tunmoussen var lavet på mayo, så fedtprocenten skulle gerne være på plads!

image

‘Aftensmaden’ gav problemer, da jeg skulle skynde mig videre fra arbejde, og det eneste sted, jeg kom forbi, der solgte mad, var Bilka. Jeg købte derfor en pakke rejer med chili-mayo og fik denne skønne ret til aftensmad!

image

Ser ud af ingenting, mættede heller ikke særlig godt, men lækkert var det!
Jeg nåede dog at blive sulten, da jeg kom hjem, så jeg lavede en hurtig mikro-bolle af ét æg (jep, ægge-afvænning går knap så godt) og lidt blandede frø og kerner. Den blev guffet med smør på, og så kunne jeg ellers gå mæt i seng! Det føltes godt, selv om spisning før sengetid ikke er det anbefalede, og normalt er jeg bestemt heller ikke tilhænger af det. I går aftes var en undtagelse !

Jeg er dog godt på vej ind i LCHF-verdenen igen, så det er dejligt. God mavefornemmelse!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s