Jagten på det nye ‘jeg’

Nye ‘jeg’ er måske for meget sagt, men folk med kendskab til mine tidligere indlæg ved, hvad det drejer sig om! Jeg er i gang med at skabe mig en ny (sundere) hverdag. Det er nemt og overskueligt at beskrive og fortælle om, men at gennemføre projektet kan altså godt være en udfordring for sådan én, som mig!
Selv om det kan være svært at lave om på sine hverdagsvaner, har jeg ikke tænkt mig at give op. Det første tegn på, at det går nogenlunde med at få lyttet og aflæst kroppens signaler er, at jeg ikke fik skrvet blog i går. Da jeg kom hjem fra arbejde (kl. halv 10 om aftenen cirka), havde min kæreste brug for at være sammen. Vi lå derfor bare, og klokken nåede at blive så mange, at jeg følte mig træt, og … jeg gav slip! Jeg gav mig selv lov til at hvile, gå i seng, frem for at forsøge at skrive et blogindlæg på et tidspunkt, hvor min hjerne er helt stået af.
Derfor vil jeg altså lige rose mig selv hér og give mig selv lidt plus-point. Jeg gjorde det! Og det var ikke så svært endda!  😉

Ud over hverdagsvaner, vil jeg også revurdere mine madvaner, (mest i forhold til fødevareintolerancetesten, som jeg fik lavet på min ferie). Derfor er jeg nu også i gang med et mindre projekt, der går ud på at undgå (eller i hvert fald reducere drastisk) indtagelse af æg. Hvad dét angår, er morgenmaden min største udfordring. Jeg plejer altid at få ægge-baseret morgenmad, og min kreativitet er virkelig sølle, når det kommer til at finde på noget, hvor æg ikke indgår.
Jeg starter derfor med at reducere indtagelsen af æg; til morgenmad i går fik jeg derfor 2 stykker kerne-knækbrød (hvor man bruger 1 æg til hele knækbrød-pladen, som i hvert fald giver 13-15 enkeltstykker) med ost og kyllingepålæg og en halv avocado med tomatfyldt ved siden.

image

Smagte himmelsk, men jeg opnåede ikke den helt ultimative mæthed. Inden arbejde måtte jeg derfor snuppe et stykke knækbrød til.
Frokosten volder ingen problemer, når det gælder udelukkelsen af æggeprodukter.

image

Jeg kunne roligt spise mig mæt i kyllingefileter med stegte grøntsager og tomatsovs, alt dette drysset med lidt ekstra ost, så retten kunne blive lidt fed.
Aftensmaden var til gengæld ikke noget at skrive om på en blog, der gerne må handle om sundhed. Den bestod nemlig af et glas rosévin med min chef, og da jeg kom hjem, blev der snacket lidt i bønner og rød peber med chili/peanut butter – dressing.
I alt en dag, hvor jeg har prøvet nye ting, ikke ‘fulgt planen’ (har lyttet til min krop og tilladt mig selv at drikke et glas vin). Små ændringer er på vej, dét kan jeg tydelig mærke. Dog er det stadig alt for tidligt at bedømme og sige noget om ‘de store ændringer’/ ‘livsstilsændringer’ – jeg prøver mig frem og lover jævnligt at aflægge rapport.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s