Back … (on track?)

Første dag i det ‘rigtige’ liv. Ferien er slut, og jeg er tilbage og skal i gang igen. I gang med mine hverdagsrutiner, i gang med det liv, jeg efterlod, da jeg tog på ferie.
Sagen er, at…
Jeg har ikke lyst! Jeg vil ikke tilbage. Jeg har ikke lyst til at være én af dem, der tager på ferie, får slappet af, kommer derefter hjem, vender tilbage til ‘sit gamle liv’ og… forvandles til en sur mokke allerede i løbet af den første uge.
Jeg har ikke lyst til at begå samme fejl som inden jeg tog af sted (såsom stress, travlhed, manglende tid og lyst til at passe på mig selv). Jeg vil have en ny start, og ikke bare vende tilbage til det gamle og sure liv. Jeg vil have en ny hverdag, som jeg kan nyde. Jeg ønsker en hverdag, hvor jeg finder tid til at passe på mig selv, ligesom jeg gjorde på ferien. Jeg ønsker at kunne genkende nogle af mine feriefølelser i min hverdag.

Jo, jeg ved, at det i princippet er den samme, den gode, gamle, velkendte, 7-dages lange uge, jeg kommer tilbage til. Dét, man efterlod, venter med åbne arme. Din hverdag byder dig velkommen (tilbage). Derfor tror jeg alligevel, at det handler om ens indstilling, som jeg nu har tænkt mig at ændre. Jeg ved, at det er mig selv, som person, min attitude, der skal arbejdes med, hvis jeg ønsker at se en forandring. Vi får kun dét liv, vi selv skaber os, og endnu vigtigere: vi får kun dét liv, vi tillader os selv at have. Jeg er selv utrolig dygtig til at stresse mig selv, og på den måde begrænser jeg faktisk mig selv. Jeg tillader ikke hvile eller pusterum, jeg pisker mig selv, gør mig selv til et offer i min egen lille onde cirkel!

Nu skal det derfor handle om selvrespekt; nu skal jeg lære at se mig selv som et menneske,  der behøver omsorg, et menneske, der engang imellem skal have lov at slappe af og blive passet på.
Og jeg synes egentlig, at det lykkedes mig ret godt i dag. Jeg var tidligt oppe, selv om jeg først skulle møde kl. 12, og derfor havde jeg rigelig tid til at tage i fitness, klare huslige pligter, lave mad (både til mig selv og kæresten) og kigge en masse spændende blogindlæg igennem. Jeg gav mig selv god tid, stressede ikke, og det føltes virkelig godt. Jeg tog derfor på arbejde fyldt med energi og i godt humør, som holdt resten af dagen.

Også i forhold til min spisning har jeg passet på mig selv. Morgenmaden bestod af et stykke knækbrød med flødeharvati og kyllingepålæg og en lille portion overnight oats.

image

Den indeholdt ret mange kulhydrater – I know. Det er simpelthen fordi, jeg eksperimenterer lidt med æggefri kost. Jeg prøver at undgå æg, og i dag blev de erstattet med lidt extra carbs, dog af den langsomme slags.
Jeg må dog med det sammme skynde mig at sige, at det ikke fungerede. Jeg blev ikke ordentligt mæt, og derfor måtte jeg tage to ‘ruller’ af en skive harvati og en skive kyllingepålæg med lidt peberfrugt i, inden jeg kørte på arbejde.
Frokosten spiste jeg selvfølgelig på arbejde, og i dag bestod den af grillede kyllingefileter med stegte grøntsager og tomatsovs.

image

Da jeg kom hjem, lavede jeg et glas avocado-juice af en halv avocado og ca. 3 dl. mandelmælk. Derudover fik jeg 3 stykker hjemmebagt kærne-knækbrød (1 med harvati og kylling og 2 med smør).

image

Det var dagens måltider, og ud over dem blev der snacket i kyllingstykker på arbejde. Ellers holdt jeg den ‘clean’  😉

Det har derfor været en god dag fyldt med produktive tanker. Håber, den gode energi holder lidt længere end til starten af næste uge!

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s