Når man pludselig … ved for meget?

Jeg vil aldrig nogensinde lægge skjul på, at sund kost, kostvaner i det hele taget og sund livsstil er ting, som både betyder rigtig meget for mig som person i min dagligdag, men disse er også emner, som jeg simpelthen har en interesse for.
Jeg sætter mig gerne ind i forskellige kostplaner og -råd, læser gerne tips til kostændringer og tænker over, hvad det  egentlig er, min mund, min mave, ja, i sidste ende, hele min krop fyldes med.
Nu lyder det næsten som om jeg er en værre kostfanatiker; det er jeg ikke mere. Mine spiseforstyrrede tider har jeg lagt bag mig og ønsker bestemt ikke at gentage den tvivlsomme succes… Dog kan jeg (og vil heller ikke) løbe fra det faktum, at kost og næring stadig har betydning for mig. Jeg ved en del om emnet, og jeg lærer gerne mere, da jeg jo er af den overbevisning, at via at kigge nærmere på mine kostvaner, lærer jeg min krop bedre at kende, jeg kommer tættere på min egen krop, og derved kommer jeg tættere på mig selv – finder den gode mavefornemmelse! For mig har min passion for mad og næring derfor en positiv effekt. Netop, mig, positiv effekt for mig.

For hvad sker der, når ens viden bliver … for stor? Hvad sker der, når man pludselig ved for meget?

For ikke så længe siden, en fredelig morgen, skulle min kæreste til at spise morgenmad.  Han tog en pakke chokopops af en eller anden art, hældte noget mælk over og spiste det med stor velbehag. Jeg kunne mærke, hvordan jeg næsten blev lam indeni! Jeg frøs helt, og mine tanker kørte i ring. Nej, tænkte jeg, du aner jo ikke, hvad alle de sødestoffer gør ved dit blodsukker og dit energiniveau! Nej! Du ødelægger jo praktisk set hele din dag ved at hyggespise hvede med kakaopulver til morgenmad!!! Nej, nej, nej, tænkte jeg i mig selv, og havde næsten lyst til at tage skeen ud af hånden på min kæreste og stoppe ham i den livstruende gerning, han nu havde gang i. Var han klar over, at han næsten var til fare for sig selv, idet han indtog sin poppede morgenmad ?

Pludselig slog det ‘klik’ igen, og det var som om jeg i mit hoved kunne rewind’e hele situationen med mine tanker i form af en mystisk vioceover. Jeg fangede mig selv i at ‘vide for meget’ … Havde jeg ikke haft kendskab til, hvilke næringsstoffer i hvor store mængder der er i en chokomorgenmad, kunne jeg bare sidde og smile af min søde mand, mens han sad og spiste sine pops, men … nej. Kærestens uskyldige gerning blev gennemanalyseret, og i sidste ende var det næsten hårdt ikke at ‘gribe ind’ og oplyse ham om chokomadens skjulte fælder…

Dét tror jeg er, hvad der sker, når man ved for meget. Man glemmer, hvem det egentlig skal gavne at vide noget om mad og næring. Vi kommer nemlig nemt tiæbage til den gode mavefornemmelse – det er ikke sikkert, at min kæreste finder den gode mavefornemmelse ved at spise sundt ; det kan netop godt være, at hans gode mavefornemmelse kommer af at kunne give sig selv en chokomorgenmad engang imellem. (Det er da også en lækker ting, der, for mit vedkommende vækker dejlige barndomsminder!)

Af den grund skal denne blog ikke handle om sund kost eller en bestemt diæt. En skål chokopops og en smilende kæreste er nemlig nogle gange det eneste, der kan gøre maven glad!

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s