Ikke-planlagte udfordringer

image

Præcis, jeg er der ikke heeeelt, mine mål om at kunne give slip & bare have det fedt og elske mit liv er ikke 100% i hus endnu. Det er måske også sundt nok i og med mit projekt har stået på i nu 5 dage  😉
Jeg opdager nye ting, nye udfordringer hver eneste dag, og jeg kæmper! Kæmper for at skåne mig selv; kæmper mod den negative energi, der kan ødelægge mig. Jeg kæmper mod hveragens stress, hverdagens angst, hverdagens press. De ting skal ikke have lov at overtage styringen; fra nu af skal jeg have lov at bestemme! Og selvfølgelig er det nemt at skrive ned, men når udfordringen kommer, er man bare dét mindre modig. Og udfordringen kom i dag.

Jeg havde aftalt at spise brunch med en veninde, der havde været ret syg på det seneste, men fordi vi ikke havde set hinanden i lang tid, var det vigtigt for os at få lov at mødes. Vores aftale blev dog rykket næsten en time, hvilket gjorde, at jeg nåede at blive rigtig sulten. Sult, den lille djævel, den forfærdelige følelse, følelse af mangel, som kan gøre direkte ondt på kroppen. Sult er forfærdelig. Jeg tror, jeg er bange for sult. Sådan helt alvorligt. Jeg er bange for sult.
Og der er jo ikke noget at være bange for. Vi lever for dælen i d. 21. århundrede, der er mad på hvert gadehjørne. Masser af mad; man kan altid få noget at spise! Desuden har sult også en grænse, det er ikke fordi man bliver mere og mere sulten for hvert sekund, der går, hvor man til sidst forsvinder, og kun ens hvide knogler er tilbage. Nej, ikke i det virkelige liv. Man opnår den ultimative sultfølelse, og så er den ikke længere. Sulten kan endda blive mere tålelig, jo længere tid, der går, for kroppen venner sig til følelsen.
Derfor: intet at frygte. Sult er jo en ‘kendt’ følelse; vi ved godt, hvad der sker! Alligevel skal der (desværre) ikke særlig meget til, at jeg inderst inde går i panik, når mine madplaner går i vasken.
Og dét var så lige dét, der skete i dag!

Da jeg mødtes med min veninde, beklagede hun meget og sagde, at hun pga. sin endnu ikke helt overståede sygdom ikke kunne få noget mad ned. Lige da jeg hørte hende sige det, panikkede jeg.

Jamen, jamen hvad med morgenmad?? Jeg havde jo kun fået et stykke knækbrød og et par mandler inden jeg cyklede hjemmefra! (Jeg stod op inden klokken blev 7, at vente til kl. 10.30 med at få noget at tygge på er lidt for lang tid for sådan én, som mig, og desuden kan jeg ikke lide at cykle på 100% tom mave.) Kommer jeg til at overspise i aften, hvis ikke jeg får ‘lagt en ordentlig bund’? Hvad skulle jeg gøre??

Svaret var: ingenting. Lytte til min krop. Den nåede at vænne sig til den (efterhånden meget milde) følelse af sult. Desuden skulle jeg nok få mad på et andet tidspunkt, det er jo ikke fordi jeg skulle sulte resten af ugen! Jeg fik derfor en kaffe på Soyamælk, og da jeg blev spurgt, om jeg ville have noget,  og min veninde forsikrede mig, at jeg ikke skulle holde tilbage for hendes skyld, bestilte jeg et glas yoghurt med havregryn. Det var derfor morgenmaden: en latte på Soyamælk og et glas almindelig yoghurt med lidt langsomme carbs på toppen. Da jeg gik hjem fra aftalen, hapsede jeg også et tyndt stykke kerne-knækbrød.
Efter at have ordnet yderligere et par ting, kom jeg hjem og fik frokost: 2 stykker kerne-knækbrød med philadelphia og avocado med tomatfyld.

image

Der blev derudover eftersnacket i de tynde stykker knækbrød med philadelphia – guf!
Aftensmaden var ægte LCHF, nemlig italienske kødboller i tomatsovs med LCHF-focaccia.

image

Retten kommer fra Janes kogebog, og er lækker! Ikke kun manden var begejstret for den, men hans kammerat roste også både focaccia’en og selve kødretten.

Win-dag for LCHF, god dag for flade og glade maver! We like! Keep this going!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s